Formuepleje topper Morningstar-liste

Rangeringen af de danske investeringsforeninger i årets første måned rummer gode nyheder set med Formuepleje-investorernes øjne. På Morningstars liste topper Formuepleje således adskillige af opgørelserne.

Årets første månedlige opgørelse over Danmarks bedste investeringsforeninger fra det uafhængige analyseinstitut Morningstar er overordentlig god læsning.

Formuepleje har således højest rating af alle og ligger øverst på en lang række af de parametre, som Morningstar opgør. Samlet scorer Formuepleje en rating på 4,15 ud af de maksimale fem stjerner. Det rækker til en førsteplads ud af de 22 investeringsforeninger, der er med i opgørelsen, hvor der i alt indgår 736 fonde, som i alt opnår en gennemsnitsrating på 3,40.

”Det er en detaljeret vurdering af, hvor gode vi og branchen er til at levere risikojusteret afkast efter alle omkostninger, vel at mærke på lange investeringshorisonter. Vi er naturligvis selv glade for det, men det kan vores investorer også være,” konstaterer Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Fem fonde med fem stjerner

Ratingen på 4,15 opnår Formuepleje med i alt 54 stjerner fordelt på 13 fonde, og Formuepleje har de maksimale fem stjerner i fem af fondene: Formuepleje Optimum, Forbrugsaktier og PensionPlanner Stabil, Balance og Vækst.

De globale aktieporteføljer LimiTTellus og Globale Aktier opnår begge fire stjerner, ligesom EM Virksomhedsobligationer, PensionPlanner Moderat og Rusland. Formuepleje Danske Aktier, Global High Yield og Obligationer alle har tre stjerner.

Opgørelsen medtager ikke Formueplejes balancerede foreninger som Pareto, Safe, Epikur og Penta.

”Det er ellers dem, som vi betragter som vores allerbedste investeringsløsninger. Det gør det kun endnu mere tilfredsstillende, at vi ligger helt øverst på listen over Danmarks bedste investeringsforeninger. Vores ambition er naturligvis, at vi kan holde fast i den position,” siger Søren Astrup.

Begyndelsen på 2021: Stigninger med visse forbehold

2021 er ligesom 2020 præget af COVID-19-pandemien, men har derudover indtil videre handlet meget om præsidentskiftet i USA, og den markedsuro, som heftig spekulation i blandt andet GameStop-aktien medførte i slutningen af januar. Senest har vi så set de lange amerikanske renter stige, og det skaber fortsat en vis rumlen i de finansielle markeder.

”Målt fra begyndelsen af året har investeringsklimaet egentlig udviklet sig relativt fornuftigt med generelt positive afkast, især i aktier og virksomhedsobligationer. I Formuepleje er vi ret komfortable med, hvordan vi ligger positioneret på nuværende tidspunkt, og derfor er det altid dejligt at se, at vores investeringsløsninger ligger helt i top, når Morningstar foretager sin rangering,” slutter Søren Astrup.

Herunder kan du se Morningstar-ratingen for januar fordelt på henholdsvis bruttoafkast, korrigeret for løbende omkostninger, korrigeret for risikofri rente og slutrating. Formueplejes ratings ses som nummer fem fra venstre.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>