Spring til indhold

26. oktober 2023

Formuepleje henter ny ejendomsdirektør hos PFA

Af Kommunikation

Formuepleje tilfører solide kræfter til ejendomsforretningen med ansættelsen af Mikael Fogemann som ny ejendomsdirektør. Han kommer fra en stilling som ansvarlig for Direct Real Estate hos Danmarks største ejendomsinvestor, PFA Ejendomme.

Mikael Fogemann har været hos PFA Ejendomme siden 2016 som porteføljechef og chef for nordiske ejendomme, inden han sidste år blev ansvarlig for Direct Real Estate.

”Mikael kommer med en bred erfaring fra blandt andre landets største ejendomsinvestor. Han har dyb indsigt i hele processen omkring at finde, analysere, erhverve, drive og sælge ejendomme og projekter. Det kommer vi til at få stor gavn af hos Formuepleje, og jeg er rigtig glad for at kunne byde ham velkommen, siger Peter Kjærgaard, administrerende direktør i Formuepleje A/S.

Mikael Fogemann begyndte karrieren med projektledelse i byggeriet – først hos vinduesproducenten Velux og senere som projektingeniør hos Rambøll og NCC. I 2008 tog han skridtet ind i investeringsbranchen, da han blev ansat hos den tidligere ejendomsinvesteringsfond Valad. Hos PFA Ejendomme har han været med til at forvalte en portefølje til en værdi på mere end 100 mia. kr.

”Jeg har i en periode overvejet, om jeg skulle etablere et ejendomsselskab, hvor godt købmandskab og fokus på den optimale oplevelse hos slutkunden kunne forenes. I processen dukker Formuepleje op. og jeg ser der en spændende mulighed for at fortsætte udviklingen og eksekveringen af ejendomsstrategier i regi af deres platform. Jeg glæder mig til samarbejdet og ser meget frem til at møde de nye kollegaer, når jeg træder ind ad døren den 1. februar næste år”, siger Mikael Fogemann.

Muligheder i et mat marked

Hos Formuepleje vil ejendomme, også som noget nyt, indgå i kapitalforvaltningen. Dermed bliver de en del aktivklasserne i investeringsløsningerne og således mere tilgængelige for kunderne. Afdelingen hører under investeringsdirektør Rasmus Cederholm, der tiltrådte jobbet hos Formuepleje lige efter sommerferien.

”Vores ejendomsteam har historisk vist særdeles gode og solide resultater. Vi har benyttet afmatningen i markedet lige nu til at overveje vores position og retning fremover, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at ejendomsbenet har en central plads i forretningen og indgår som en hjørnesten i vores kundetilbud. Derfor er jeg glad for, at vi får Mikael Fogemann med ombord. Han kommer med en stærk baggrund og erfaring, der afspejler vores høje ambitionsniveau på det her område – nu og på lang sigt – til trods for det udfordrende marked i øjeblikket”, siger Peter Kjærgaard.

Formuepleje har danske ejendomme til en værdi på omkring 1,5 mia. kr. En af de mere kendte er bolig- og erhvervsejendommen Nicolinehus på havnefronten i den nye bydel Aarhus Ø. Siden slutningen af 2021 er der foretaget ejendomstransaktioner til en værdi på omkring 2,2 mia. kr.

Som mange andre aktører har Formuepleje de seneste måneder haft en afventende tilgang til et marked, der som følge af høje renter og få handler oplever lav aktivitet.

Både Peter Kjærgaard og den kommende ejendomsdirektør ser dog positivt på fremtiden og mulighederne i sektoren.

”I de seneste 18 måneder har vi set det største fald i ejendomsværdier siden finanskrisen. Samtidig med at mange af de institutionelle investorer har et ønske om at reducere deres ejendomseksponering. Det gør, at der ser ud til at kunne åbne sig et vindue i de næste 1-2 år, som ser overordentlig interessant ud”, siger Mikael Fogemann.

 Formueplejes nye ejendomsdirektør skal blandt andet færdiggøre udviklingen af PFA-projektet NordØ, inden han fra februar næste år starter sit arbejde hos kapitalforvalteren.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver