Jeg gør det i morgen

Mærker du et stik af dårlig samvittighed, måske endda irritation, når du ser en annonce for pensionsordninger eller livsforsikringer og inderst inde tænker: ”Det skal jeg også have gjort noget ved. Jeg gør det i morgen.”

Som rådgiver har jeg haft samtaler om økonomi med hundredvis af kunder. Fælles for mange er, at de håber, der findes en nem løsning, en slags ’standardanbefaling’, som de kan sætte flueben ved, og så er der vupti fuldstændig styr på privatøkonomien.

Sådan er det desværre ikke. Bortset fra halstørklæder er der få ting i livet, som passer alle uanset størrelse. Det gælder også økonomien, og hvordan man sætter den sammen.

Hvorfor din rådgiver stiller dig hundred sytten spørgsmål

Det er min oplevelse, at rigtig mange ikke føler sig kompetente eller komfortable med at træffe beslutninger om lån, pension, opsparing, investering og forsikring. De har brug for nogen at tale med, nogen, som stiller gode spørgsmål, der leder hen til en god beslutning. 

Det kan godt være, der ikke er ét svar, som passer til alle. Til gengæld er der hundred sytten spørgsmål, som vi rådgivere stiller alle kunder som noget af det første. Vi spørger nemlig ind til elementære ting, som afdækker din livssituation, din nuværende økonomi og drømme om fremtiden.

Lad os begynde med boligen – bor du i ejer eller lejebolig?

Bor du i ejerbolig, har du formentlig optaget lån til at købe den. Om du vælger at betale lånet tilbage eller vælger afdragsfrihed, bør komme an på dine fremtidsplaner. Hvis du ikke planlægger at dø fra ejendommen, vil din opsparing komme ud i din husholdningspung den dag, du sælger – og så kan du bruge pengene eller lægge dem til side til din alderdom.

Planlægger du derimod at blive i din ejerbolig, er det en god idé at tage stilling til, om din opsparing er bedst placeret i mursten eller i noget andet. Udfordringen ved murstenene er, at du ikke selv bestemmer, om du kan hæve din opsparing. Det forudsætter nemlig, at der er friværdi den dag, du vil hæve opsparingen, og at du kan godkendes til at låne pengene. Det sidste er kun tilfældet, hvis du har en indtægt, der berettiger til at låne.

Nu spørger rådgiveren nok ind til noget med renter – forudsat du er boligejer altså. Har du fast- eller variabelt forrentet lån pt?

Fast rente er dejligt, hvis man vil kende sin husleje de næste 10, 20, 30 år. Prisen er typisk, at sikkerhed koster. Til gengæld er der en gevinstchance på fastforrentede lån. Hvis renten ændrer sig, mens du har lånet, kan du muligvis bytte det ud med et lån med en lavere rente – eller et med en højere rente og til gengæld skære af din gæld.

I andre tilfælde kan det billigere, variabelt forrentede lån kan være en god idé – også selvom du elsker sikkerhed. Det gælder fx hvis du ved, at du ikke skal bo så længe i ejendommen. 

Så kommer vi til opsparingen. Skal du bruge pengene nu eller senere?

Kan du vente, til du går på pension – og er du sikker på det? Hvis ikke, skal du spare op i ”frie midler”. Der er flere muligheder at vælge imellem.

Skal du bruge pengene inden for de næste par år, skal de nok placeres på en indlånskonto. Tjek evt. på fx ”Mybanker”, hvor du kan få mest i rente netop nu.

Er der længere tid – fx tre til fem år, til du skal bruge pengene, vil det ofte være en idé, at du begiver dig ud på en investeringsvej. Det kan være, du skal vælge en investeringsforening, som blander aktier og obligationer i forholdet 30/70 eller 50/50 – så investerer du med lav eller middel risiko. 

Er der mere end fem år, til du skal bruge pengene, kan aktier være den rigtige vej. Du behøver ikke læse årsregnskaber eller lytte til aktietips for at investere i aktier. Du kan vælge en bred investeringsforening, som har minimum fem års historik (så ved du nemlig, om den er god eller dårlig, når du ser på, om den har 1, 2 eller måske hele 5 stjerner hos Morningstar, som er en uafhængig leverandør af investeringsinformation).

Du kan også vælge at oprette en aktiesparekonto i din bank. Her slipper du billigst i skat på ”frie midler” – nemlig med 17% af det afkast, som du får ud af din investering. Og nej, du skal ikke selv regne tab og gevinster sammen. Det gør banken – OG banken sender også automatisk skattebetalingen til Skat. Det sker hvert år lige efter nytår.

Skal alle med minimum fem års ”investeringshorisont” (= er helt sikre på, at de ikke skal bruge pengene de næste fem år), så have en aktiesparekonto?

Nej – igen er det en individuel vurdering, en mulighed, som du kan drøfte med din rådgiver. Men det kan være en rigtig god ide. For hvis du investerer pengene på et ”åbent depot”, vil skatten i stedet hedde 27, 37 eller sågar 42%, hvis din investering bliver vellykket og giver dig et afkast.

Det skal være sjovt at blive ældre – optimer dine pensionsmidler

Kan du vente med at hæve pengene, til du skal på pension, vil jeg umiddelbart anbefale dig at fylde aldersopsparingen op først.

En aldersopsparing kan du både oprette i en bank og i et pensionsselskab, og der kan kun oprettes én pr. cpr.nr. Når den er fyldt op (max 8.800 kr. i år og max 56.900 kr. i de sidste 7 år, inden du når din pensionsalder) – og har du flere penge, du kan undvære, til du rammer pensioneringen, så fyld op på din ratepension.

Du kan godt have flere ratepensioner, men du kan kun få fradrag i dine topskattebetalinger for et beløb op til 60.900 kr. Også ratepensionen kan være både i en bank og i et pensionsselskab.

Sidste pensionsmulighed er livrenten. Her er der ingen grænser for indbetalinger. Til gengæld kan denne type kun oprettes i et pensionsselskab og typisk med meget begrænsede muligheder for dig for selv at vælge, hvad du vil investere i.

Til pensioner knytter sig forsikringer. Jeg er egentlig ikke selv så optaget af, hvad der kommer til udbetaling, hvis jeg falder død om. Så vil jeg hellere bruge en større del af mine månedlige indbetalinger til at sikre mig ved ”tab af erhvervsevne” – så der kommer nogen penge, hvis jeg vågner i morgen og er ude af stand til at arbejde. Allerhelst vil jeg gerne have en masse penge den dag, jeg ikke længere får løn.

Måske har du en helt anderledes forestilling om, hvordan dine pensionsindbetalinger skal fordeles?

Under alle omstændigheder giver det mening at bruge tid på de vigtige spørgsmål, og vælger du en dygtig rådgiver, er rådgiverens timeløn typisk givet godt ud.

Lad i dag være dagen, hvor du beslutter dig for aldrig mere at udskyde de vigtige beslutninger. Man sover så dejligt om natten, når der er fuldstændig styr på de vigtige ting.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 6. april 2023.