Håb om fred løfter markederne – men usikkerhed præger fortsat

Den seneste uges største begivenheder

Onsdag kom der forlydender via et amerikansk medie om en mulig fredsaftale mellem USA og Iran. Reaktionerne var kraftige stigninger på aktiemarkederne og fald i olieprisen. Begejstringen blev dæmpet senere, men overordnet var der stor optimisme på markederne i ugen – også ovenpå flere regnskaber fra de store danske virksomheder.

Det førte til nye rekorder på både de amerikanske og europæiske aktiemarkeder, hovedsageligt drevet af amerikansk teknologi. 

Der er kommet særdeles stærke regnskaber fra virksomhederne – særligt tech-selskaberne og de store spillere inden for AI, som stadig investerer tungt i udviklingen af kunstig intelligens. De positive generelle takter smittede også af på aktierne i Europa.

Renterne faldt også en smule – men fastholder forventningen om rentehævninger fra den europæiske centralbank.

Hovedlinjerne, når vi ser fremad i maj måned

• Fra det aktuelle udgangspunkt er der en forventning om deeskalering i Mellemøsten, hvilket vil kunne øge investorernes risikoappetit og dermed sende aktier yderligere op samt fungere som en dæmper på de stigende oliepriser. 
• En deeskalering i konflikten vil forudsætte, at USA stopper militær assistance til skibe i Hormuzstrædet, da det opfattes fra iransk side som et brud på våbenhvilen. Håbet er også at iranerne får sendt et udkast/en rammeaftale for genåbning af Hormuz og fredsforhandlinger over de kommende 30 dage.
• Stærk indtjeningsudvikling primært fra USA og primært fra teknologiselskaberne. Der forventes 21% indtjeningsfremgang for amerikanske aktier i 2026. 
• Det sidste store amerikanske regnskab er Nvidia den 20. maj.

Mellemøsten er fortsat den største usikkerhedsfaktor

Omkring en femtedel af verdens samlede forbrug af olie og naturgas (LNG) blev før konflikten mellem USA og Iran fragtet gennem Hormuzstrædet. Derudover er en betragtelig andel af leveringer af gødning, metaller og andre råvarer afskåret fra modtagerne i øjeblikket.

På den baggrund er verdens øjne rettet mod parternes udmeldinger og udsigterne til en deeskalering. 
Olieprisstigningerne kan mærkes hos forbrugerne, og perspektiverne er, at det snart vil begynde at sprede sig til øgede priser på forbrugs- og fødevarer. Presset på inflations- og renteforventningerne er steget – særligt i Europa.

Pres på priser og vækst

Olieprisen nåede i slutningen af april sit højeste niveau siden 2022. Den centrale bekymring er stadig, hvordan en høj og stigende oliepris slår igennem på den globale økonomi via inflation og vækst. Netop denne mekanik har flere centralbanker gentagne gange peget på – især i Europa, hvor afhængigheden af energiimport er høj.

I USA er væksten fortsat robust med et stabilt arbejdsmarked, og detailsalget har vist overraskende købestærke forbrugere – dog med store forskelle. 

I Europa er der derimod set mere landespecifikke nedrevideringer, og aktiviteten – især i servicesektoren – er kommet under pres, blandt andet som følge af høj energiafhængighed og opadgående pres på de korte europæiske renter.

Aktier tilbage på rekordniveauer – og kredit snævrede ind

Trods usikkerhed, højere oliepris og højere renter er aktiemarkederne igen tilbage på de højeste niveauer nogensinde. Samtidig er merrenten på virksomhedsobligationer faldet tilbage, hvilket har understøttet den positive udvikling i kredit. 

Formuepleje fastholder et overordnet positivt syn på den globale økonomi og vurderer, at inflationseffekterne fra højere oliepris i udgangspunktet vil være mere eller mindre midlertidige. 
Den stærke indtjeningsvækst hos virksomhederne – som i stigende grad også ses uden for USA og uden for teknologisektoren – taler fortsat for risikoaktiver som aktier og virksomhedsobligationer, mens teknologiselskaberne fortsat udgør et vigtigt bidrag til helheden.

Markedsafkast: Emerging Markets og IT trak op – dollar gav modvind

Det globale aktieindeks MSCI World All Countries leverede i april et afkast på 8,5% målt i danske kroner. Forskellene mellem regioner og sektorer var tydelige: Emerging Markets steg 13% (mod -11% måneden før), energisektoren faldt omkring -3% (mod +13%), og cyklisk forbrug steg +8% (mod -6%). 
Da risikoappetitten vendte tilbage, var IT-sektoren månedens store vinder med +17,7%, især båret af AI-relaterede områder som hardware- og halvlederproducenter.

Korte renter kravler op, og centralbankerne forsøger at balancere

De korte renter fortsatte op i april – særligt mod slutningen af måneden – i takt med at olie og energi fandt nye toppe. De lange renter steg også, men mere behersket. 

Centralbankerne fastholdt niveauet for de korte renter, mens markedet samtidig forventer stigende inflation i Europa, som ECB forsøger at balancere mod effekten på væksten. I USA var april sidste møde med Jerome Powell som formand, som afløses i maj af Kevin Warsh, der har argumenteret for lavere amerikansk rente og lavere obligationsopkøb via kvantitative lempelser.

Formueplejes nye aktivklasser: Samlet stærke månedsafkast

Den seneste måned har givet positive afkast på tværs af Formueplejes investeringsløsninger – hovedsageligt drevet af generelle stigninger særligt i aktier og virksomhedsobligationer.

Formueplejes nye porteføljekonstruktion i konceptforeningerne bidrog til en positiv udvikling, og vigtigst: risikospredningen fungerede som forventet, hvor de nye aktivklasser bevægede sig i tråd med hensigten. Råvarer – især energi – bidrog positivt, mens olie-, inflations- og renteudviklingen trak statsobligationer og inflationsswaps moderat ned. 

Samlet endte april måned med positive afkast på mellem +2,9% og +7,2% i de blandede investeringsløsninger, hvor aktieovervægten og de kraftige aktiestigninger var hovedårsagen til stigningen.