Spring til indhold

19. oktober 2020

Ny torn i finansieringen af Arne-pensionen

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

Det var godt, at partierne bag Arne-pensionen droppede planerne om at hæve beskatningen af aktieindkomsten. Men den gode nyhed blev afløst af en dårlig, fordi de planlagte forhøjelser af indskud på aktiesparekontoen ikke bliver til noget.

Det er på plads med en tak til regeringen og forligspartierne bag den såkaldte Arne-pension for i 11. time at droppe planerne om at hæve beskatningen på aktieindkomst fra 42 til 45 procent. Det havde været et klart skridt i den gale retning, særligt når Skatteministeriet for nylig fremlagde beregninger, der viser, at samfundskagen og beskæftigelsen forbedres, hvis man i stedet satte aktieskatten ned.

Men trods alt tak for at lytte til, at den planlagte stigning ikke var en god ide til at begynde med.

Her slutter rosen altså så også for denne omgang, og jeg må sige ”om igen” til et andet punkt, som desværre i sidste øjeblik kom med i finansieringsplanen for Arne-pensionen.

Indskud på aktiesparekonto bliver ikke forhøjet

En del af prisen for at undgå stigningen i aktieskatten er nemlig høj og kommer i form af en aflysning af de planlagte forhøjelser for indskuddet på aktiesparekontoen. Det er endnu et ærgerligt eksempel på, at noget ændres nærmest, før det er nået ud til alle dem, der kunne have glæde af at benytte ordningen.

Efter planen skulle loftet være hævet til 150.000 kroner i 2021 for at lande på 200.000 kroner i 2022, efter at loftet med møje og besvær omsider blev hævet fra 50.000 kroner til 100.000 kroner den 1. juli i år. De planer er lige nu skrinlagt, fordi det skal være med til at finansiere statsministerens storstilede valgløfte.

Det er lidt trist, men desværre ikke usædvanligt at overvære endnu et eksempel på en god ide for at stimulere investeringskulturen i Danmark skal bremses op på et tidspunkt, hvor man ikke engang er halvvejs i mål.

Jeg kan godt undre mig over, hvorfor det altid er den form for lappeløsninger, der skal med i politiske forlig for at få det hele til at glide lettere ned i en forligskreds. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere fokus på, hvad der var godt for samfundsøkonomien som helhed, og selv om aktiesparekontoen er endnu et knopskud på en i forvejen kompliceret skattestruktur, må man også anerkende det for at være et forsøg på at give investeringskulturen et tiltrængt rygstød.

I mine øjne er det i samfundets interesse, at befolkningen i videst muligt omfang sparer op, investerer deres penge og dermed tager vare på deres egen økonomiske fremtid. Det gør den enkelte bedre i stand til at modstå udsving, når der kommer svære tider og har samtidig den fordel, at den enkelte ikke ligger samfundet mere til last end nødvendigt.

Opfordringen herfra er derfor, at beslutningstagerne genovervejer beslutningen og igen sætter gang i planerne om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, så vi i 2022 har et loft på 200.000 kroner, som det lå i kortene. Det er en god mulighed for, at folk får sat deres opsparede midler i arbejde frem for at lade dem stå i banken til ingen eller ligefrem negativ rente i banken.

Indlægget er også bragt på Finans.dk den 16. oktober 2020

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver