Spring til indhold

3. november 2020

Optakt til USA-valg: Begrænset risiko for forsinket valgresultat

Af investeringsdirektør, partner, formand for investeringskomitéen Henrik Franck

Onsdag morgen ved vi formentlig hvem der bliver USA’s præsident i de kommende fire år. Risikoen for, at valgresultatet bliver meget forsinket og måske drages i tvivl, er højst sandsynligt overdrevet. Florida og Pennsylvania er de to nøglestater, der især skal holdes øje med.

Risikoen for et meget forsinket resultat af præsidentvalget i USA, og at udfaldet ikke vil blive anerkendt af taberen, har været en kilde til uro blandt investorerne op til præsidentvalget. Men bekymringerne er sandsynligvis overdrevet, og meget tyder på, at vi onsdag morgen reelt ved, hvem der har vundet præsidentvalget, og hvorvidt Demokraterne overtager flertallet i Senatet.

De fleste stater står til at være klar med deres endelige valgresultat omkring midnat amerikansk tid og dermed onsdag morgen dansk tid. Dermed ikke sagt, at der ikke vil blive indgivet protester og komme krav om genoptællinger i enkelte delstater hvor valgresultatet er tæt. Det kan meget vel ske, men det vil næppe kunne ændre valgresultatet. Kort sagt, vi forventer ikke en længere periode, som i 2000, hvor der reelt vil være tvivl om valgresultatet. 

Af den grund har Formuepleje i slutningen af sidste uge i kombination med godt en uges kursfald benyttet anledningen til at øge aktieandelen fra 95 til 100 procent ud fra den betragtning, at der med et klart valgresultat i USA bliver fjernet en risikofaktor i de finansielle markeder.

Der findes naturligvis eksempler på, at valgresultatet kan trække ud. Valget i 2000, hvor der skulle omtælling til i Florida, før George W. Bush vandt med 537 stemmer i Florida foran Al Gore, er nok det mest berømte eksempel, hvor vi skulle helt hen til 12. december, før højesteretsafgørelsen faldt.

Donald Trumps uventede sejr over Hillary Clinton i 2016 blev også forsinket på grund af det tætte løb, men kun til næste dag. Det er så også de to valg i over 130 år, hvor vinderen ikke fik flest stemmer på landsplan.

Trump vandt således 2016-valget, fordi han til sammen vandt svingstaterne Michigan, Wisconsin og Pennsylvania med 77.000 stemmer, eller hvad der svarer til 0,05 procent af stemmerne. Det er så tætte afgørelser, vi skal ud i igen, hvis investorernes frygt for et forsinket valgresultat skal blive til virkelighed.

Som meningsmålingerne står lige nu både på landsplan og i svingstaterne, er det efter vores opfattelse ikke sandsynligt, selv om vi belært af erfaringerne fra 2016 ved både præsidentvalget i USA og Brexit-afstemningen ved, at meningsmålingerne på ingen måde er fejlfri Men de er blevet bedre.

Biden har på forhånd flest ”sikre” valgmænd

På forhånd tegner det til ifølge meningsmålingerne, at Joe Biden er ”sikker” på 226 valgmænd, mens Trump har 125 ”sikre”, hvis man går ud fra, at de stater, der typisk har et klart flertal til et af de to partier, holder sig til den vante stil. Det kræver 270 ud af de 538 valgmænd at blive præsident, og det kan godt lade sig gøre, uden at den vindende kandidat opnår flest stemmer på landsplanen. 55 af Bidens sikre valgmænd stammer fra Californien, som er USA’s største stat og siden 1992 har haft klart flertal til Demokraterne ved hvert eneste valg.

Florida og Pennsylvania er to af de svingstater, der kan blive meget afgørende for valgets udfald. For Trump kræver det som et minimum, at han skal vinde enten Florida eller Pennsylvania, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at genvinde præsidentposten. Siden 1924 har ingen republikaner vundet et præsidentvalg uden samtidig at vinde Florida, så en sejr her er sandsynligvis påkrævet.

Det er også bemærkelsesværdigt, at en typisk republikansk stat som Texas også har været nævnt som en kandidat til at være svingstat. Texas er ikke blevet vundet af Demokraterne siden 1976, og mister Donald Trump Texas, er der i hvert fald slet ingen tvivl om, at Joe Biden bliver ny amerikansk præsident.

For Pennsylvanias vedkommende gælder det, at det er svingstaten over dem alle og potentielt kritisk for begge kandidater. Den kan tippe til begge sider, og der er 20 valgmænd på spil. Man kan sige, at med Bidens forspring in mente kan han nøjes med at vinde den ene af de to stater, mens Trump får brug for begge for at vinde.

I 2016 var stemmerne fra Pennsylvania klar klokken 01.35 østamerikansk tid, dvs. kl. 07.35 dansk tid. Er der tæt på stemmelighed i Pennsylvania, er der dog risiko for, at det kan trække ud, fordi Pennsylvania på linje med en anden potentiel svingstat, North Carolina, har mulighed for at medtage indkomne stemmer op til tre dage efter valget.

Biden står til at vinde – hvilken markedsreaktion kan vi forvente?

Morgendagens valg er et valg mellem to vidt forskellige kandidater, men hvis Formueplejes antagelse om, at det ender med, at Joe Biden fravrister Donald Trump præsidentembedet, holder, skal man have med i betragtningerne, at Biden, som ellers er en midtsøgende demokrat, går til valg med det mest venstreorienterede valgprogram nogensinde.

Han er stillet op med planer om skattestigninger, højere mindsteløn og mere regulering. Det vil normalt alt sammen være ting, der er negative for de finansielle markeder, men i Formuepleje vurderer vi ikke, at det vil være tilfældet denne gang.

Skattestigninger er ikke aktuelle de næste par år, fordi USA tvunget af COVID-19-pandemien står foran at føre ekspansiv finanspolitik i nogle år endnu. Samtidig er der med en demokratisk præsident og demokratisk kongres større sandsynlighed for en stor hjælpepakke til februar, og det vægter højere på aktiemarkederne.

Vores forventning går derfor på, at aktierne stiger, hvis den totale valgsejr til Demokraterne bliver en realitet, og der ikke kommer en længere periode uden afklaring og med behov for afgørelser i Højesteret.  

Mere end et præsidentvalg

Som en afsluttende, men ikke desto mindre vigtig bemærkning, er det også værd at erindre, at morgendagens valg er mere end et præsidentvalg. Der er også valg til Kongressen, og her tyder en del på, at Demokraterne formår at tippe Republikanernes flertal i Senatet, så det ender med flertal til Demokraterne i begge Kongressens kamre. I forvejen har Demokraterne flertal i Repræsentanternes Hus, og det bliver der ikke ændret ved.

Samtidig kan vi se frem til den højeste valgdeltagelse ved et amerikansk valg i nyere tid. Godt 255 millioner er stemmeberettiget i morgen, og cirka 100 millioner af dem har allerede stemt enten ved brev eller fysisk fremmøde. I 2016 lød valgdeltagelsen på lige knap 139 millioner amerikanere og en stemmeprocent på 55,5 procent. Den højeste valgdeltagelse i de seneste 100 år kom i 1960 med en stemmeprocent på 62,8 procent.

De forventede svingstater:

  • Florida
  • Georgia
  • Iowa
  • Maine
  • North Carolina
  • Ohio
  • Pennsylvania
  • Wisconsin
  • Texas 

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver