Apple har indtaget historisk plads i amerikansk aktieindeks

Det amerikanske aktiemarked er tilbage tæt på all time high efter kraftige og hurtige stigninger i kølvandet på Covid-19. Indekset ligger med andre ord i niveauet omkring toppen, som blev nået i februar lige før corona.

Årsagerne til den kraftige rekyl siden marts er velbeskrevne, men det afgørende forhold er centralbankernes aggressive bestræbelser på at genoprette markedsordenen tidligt i nedgangsfasen og ikke mindst stimuleringen gennem penge- og finanspolitikken.

I USA er techselskaberne afgørende for, at aktieindeksene nu igen sætter rekorder, og det ses ikke mindst, hvis man ser nærmere på sammensætningen af indeksene.

Her indtager Apple nu pladsen som det amerikanske selskab med den højeste vægt i S&P 500-indekset. Apple udgør aktuelt 6,6 pct. af indekset og bryder dermed den tidligere rekord sat helt tilbage i 1985 af IBM, der dengang toppede med en vægt på 6,4 pct.

Indekskoncentration mod bestemt gruppe af selskaber

Apple er et fantastisk selskab og har gennem en lang årrække formået at opbygge en meget stærk forretning med loyal kundebase. Andre teknologiselskaber har gjort noget lignende og ligeledes indtaget en dominerende position. Det påvirker både sammensætningen af markedet og ikke mindst genereringen af det samlede aktieafkast på indeksniveau.

Tager man Apples største kollegaer i det amerikanske aktieindeks (Microsoft, Amazon, Facebook og Alphabet) udgør disse top 5-selskaber aktuelt 22,4 pct. af det samlede indeks.

Teknologikoncentrationen blandt de største amerikanske selskaber er iøjnefaldende, og noget som investorer naturligvis skal forholde sig til både i forhold til absolut og relativ risiko.

Fælles for alle fem er, at de er vækstselskaber, der bygger på stærke forretningsmodeller, som over en længere årrække har vist deres berettigelse. Derfor vægter de nu så tungt.

I kølvandet på Covid-19 har en række mere ekstreme vækstselskaber dog trukket afkastet og værdiansættelsen endnu længere. Selskaber som Zoom, Spotify og Tesla er alle steget massivt i år, og forventningen om fremtidig indtjening er med til at drive både afkast og værdiansættelse i vejret.

De lave renteniveauer og inflationsforventninger gør det samtidig meget billigt at vente på denne fremtidige indtjening, der måske kommer. Det har også forstærket udviklingen.

De ekstreme afkast fra denne type af virksomheder har sat turbo på indekset og givet vækstselskaberne tiltagende vægt. Det har mere end kompenseret for tilbagegangen i mange af de mere ekstreme valueselskaber, der på flere områder er blevet marginaliseret.

Mange investorer forsøger at time en eventuel faktorrotation mellem vækst- og valueselskaberne, men siden 2006 har denne øvelse været stærkt udfordrende, og spændet mellem de to faktorer er nu historisk. Rentefald, regulering og ikke mindst digitalisering har ændret forretningsmiljøet for de to faktorer væsentligt over de seneste mange år.

Et af de vigtigste elementer i en varig faktorrotation vil være højere renteniveau og inflationsforventninger – både i forhold til at drive væksten i valueselskaberne, men også i forhold til at normalisere effekten af at vente på fremtidig potentiel indtjening i de mere ekstreme vækstselskaber.

Risikostyring er vigtigere end den gode historie

Risikostyring af ens aktieportefølje er i høj grad at forholde sig til både den absolutte og relative eksponering. Teknologi fylder i dag på mange områder mere end før finanskrisen. Markante bevægelser i de mere ekstreme segmenter af vækst- og valuefaktorerne har i væsentlig grad polariseret aktiemarkedet.

Et afgørende spørgsmål enhver investor bør stille sig selv er: Hvor og i hvilket omfang aktiverer man risiko i sin aktieportefølje, og kan man forvente at blive korrekt kompenseret for denne risiko?

Kommentaren er også bragt i Jyllands-Posten/Finans den 17. august