Corona blotlægger sårbarhed i forsyningskæderne

Sårbarhed tager i det daglige mange niveauer og former, men sjældent er sårbarhed en positiv egenskab og vidner om, at man eller noget er udsat og ofte, at omkostningen ved at blive offer for sin sårbarhed er høj.

I det finansielle system findes sårbarhed som alle andre steder, og COVID-19 udstillede om noget den globale sårbarhed på en lang række områder. Med nedlukningen i februar og marts 2020 blev global økonomis sårbarhed over for eksempelvis mobilitet, sundhedskapacitet, ændrede forbrugsmønstre, forsyningskæder mm. udstillet.

På de finansielle markeder fik udstillingen af denne sårbarhed investorer til at søge mod sikre aktiver for at øge sikkerhed og uafhængighed. Omkostningen ved den forventede vækstopbremsning blev indarbejdet i aktiekurserne.

Kraftige aktiekursfald var konsekvensen, der gennem februar og marts 2020 spredte sig gennem det finansielle system i et omfang, der fik centralbanker og politikere til aktivt at genoprette markedsordenen og tilføre global økonomi hjælpepakker for at reducere den langsigtede samlede omkostning.

I takt med hjælpepakker, ændrede adfærdsmønstre mm. begyndte investorer også at differentiere omkostningen ved sårbarhed. Netflix, Microsoft og Zoom syntes i juni 2020 væsentligt mindre sårbare end først antaget i marts, mens selskaber inden for bl.a. luftfart, restaurationsbranchen og krydstogt gennem store dele af 2020 fortsat bar risikoen for den ultimative konsekvens: Konkurs.

Sårbarhed i de aktuelle forsyningskæder

Hjælpepakker fra centralbanker og politikere har virket efter hensigten på en lang række områder samtidig med, at vaccinedata i november har været kraftigt medvirkende til at bringe global økonomi tilbage mod ”normalen” og væk fra den sårbarhed, som over de seneste 12 måneder har båret enorme omkostninger.

Mit argument er dog, at sårbarheden stadig mange steder i det finansielle system består og fortsat vil opstå gennem konjunkturforløbet ganske, som det har været tilfældet historisk. Hvor COVID-19 viste den ekstreme globale sårbarhed, så går den finansielle sårbarhed under mere normale forhold ofte hånd i hånd med afhængighed.

Ligesom mange lande sidste år opdagede en afhængighed af sundhedsudstyr og beskyttelsesmidler produceret i Asien og dermed en ekstrem sårbarhed, da disse forsyningskæder brød sammen, så har det kraftige økonomiske rekyl over de seneste 12 måneder også skabt flaskehalse i forsyningskæderne og udstillet en sårbarhed og afhængighed hos mange producenter af eksempelvis forbrugsgoder som beror på, at forsyningskæden af komponenter og halvfabrikata fungerer optimalt.

En af blot mange af de aktuelle problemstillinger er den globale fremstillingssektors sårbarhed og afhængighed i relation til produktion og levering af semikonduktorer (computerchips til stort set al elektronik).

Fremstillingen af disse semikonduktorer er i dag så specialiseret, at der på globalt plan kun er ganske få producenter. En forhøjet efterspørgsel efter elektronik efter COVID-19 kombineret med et begrænset udbud har i den grad synliggjort global fremstillingssektorens sårbarhed og ikke mindst afhængighed af disse elektroniske komponenter. En situation der bl.a. har skabt massive forsinkelser på alt fra forbrugerelektronik til bilproduktion og har medført nationale beslutninger blandt verdens største økonomier, om kæmpe investeringer i produktion af netop semikonduktorer for at genoprette forsyningssikkerhed. 

Aktieinvestering

De aktuelle udfordringer i forsyningskæderne er blot en af de problemstillinger, der udstiller nogle selskabers sårbarhed og afhængighed, mens selskaber på den modsatte side nyder godt af det knappe udbud og voldsomme efterspørgsel.

Hvad enten sårbarheden stammer fra udbud/efterspørgselsproblematikker i forsyningskæden, ændringer i inflations- og rentemarkedet eller noget helt tredje, så handler det for aktieinvestorer om at vælge rigtigt mellem pristager og prissætter. Kun derigennem kan man reducere aktieporteføljens sårbarhed og afhængighed som gennem et konjunkturforløb vil opstå, og hvor omkostningen ofte vil blive gjort synlig gennem et lavere afkast.

Fokus på stærke attraktivt værdiansatte aktieselskaber, hvor en væsentlig del af kvalitetsfaktoren ligger i, at selskabet selv kan sætte prisen på sine varer og serviceydelser bør derfor være et centralt omdrejningspunkt i aktieudvælgelsen – specielt i et konjunkturmiljø, hvor sårbarhed på ingen måde belønnes.

Artiklen har også været bragt mandag den 25. maj 2021 i Jyllands-Posten og på Finans.dk