Spring til indhold

5. juli 2021

Magasinet FORMUE er landet

Af Kommunikationsafdelingen

Sommeren er over os, og det betyder også, at det er blevet tid til årets tredje udgave af Magasinet Formue, der i denne uge er på vej ud til kunderne. I det nye magasin får du adgang til en lang række artikler om investering, aktier, økonomi og formuerådgivning.

Magasinet FORMUE er på vej fra trykkeriet og ud til kundernes postkasser med seneste nyt fra Formueplejes verden. I magasinet får du en bred vifte af artikler, hvor emnerne spænder vidt.

I artiklen ”Verden bliver en anden efter COVID-19” forklarer investeringsdirektør Henrik Franck, hvordan verden på flere ledder kommer til at skifte karakter – også efter, at verden genåbner efter nedlukningerne. Selvfølgelig vil noget vende tilbage til det normale, men andet vil permanent have forandret sig.

Der er også nyt fra afkastsiden, hvor direktør Søren Astrup kigger på, hvordan afkastudviklingen i 2021 ser ud i forhold til sidste år, og her er det ikke mindst interessant at kigge på det skifte, vi har været igennem. Der er nemlig sket en forskydning fra vækst til value, så eksempelvis teknologi- og vækstselskaberne ikke har været nær så meget i vælten i år som sidste år.

Formueplejes investeringskomite medvirker også i magasinet, og i artiklen ”Formueplejes fintunede investeringsproces” får du et indblik i, hvordan Formueplejes maskinrum – med investeringskomite og kapitalforvaltning – arbejder.

Skatten kan også være en ven

På rådgivningssiden kan du læse senior formuerådgiver Søren Nielsen artikel om, at skatten faktisk kan være din ven i vores komplicerede skatte- og pensionssystem. Hold tungen lige i munden og bliv i artiklen ”Når skatten er vores ven” klogere på, hvordan du som topskatteyder kan få en stor fordel ud af dine pensionsindbetalinger.

Vil du gerne vide mere om Formueplejes investeringskoncept, der tager afsæt i tangentporteføljeteorien, er det artiklen ”Den særlige teori som Formuepleje bekender sig til”, du skal læse. Det tilhører den mere nørdede del af sommerferielæsningen, men hvis du vil forstå, hvorfor Formuepleje ikke bare skruer op og ned for andelen af aktier og obligationer, når risikoen skal justeres, men gør tingene på en anden måde, så er det denne artikel, du skal læse.

Strategi er vigtig

I kundedirektørens klumme forklarer Helle Snedker, hvorfor det – også – i investeringssammenhæng er så vigtigt at få lagt en strategi for at skabe langsigtede resultater. Måske er du ikke selv i stand til at lægge den rette strategi, men ellers er det en god ide at søge sparring.

Investorportrættet handler denne gang om Jacob Borch, der har været kunde i Formuepleje gennem flere år efter tidligere at have frasolgt sin virksomhed. Men selv om penge er vigtige, er det ifølge Jacob Borch noget helt andet, der er den vigtigste investering i livet. Læs med og find ud af, hvad det er.

Endnu et portræt – aktieportrættet – handler denne gang om Facebook, der på kort tid er blevet et af verdens mest værdifulde selskaber og kom med i Formueplejes globale aktieportefølje, da COVID-19 brød ud i foråret 2020. Virksomheden byder på en interessant vækstfortælling og har nået ægte global udbredelse – endda uden at være til stede i Kina.

Du har mulighed for at læse Magasinet FORMUE magasinet online her

Vi ønsker dig rigtig god sommer – og god fornøjelse med Magasinet FORMUE.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver