Sådan gør du, hvis 10 millioner dumper ned i din favn

Har du vundet 10 millioner i Lotto? Eller arvet dem, solgt en virksomhed eller var du bare blandt de første guldgravere, der spekulerede i kryptovaluta, inden kurserne faldt til jorden med et brag? Uanset hvordan du er kommet frem til de lyksalige omstændigheder, så er det også en udfordring at træffe de rigtige beslutninger, hvis man pludselig står med 10 millioner kroner i frie midler i favnen.

Formuepleje har et par helt aktuelle eksempler på personer, der pludselig er blevet beriget på den måde. Den ene Lotto-millionær, og den anden blev rig på at investere i et aktiv, der steg med raketfart, og hvad stiller man så egentlig op i sådan en situation? Andre kunne jo ”risikere” at komme ud for noget lignende, som kundedirektør Helle Snedker formulerer det: 

”Hele mit spørgebatteri går i gang, når jeg får sådan en henvendelse: Hvornår skal du bruge pengene? Har du investeret før, og hvis ja, hvor følsom er du så over for udsving? Hvordan er din familie- og boligsituation – og overvejer du at flytte inden for en nær fremtid? Skal gevinsten forsøde din tilværelse lige nu eller over en årrække? Har du fast arbejde? Hvordan ser din pensionsordning ud? Alle disse spørgsmål skal besvares, og når de er blevet det, kan man dykke dybere ned i, hvad der er det rigtige for den heldige person, der får fløjet 10 millioner ind i favnen.”

Så lad os dykke lidt ned i det tænkte eksempel med, at du i morgen står med 10 millioner kroner og skal finde ud af, hvordan man placerer pengene rigtigt.

Pension, selskab eller behold de frie midler?

Skal man indsætte det hele på sin pension, eller skal der oprettes et selskab at skyde pengene ind i? Skal alle lån betales ud, eller skal pengene beholdes som frie midler?

Mulighederne er mange, men det er svarene også. Hovedårsagen til det er, at de forskellige løsninger har nogle meget forskellige beskatningsprocenter på afkastet.

”Først og fremmest gælder det om at tænke sig godt om. Det er faktisk et komplekst spørgsmål, som skal ses i forhold til personens øvrige økonomiske forhold, der er gældende i den konkrete situation. Står man med 10 millioner i frie midler, kan man overveje, om de er bedre placeret i et andet skattemiljø, men det er jo ikke sikkert og beror på den konkrete situation,” forklarer Anders Bjørnager, senior formuerådgiver i Formuepleje.

Han peger på, at et af de første spørgsmål, der skal besvares, er, hvornår man skal bruge pengene: ”Grundlæggende gælder det, at jo længere du ikke skal bruge dine penge, jo bedre kan du tilrettelægge det. Det gælder også, hvis næste generation skal ind over, og det er et spørgsmål om arveplanlægning.”

Frie midler beskattes hårdest

Rent konkret er der stor forskel på beskatningen af afkastet af frie midler, af pensionsordninger, og hvis man etablerer et selskab. Hver især har de nogle fordele og ulemper, som man bør overveje i den heldige situation, at man er kommet til en anseelig sum penge som for eksempel 10 millioner kroner.

”I frie midler har man den hårdeste beskatning af afkastet; marginalskatten er 42 procent, uanset om det er kapital- eller aktieindkomst. Så er der derudover nogle forhold, hvor beskatningen kommer ned omkring 25,5-27 procent, hvis man for eksempel har aktieindkomst under et vist beløb eller har negativ kapitalindkomst og derfor kan opnå et fradrag. Din skattebetaling kommer altså til at ligge et sted mellem 25,5 og 42 procent, hvis du investerer pengene i frie midler,” forklarer Anders Bjørnager.

Igen er der dog forskel på, om man er en nybagt Lottomillionær på 52 år med fast månedlig hyre over topskattegrænsen, eller om man er en gut på 25 år, der har fået 10 millioner i hånden, men i øvrigt ikke har noget job.

Der kan være optimeringsmuligheder ved at vælge aktie- eller kapitalindkomst eller en kombination af disse med henblik på udnyttelse af de forskellige skattesatser. Valg af investeringsprodukter med lager- eller realisationsbeskatning er en del af skatteoptimeringen.

Pensionsordninger er restriktive

Har man de langsigtede briller på, er der ingen vej uden om at kigge på pensionsindbetaling, hvis man pludselig står med 10 millioner kroner. Udfordringen er, at der er visse restriktioner på pensionsindbetalinger. Aldersopsparingen kan man eksempelvis maksimalt indbetale 5.200 kroner [1]) årligt på, og ratepension er begrænset til 55.900 kroner (2019).

”Når der er tale om store beløb, vil man typisk kigge på en livrente, hvor du må skyde det beløb ind, der passer dig,” forklarer Anders Bjørnager.

Skyder man 5 millioner ind som engangsindskud på en livrente, giver det et fradrag på 500.000 kroner i den personlige indkomst hvert år over de næste 10 år. Her er det afgørende parameter for størrelsen af indskuddet, om man kan udnytte fradraget i sin topskat og dermed opnå en fradragsværdi på 52 procent [2]).

”Den store fordelagtighed i forhold til frie midler er beskatningen af afkastet, som ligger på 15,3 procent, altså halvdelen eller en tredjedel af beskatningen i frie midler. Livrenten er lidt mere restriktiv end en ratepension, og i virkeligheden er det mere en forsikringsordning end en pensionsordning. Nogle kritiserer den for, at pengene er væk, hvis man dør. Det er rigtigt, men det gælder først under udbetalingsperioden. Der er typisk opsparingssikring indtil da, og ønsker man at sikre sine arvinger under udbetalingsbetalingsperioden, kan der tilkøbes en garanti,” siger Anders Bjørnager.

Selskabsløsningen

Den tredje oplagte mulighed, hvis man kommer til en stor sum penge relativt hurtigt og uventet, er at etablere et selskab og placere pengene der. Men i modsætning til før 2010, hvor man overgik til lagerbeskatning, kan man ikke længere udskyde skat som førhen, og det gør selskabsmodellen mindre attraktiv.

”Skyder man 10 millioner kroner i et selskab og får et afkast på 1 million kroner, vil der være en acontobeskatning på 22 procent i selskabet – altså 220.000 kroner. Det er billigt, men vil du så have pengene ud til dig selv, er der en marginalskat på 42 procent af udbyttet. Så først skal du betale 22 procent af en million og så 42 procent af de resterende 780.000 kroner. Det giver en marginalskat på 54,8 procent og altså en del mere end de 42 procent, man slipper med på afkastet af frie midler. Derfor vil det overordnet ikke være tilrådeligt at oprette et selskab,” siger Anders Bjørnager.

Men har man en lang nok tidshorisont og forventer et højt afkast og i øvrigt holder pengene inde i selskabet, kan man godt overveje det, fordi man kan tjene på den udskudte skat.

Fordelen ved at etablere et selskab er, at man får en ensartet lagerbeskatning fra år til år, hvor man ved afkastet i frie midler har en asymmetrisk beskatning ved lagerbeskattede produkter som for eksempel Formueplejes kapitalforeninger:

Har man haft et afkast på 1 million kroner, skal der betales op til 42 procent i skat – 420.000 kroner – men har man året efter et tilsvarende tab, er der i værste fald et fradrag på 25,5 procent – 255.000 kroner.

”Brutto er din investering så gået i nul, men efter skat har du lidt et tab på 165.000 kroner. Det er også en forskel, der er værd at tage med i overvejelserne,” oplyser Anders Bjørnager.

På ét parameter er selskabsmodellen dog at foretrække: ”Der hvor selskabet virkelig kommer til sin ret er, hvis man investerer sine penge i unoterede aktier. Her er gevinsten skattefri, uanset om man ejer over eller under 10 procent. Der skal først betales skat, når der udloddes udbytte fra selskabet.”

Konklusionen

Så er de mest tænkelige scenarier endevendt, hvis man altså ikke er typen, der går på kasino og sætter det hele på rød. Hvad ville Anders Bjørnager selv gøre?

”Mit råd vil være frie midler og indskud på pension i det omfang, det er muligt, og under hensyntagen til fradrag i topskatten og eventuelle fremtidige modregninger. Jeg ville også overveje køb af ejendom med mulighed for skattefri gevinster i frie midler, forældrekøb og omvendt forældrekøb som muligheder over for børn og forældre.”

Han påpeger, at der kan være fordele ved at vælge at oprette et selskab, men så skal man have gjort nogle forudsætninger om tidshorisonten, investeringsobjekterne og afkastpotentialet, før det er fordelagtigt.

Anders Bjørnager understreger desuden, at Formuepleje kun kan være sparringspartner eller idegenerator, men ikke er direkte skatterådgiver. Vi kender skattereglerne og kan opremse nogle af mulighederne, men når det gælder formalia og den konkrete implementering, skal man forbi sin advokat eller revisor.

Er der mindre end fem år til folkepensionsalderen kan der indsættes 48.000 kr. (2019)
Med det ekstra pensionsfradrag på op til 70.000 kr. er fradragsværdien op til ca. 60 procent ved topskat.