Hold fast… Elon Musks børsnotering af SpaceX har kurs mod Nasdaq-indekset

Verdens største børsnotering rygtes at være på vej til sommer i form af Elon Musks SpaceX, og senere på året kommer måske også OpenAI (ChatGPT) og Anthropic (Claude) potentielt på Nasdaq-børsen.

Det iøjnefaldende i denne sammenhæng er, at Nasdaq-børsen netop har ændret indeksmetodikken omkring Nasdaq 100-indekset. Altså hvordan reglerne for nye selskaber, der skal optages i Nasdaq-indekset, er sammensat. Det lyder kedeligt, men der tegner sig nogle meget interessante perspektiver, man som aktieinvestor bør forholde sig til – uanset om man betror sig til aktiv eller passiv aktieinvestering.

Nasdaq ændrer indeksregler pr. 1. maj, SpaceX ventes børsnoteret i juni

30. marts 2026 offentliggjorde Nasdaq, at man havde godkendt ændringer i indeksmetodikken for inklusion af nye børsnoterede selskaber i teknologiindekset Nasdaq-100. Ændringerne har været i offentlig høring i perioden 2. til 27. februar, men er nu godkendt med effekt fra 1. maj 2026. Ændringerne er markante og kan potentielt have enorm indflydelse på udbuds- og efterspørgselssituationen i forbindelse med inkludering af nye selskaber i indekset og dermed også markante konsekvenser for det enkelte selskabs prisdannelse.

Samlet har Nasdaq haft seks ændringsforslag i høring. To af dem får min fulde opmærksomhed: 

Ændring 1: ”Fast Entry” af nye Nasdaq-børsnoterede (store) selskaber

Nye børsnoterede store teknologiselskaber er i det nuværende regelsæt ikke inkluderet i Nasdaq-indekset ”in a timely manner”. Nasdaq vil ændre dette ved at introducere en ”fast entry”-regel, hvor nye børsnoterede selskaber, hvis samlede markedsværdi ligger blandt de øverste 40 selskaber i indekset, vil kunne indgå i Nasdaq-indekset efter blot 15 handelsdage.

Sagt med andre ord: Hvor selskaber i dag som minimum skal være børsnoteret og handlet i mindst tre fulde kalendermåneder (kombineret med likviditetskrav) for derefter at kunne inkluderes i indeksets ordinære rebalanceringer, kan store (top-40) selskaber nu komme i indekset efter blot 15 handelsdage.

Ændring 2: Fjernelse af mindstekravet om 10% float

Float eller free float er den andel af et børsnoteret selskab, der reelt kan handles på børsen, og som kan købes ved en børsintroduktion. Altså aktier, der er omsættelige, og som ikke ejes af ejeren, familien, eller som på anden måde er båndlagt eller begrænset i forhold til omsættelighed. Tidligere har Nasdaq haft et krav om, at free float som minimum skulle være 10%, hvilket har betydet, at et børsnoteret aktieselskab med samlet 10 mio. aktier som minimum skulle børsnotere 1 mio. aktier for at kunne blive optaget i Nasdaq-100-indekset. Denne regel er nu fjernet, så uanset hvor mange aktier et selskab ønsker at børsnotere, vil selskabet indgå med den fulde markedsværdi i indeksvægtningen.

SpaceX passer perfekt ind i Nasdaqs regelændringer

Først kan man undre sig over, at Nasdaq har fundet det nødvendigt at ændre reglerne, så meget store selskaber med lav free float kan inkluderes i Nasdaq-100-indekset – modsat tidligere regelsæt. Men den forestående børsnotering af SpaceX i juni kunne lede tankerne i retning af en målsætning om at tiltrække SpaceX til en Nasdaq-børsnotering frem for konkurrenten NYSE, hvor der ikke er lempet på reglerne.

SpaceX estimeres at have en markedsværdi på op imod 1.750 mia. USD, hvoraf blot cirka 4% forventes at skulle børsnoteres (free float). SpaceX vil med den estimerede markedsværdi således indgå blandt de ti største selskaber i Nasdaq-100-indekset og opnå ”Fast Entry”-mulighed (ændring 1). Samtidig vil indeksvægten baseres på hele SpaceX’ markedsværdi, på trods af at kun 4% sendes på børsen svarende til cirka 70 mia. USD, idet float-begrænsningen på minimum 10% er fjernet (ændring 2). 

Med andre ord: Vejen er banet for Elon Musk og SpaceX (samt senere OpenAI, Anthropic og andre) til en Nasdaq-børsnotering og direkte adgang til Nasdaq-100-indekset.

Voldsom potentiel asymmetri mellem udbud og efterspørgsel

Det, man som aktieinvestor skal være opmærksom på, er, at ubalancen mellem de få aktier, der stilles til rådighed på børsen (4% free float svarende til 70 mia. USD), repræsenterer en voldsom ubalance i forhold til selskabets estimerede indeksvægt på 5,1% (svarende til Meta), der er beregnet på baggrund af en markedsværdi på 1.750 mia. USD.

Med Nasdaq-regelændringerne får et selskab som SpaceX således direkte adgang til Nasdaq-100-indekset, der passivt følges af indeksfonde og ETF’er for anslået 650 mia. USD, og dermed giver en meget stor naturlig efterspørgsel – netop fordi indeksfondene jo skal afspejle indholdet i det indeks, de følger.

Regelændringerne betyder også, at kun en meget lille del af selskabet kan handles frit, mens indeksvægten afspejler selskabets størrelse – ikke hvor mange aktier der er tilgængelige i fri handel. Flow og likviditet, der tidligere ville være fordelt over en længere periode og i faste rebalanceringsvinduer, komprimeres nu til få handelsdage.

Med andre ord skal investeringer svarende til 650 mia. USD handle i en meget lille tilgængelig andel af SpaceX, som reelt har indekseksponering svarende til en meget større værdi. Det tvinger sammen med Fast Entry en massiv efterspørgsel ind i et marked, hvor lav free float begrænser udbuddet, fordi indeksvægten ikke justeres for det begrænsede antal tilgængelige aktier. Det kan kun absorberes et sted: I prisen, som må antages at blive høj.

Så hold fast… Det er et skoleeksempel i passivt tvangskøb med risiko for betydelige prisudsving og implementeringsrisiko for de passive aktieinvestorer.