Spring til indhold

23. maj 2026

Massiv indtjeningsfremgang for amerikanske selskaber

Af Deputy-Chief Investment Officer - viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen

Ofte taler analytikere om netop overståede regnskabssæsoner som ”historiske”. Denne gang er der dog mere end sædvanligt noget om snakken. Det bemærkelsesværdige er ikke kun styrken i indtjeningen hos de amerikanske selskaber, men at den er leveret uden en forudgående recession.

Selv i en tid med fokus på Mellemøsten, olieprisstigninger og inflationsproblematikker har amerikanske selskaber leveret historisk indtjeningsvækst. Alle 11 sektorer i det brede amerikanske aktieindeks, S&P 500, har således overgået analytikernes forventninger på både omsætning og indtjening.

1. kvartals samlede indtjeningsfremgang for S&P 500 blev på hele 28% sammenlignet med samme kvartal året før, hvor der ved årsskiftet ifølge FactSet var ventet en fremgang på 13%. 84% af selskaberne har samtidig overgået indtjeningsforventningerne, og estimaterne for hele 2026 er blevet løftet gennem kvartalet.

Det historiske aspekt ligger netop her: Den årlige indtjeningsfremgang på 28% er den højeste uden en forudgående recession, når man sammenligner med årlige indtjeningsdata for S&P 500 tilbage til begyndelsen af 1990’erne.

Når det er sagt, skal en væsentlig del af forklaringen stadig findes i det amerikanske aktieindeks' koncentration mod teknologi.

Indeksvægtene i IT (19%) og kommunikationsservices (10%) udgør knap en tredjedel af indekset, mens andre sektorers teknologieksponering sender den samlede teknologirelaterede vægt op over 50%. Med en indtjeningsvækst på 40-50% i IT og kommunikationsservices alene ligger her et væsentligt bidrag til den samlede fremgang.

Også på selskabsniveau er indtjeningsbidragene tydelige og koncentrerede, og særligt selskaberne i Magnificent 7 – Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Meta, Nvidia og Tesla – har været dominerende. Enorme investeringer i infrastrukturen omkring kunstig intelligens har været en af de primære driftsmæssige bidragsydere til væksten gennem kvartalet, men også en høj grad af omkostningsdisciplin har spillet ind.

Den amerikanske regnskabssæson er denne gang virkelig historisk. Men det, der gør den usædvanlig, er ikke bare teknologiselskabernes store betydning, men at indtjeningsfremgangen netop er kommet uden den recession, som normalt har været forløber for så markante løft.

Dog rejser de store investeringer i ny teknologi fortsat det samme spørgsmål som før: Hvem formår at omsætte dem til indtjening og hvordan?

Spørgsmålet er endnu ubesvaret. Regnskaberne viser, at indtjeningen er stærk her og nu. 
Den næste test bliver, om de store investeringer også kan bære indtjeningen videre.

Årlig indtjeningsvækst (1991-2026) vs. forventet indtjeningsvækst (2022-2026) pr. aktie i S&P 500-indekset.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver