19. september 2022
Sommeren er slut. Og efteråret vil byde på storm, måske endda orkan, over Europas økonomi.
Det skyldes særligt inflationen. Den har nu ramt over 20 pct. i de baltiske lande og over 10 pct. i en række euro-lande (HICP-indeks). I Danmark er inflationen omkring 10 pct. Her medregnes også de volatile priser på energi- og fødevarer, men selv uden disse er inflationen høje 6,6 pct.
Den europæiske centralbank, ECB, har til formål at sikre stabile priser. Resultatet har været pengepolitiske stramninger for at få inflationen ned mod ECB’s mål på 2 pct.
Rentestigningerne er ikke den første storm over europæisk økonomi. Det var selve inflationen, for så høje prisstigningstakter presser den europæiske forbruger: Når priserne stiger, kan vi købe færre varer for vores løn. Vi har endnu ikke set konsekvenserne af inflationen på forbruget.
Forbrugertilliden er helt i bund, men forbruget holder pt. stand i modvinden. Men forbruget vil knække, når den næste iskolde efterårsstorm rammer.
Vinterstorme fra øst er normalt kolde. De bliver iskolde i år. Det er de største prisstigninger på energi i nyere tid, der kommer til at køle europæisk økonomi voldsomt ned.
Elektriciteten og gasprisen i Europa er omkring 15 gange så høj i dag, som gennemsnittet fra før corona. De høje gaspriser har skubbet til priserne på andre energikilder som kul, olie og brænde.
Vi har endnu ikke data til rådighed for euro-området og Danmark, men beregninger for Storbritannien viser, at elregningen vil stige fra omkring 6 pct. af en typisk husholdnings rådighedsbeløb til omkring 20 pct. Det vil presse forbruget af andre varer.
Allerede nu kan vi se, at europæiske forbrugere forbedrer sig på en kold vinter med øgede opsparinger. Politikerne står klar med hjælp, men det hjælper ikke, selvom intentionen er god.
For industrien kan der blive tale om et fuldstændigt stop for produktionen, da det muligvis ikke længere kan betale sig at producere.
Derudover kommer der en kraftig vind fra Italien, der potentielt kan udvikles sig til en orkan, der kan ryste euroen. Renterne på italienske statspapirer er steget kraftigt.
Risikoen er, at Italien ikke kan holde til de voksende omkostninger til at servicere gæld. Det er på trods af, at ECB forsøger at holde hånden under den italienske gæld.
Mer-renten mellem italienske 10-årige statsrente og den bundsikre tyske statsrente er en god målestok til at vurdere modvinden fra syd.
I øjeblikket skal den italienske stat kun betale omkring 2,25 procentpoint mere i rente på end den tyske stat. Men det kan hurtigt ændre sig. Særligt med en ny koalition i den nye italienske regering i slut september.
Kina har tidligere været en kilde til vækst i verdensøkonomien. Men kinesisk økonomi står over for en potentiel krise med udgangspunkt i corona og ejendomsmarkedet.
I øjeblikket er boliginvesteringerne som en andel af BNP omkring 10 pct. Til sammenligning var tilsvarende tal for Danmark lige op til finanskrisen kun lige oppe og snuse til 7 pct.
Udfordringen er, at ejendomsinvestorerne har levet med en alt for stor gæld - og bruger boligejernes lejlighedsindskud til at købe mere jord til fremtidige boliger; en slags pyramidespil, der kommer under pres, når der ikke kommer flere penge til.
Der er dog også enkelte medvinde i horisonten.
Enhver krise giver også muligheder. Energikrisen vil give et tiltrængt skub til den grønne opstilling, og på sigt til energiforsyningssikkerheden.
Før energikrisen i Europa var energien billig og relativ grøn – men afhængig af Rusland. Under den nuværende krise har vi hverken billig energi eller energisikkerhed, og den grønne energi kan ikke dække vores behov.
Vi forventer, at energikrisen vil skubbe på to variable i energisikkerhedens umulighedstrekant: Grøn energi og energisikkerhed. Det kræver store investeringer, der kan løfte europæisk økonomi.
Man skal heller ikke undervurdere virksomhederne og husholdningernes omstilling. Allerede nu er gaslagrene mere fyldte end normalt, og tysk industri har formået at spare ca. 20 pct. af gasforbruget og reduceret afhængigheden af russisk gas, som nu udgør under 10 pct. af det tyske forbrug.
Måske bliver effekterne af prisstigningerne på energi ikke så kraftige som forventet. Men vi er desværre ikke herrer over to ting: Putin og vejret.
Et fuldstændigt stop for import fra Rusland og en kold vinter kan henholdsvis mindske udbuddet af gas og øge efterspørgslen.
Begge dele vil skubbe kraftigt til energikrisen – og kan være det, der blæser europæisk økonomi helt omkuld.
Artiklen er også bragt som en kronik i Børsen mandag den 19. september 2022.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning