Vores investeringskoncept
9. maj 2026
Af Formuepleje
De fleste formuende familier har opbygget deres formue gennem dygtighed, omtanke og evnen til at træffe langsigtede beslutninger. Netop derfor tror mange også, at de kan – og bør – styre investeringerne selv. Alligevel viser både forskning og erfaring, at investeringer er et område, hvor selv meget rationelle mennesker systematisk handler imod deres egne interesser.
Årsagen er ikke manglende viden, men menneskelig psykologi.
Psykolog og Nobelpristager Daniel Kahneman har i årtier dokumenteret, hvordan vores beslutninger styres af to mentale systemer. Det ene er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet. Det andet er langsommere, analytisk og mere rationelt. I teorien vil vi gerne bruge det rationelle system, når vi investerer. I praksis er det ofte det følelsesmæssige, der træffer beslutningerne – især når markederne bliver urolige.
For formuende familier Bliver det ekstra tydeligt. Når porteføljen svinger voldsomt fra måned til måned, forsvinder den intellektuelle distance hurtigt. Et fald på 10 eller 15 procent ændrer sjældent familiens levestandard, men det kan ændre følelsen af kontrol. Og netop følelsen af tab er ifølge Kahnemans forskning betydeligt stærkere end glæden ved tilsvarende gevinster. Vi lider mere, når vi mister, end vi glæder os, når vi vinder.
Det kan føre til klassiske investeringsfejl. Man sælger efter kraftige fald for at genvinde ro – og køber igen, når markederne har rettet sig. Man holder fast i tabsgivende investeringer i håb om at “komme tilbage”, mens man realiserer gevinster for tidligt. Over tid kan disse beslutninger koste mere, end de fleste er klar over.
Et andet velkendt psykologisk fænomen er overkonfidens. Mange formuende investorer har haft stor succes i erhvervslivet, og den erfaring giver en naturlig tro på egne evner. Problemet er, at finansmarkederne ikke belønner handlekraft eller intuition på samme måde som en virksomhed gør. Tværtimod viser talrige studier, at investorer, der handler ofte, typisk opnår lavere afkast end dem, der handler mindre.
Derudover har vi en tendens til at opdele vores formue mentalt. Pensionsmidler betragtes ofte som "langsigtede og sikre", mens frie midler ses som mere fleksible – og derfor mere risikovillige. Arv, salgsprovenu eller “penge, vi alligevel ikke regner med” behandles anderledes end opsparet formue. Resultatet kan være en samlet risiko, som familien ikke har tilsigtet – og som er uhensigtsmæssig i forhold til beskatning.
Når forvaltningen overlades til en proffesionel, flyttes beslutningerne væk fra middagsbordet og ind i en fast proces med klare rammer. Risiko vurderes på porteføljen som helhed. Strategier fastholdes, også når mavefornemmelsen siger noget andet. Det reducerer sandsynligheden for impulshandlinger – især i perioder med markedsstress.
For formuende familier er der desuden et familiemæssigt aspekt. Investeringer er sjældent kun økonomiske. De rummer forventninger, værdier og hensyn til kommende generationer. Professionel forvaltning kan dermed også fungere som en neutral instans, der sikrer, at beslutninger ikke bliver præget af kortsigtede følelser eller interne dynamikker.
Daniel Kahneman har selv sagt, at det ikke er muligt at træne sig ud af sine psykologiske bias. Den eneste reelle løsning er at erkende dem – og skabe strukturer, der tager højde for dem. For mange investorer betyder det, at det mest rationelle valg paradoksalt nok er at give slip på den daglige kontrol.
Ikke fordi man ikke kan, men fordi man ved, at man – som alle andre – er menneske.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning