Spring til indhold

22. oktober 2021

Fuld fart på bæredygtighedsdagsordenen i Formuepleje

Af pressechef Jacob Brejnebøl Knudsen

Selv om EU har udskudt den kommende detailregulering af den finansielle sektor, hvad angår bæredygtighed, arbejder Formuepleje ufortrødent videre med at implementere de krav, der er på vej. ”For os ændrer det ikke noget, og vi fortsætter med uformindsket tempo,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

 

Bæredygtighedsagendaen er den helt store megatrend i disse år, og den er ikke bare kommet for at blive, men tager fortløbende til i styrke og omfang. Men det sker ikke nødvendigvis uden visse bump undervejs. I begyndelsen af august meddelte Finanstilsynet eksempelvis, at EU-Kommissionen havde udskudt den nye detailregulering af de såkaldte disclosure- og taksonomiforordninger med et halvt år, så de nye regler først træder i kraft 1. juli 2022 i stedet for ved årsskiftet som oprindeligt planlagt.

Det vidner om, at der ikke er tale om nogen let og ligetil proces med at skabe nye harmoniserede regler på området. Tværtimod er det temmelig kompliceret, hvis man skal nå i mål med lovgivning, der er både effektiv, til at forstå og hjælper med at gøre en reel forskel.

Men blot fordi lovgivningen ikke forløber i det ønskede tempo, betyder det ikke, at bæredygtighedsprocessen samtidig går i stå hos Formuepleje. Tværtimod faktisk.

”I Formuepleje fortsætter vi ufortrødent arbejdet med bæredygtighed, selv om de nye regler er blevet udskudt med et halvt år. For os gør det reelt ingen forskel og er ikke noget, der får os til at sænke tempoet i bæredygtighedssporet. Vi kører på fuld (el)kraft derudad og har blandt andet en række nye værktøjer på vej, der kan vise, hvordan vores investeringsløsninger lever op til en række parametre inden for bæredygtighed,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje og nævner, at megatrenden med bæredygtige investeringer næppe bliver mindre aktuel af, at de to forordninger må udskydes med seks måneder.

Udskydelsen af de nye regler kommer ikke som nogen helt stor overraskelse, da alt ikke har været klar fra dag 1, fordi det er ukendt terræn, hvor målet om at skabe øget indsigt egentligt er klart nok, men vejen derhen er anderledes forhindringsbelagt.

”Vi har tidligere været ude at sige, at det er en slags testfase for både branche og myndigheder, hvor vi i fællesskab skal finde ud af, hvad der virker, og hvilke data, der skal benyttes for, at det her samlede ESG-regnskab skal kunne måles og vejes og holde sig til det væsentlige, uden at vi skal tæppebombardere vores investorer med spørgsmål. Vi skal skabe værdi og indsigt for kunden, ikke forvirring,” siger Søren Astrup.

Kompleks proces

Den nye disclosureforordning trådte delvist i kraft i marts i år, og siden har kapitalforvaltere været forpligtet til at spørge kunderne ind til deres præferencer i forhold til bæredygtighed, når porteføljen skal sammensættes, men den resterende del af den nye lovgivning skulle først træde i kraft næste år, og det er den, der nu er udskudt.

”Det er ekstremt kompliceret at opstille fælles standardiserede retningslinjer, som alle kan forholde sig til. Og en ting er jo, at vi måske kan få et fælles regelsæt i EU-regi, men i princippet burde man jo arbejde for et standardiseret regelsæt på verdensplan, hvis det for alvor skulle batte noget, men det komplicerer jo bare tingene endnu mere. Så set fra et overordnet perspektiv er det vigtigste nok at komme i gang med et relativt enkelt regelsæt, som alle kan forstå, uden at det er helt blottet for ambitioner. I Formuepleje er vi i hvert fald parate til at gøre vores del, og vi arbejder videre for uformindsket styrke på dette område uagtet den forsinkelse, der nu er en realitet,” forklarer Søren Astrup.

Nyt system kræver tillid

Professor Hanne Søndergaard Birkmose, der er institutleder på Juridisk Institut, SDU og tillige bestyrelsesmedlem i Formueplejes kapitalforeninger og Investeringsforeningen Formuepleje, beskæftiger sig med bæredygtige investeringer og har tidligere i år udgivet en forskningsartikel om emnet.

”Det overordnede mål med EU’s forskellige tiltag er at understøtte den bæredygtige vækst og udvikling, og det medfører nye krav, som vil ændre investeringsmarkedet ret markant i de kommende år. Der er et klart ønske fra EU’s side om, at investeringer fra den finansielle sektor i højere grad rykker sig over i retning af bæredygtige investeringer. Men for at det skal ske i praksis, er det nødvendigt, at der er pålidelighed om, hvad der reelt er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Det skal investorerne kunne gennemskue, og det er en stor udfordring at omsætte det til virkelighed,” forklarer Hanne Søndergaard Birkmose, der nævner, at en af de største udfordringer med den nye lovgivning er at skabe et regelsæt, der formår at skabe tillid:

”Det må jo ikke kunne vildlede investorerne. Tilliden til det grønne finansielle marked og gennemsigtighed er to nøglefaktorer i den finansielle omstilling.”

Konkret handler det om, at man fra EU-side skal have skabt et velfungerende klassificeringssystem (en såkaldt taksonomi) for blandt andet klimapåvirkninger og præcisering af, hvad kapitalforvaltere og institutionelle investorer har af forpligtelser. Det er ifølge Søren Astrup en afgørende præmis, når man skal indføre ny lovgivning, der rummer den kompleksitet, som er tilfældet med de nye forordninger på dette område.

”Alt kan lade sig gøre, også at lave fælles regler på dette felt, men man må bare anerkende, at det er kompliceret stof, og der kan være en række store forskelle på, hvilke krav man for eksempel stiller til målingen og rapporteringen alt efter, om vi taler store og små virksomheder, børsnoterede og ikke-børsnoterede selskaber samtidig med, at de nye standarder også skal indeholde en vis proportionalitet og et helhedssyn, der giver mening hele vejen rundt. Og så foregår det hele ovenikøbet på tværs af 27 EU-lande, der typisk implementerer ny lovgivning på forskellig vis og i forskelligt tempo. På den måde er det bedre at udskyde og så få det gjort ordentligt end at jappe det igennem,” siger Søren Astrup og fremhæver, at dårlig regulering i værste fald ville resultere i dårlig information til kunderne, og det har ingen gavn af.

Mulighederne for bæredygtighed i porteføljen

Det er også vigtigt at understrege, at du trods udskydelsen af den nye lovgivning har rig mulighed for at investere bæredygtigt, hvis det er det, du ønsker. Hvis bæredygtighed er dit vigtigste kriterie, skal du kigge efter investeringsløsninger, der lever op til Artikel 9-kravene i den del af disclosure-forordningen, der allerede er trådt i kraft tidligere i 2021.

”Artikel 9-fonde kaldes også mørkegrønne, fordi de er født med bæredygtighed som en decideret målsætning i investeringsstrategien. Det er for eksempel sådan en, som Formuepleje har i Better World Environmental Leaders,” oplyser Søren Astrup.

Der findes ligeledes Artikel 8-investeringsløsninger, der karakteriseres som lysegrønne, og hvor bæredygtighed inddrages i investeringsprocessen uden dog at være særskilte bæredygtighedsmål. Det er for eksempel en fond som Formuepleje Better World Global Opportunities, som har en bredere profil end Environmental Leaders, der opererer inden for et mere snævert investeringsunivers og skal investere inden for Vand, Vedvarende Energi, Bæredygtige Fødevarer eller Genbrug.

”Der er rigtig mange ting at være opmærksom på. Der er jo ligeledes en afvejning i forhold til afkastet, der for os som kapitalforvaltere jo er en kerneydelse, vi ikke går på kompromis med. Ikke fordi der er noget modsætningsforhold mellem at skabe konkurrencedygtigt afkast og investere bæredygtigt – bortset fra, at bæredygtige investeringer heller ikke er immune over for kursfald. Det er 2020 et fint eksempel på, hvor grønne investeringer blev prissat meget højt, men her i 2021 er de faldet igen i 1. halvår for så at stige på ny i 3. kvartal. Så at investere bæredygtigt er ikke i sig selv nogen gylden genvej til positivt afkast. Det kræver samme afvejning, som investeringer altid har gjort,” fastslår Søren Astrup og fremhæver slutteligt, at Formueplejes investeringsløsninger lever op til prædikatet ”ansvarlige”:

”For os handler det ikke kun om at få den rigtige label i forhold til lovgivningen. I Formuepleje har vi i snart 10 år sat bæredygtighed højt på agendaen, også i vores konceptforeninger som Safe og Penta, der begge har højest mulige Morningstar Sustainability Rating. Vi arbejder systematisk og målrettet på at være best in class på det, vi kalder ”ordentlighed i investeringer”. Det arbejde foregår både i kapitalforvaltningen og rådgivningen, hvor bindeleddet er vores særlige ESG-komité. Ansvarlige investeringer og ESG, herunder særligt fokus på bæredygtighed, er derfor en selvfølge i vores måde at tænke investeringer på.”

Forskellen på ansvarlige  og bæredygtige investeringer

  • Ansvarlige og bæredygtige investeringer er ikke det samme. Det er for eksempel ikke muligt at være bæredygtig uden også at være ansvarlig, men det omvendte kan godt lade sig gøre. 
  • Ansvarlige investeringer har først og fremmest til målsæt­ning at skabe et positivt og attraktivt risikojusteret finansielt afkast. Ansvarligheden kommer til udtryk ved inddragelse af ESG­parametre i analysearbejdet, særligt med henblik på risi­kovurdering. Er et selskab eksempelvis højt eksponeret mod fremtidige CO2­skatter, klimaforandringer, har selskabet en fornuftig ledelsesstruktur og er selskabet engageret i børne­arbejde eller social dumping?
    Disse forhold afdækkes med henblik på at forstå selskabets samlede risiko, og hvis et selskab eller sektor vurderes for risi­kofyldt eller ikke at være attraktivt nok, kan det ekskluderes.

  • Bæredygtige investeringer har til formål at opnå både et posi­tivt og attraktivt risikojusteret finansielt afkast samt et målbart socialt og/eller miljømæssigt aftryk. Der er således ikke en, men to bundlinjer som skal maksimeres, og bæredygtigheds­elementet skal være til stede og i sig selv være et formål. Det betyder, at et selskab kan være indirekte bæredygtigt som for eksempel en bank eller et ejendomsselskab, men disse er ikke bæredygtige investeringer, fordi det ikke er deres formål. Slutteligt skal det sociale/miljømæssige aftryk være målbart.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i Magasinet FORMUE

Du kan i denne artikel også læse om, at Formueplejes bæredygtige fond Better World Environmental Leaders ligger helt i top på bæredygtighed blandt de 15 danske Artikel 9-fonde.

 

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver