5. november 2020
Præsidentvalget i USA er fortsat på vippen, og det trækker ud med en afgørelse. Sådan en valggyser lå på forhånd ikke i kortene, men foreløbig er der ingen bekymring på de finansielle markeder. Tværtimod er aktierne steget markant i ugens løb.
Før præsidentvalget forudså jeg en hurtig afgørelse på præsidentvalget i USA med Joe Biden som sejrherre og samtidig, at Demokraterne ville vinde begge kamre i Kongressen. Nu lægger jeg mig fladt ned, jeg tog fejl: Vi fik ikke en hurtig afklaring onsdag morgen, og den forventede Blue Sweep-sejr, hvor Demokraterne tog sig af både præsidentpost, Senatet og Repræsentanternes Hus, udeblev.
Ingen af de to kandidater kan endnu tælle til de nødvendige 270 valgmænd, og Republikanerne ser samtidig ud til akkurat at bevare sit flertal i Senatet, selv om der fortsat er en mulighed for, at begge partier får 50 sæder hver i Senatet, og så bliver vicepræsidenten tungen på vægtskålen. Så det var (endnu engang) en fejl at støtte sig til meningsmålingerne, som vi har gjort i vores forudsigelser af valgets udfald.
Der er nu lagt op til, at vi får det juridiske tovtrækkeri, som jeg havde frygtet. Det ligger ikke til Donald Trumps natur at anerkende et nederlag. Det er sådan set forståeligt nok, at Republikanerne vil sikre sig, at alt er gået korrekt til. Hvis det ender med en kneben valgmandssejr til Joe Biden med tæt opløb som i Wisconsin, hvor Biden har vundet med blot 20.000 stemmer, er en genoptælling rimelig nok – det ville Demokraterne også have gjort. Men derfra og så til at så tvivl om hele valgprocessen og resultatet med beskyldninger om svindel er der meget langt. At erklære sig som vinder, imens stemmerne stadig tælles og ens modkandidat i øvrigt har flest stemmer, hører mildest talt også til sjældenhederne i et fungerende demokrati.
Vi mangler endnu de endelige resultater fra Arizona, Nevada, Georgia, North Carolina og Pennsylvania, men vinder Biden eksempelvis stater som Georgia og Pennsylvania under de sidste optællinger, vil det være lig med klar legitimitet til Biden. I det tilfælde vil der forhåbentlig være nogen fra det republikanske parti, der prikker Trump på skulderen og siger, at nok er nok, erkend dit nederlag.
Det er det mest sandsynlige scenarie lige nu: Joe Biden som ny præsident, flertal til Demokraterne i Repræsentanternes Hus og flertal til Republikanerne i Senatet. Hvilken betydning har det så for de finansielle markeder?
Overordnet er der ikke tale om nogen dårlig konstellation for de finansielle markeder, som man også kan udlede af, hvordan kurserne har udviklet sig siden mandag. Selv om vi ikke fik helt ret i vores forhåndsscenarie, har Formueplejes beslutning om at øge aktieandelen i sidste uge dog vist sig at være en fin beslutning indtil videre. Vi har en god formodning om, at det kan fortsætte, og at vi har en periode med gode aktiemarkeder foran os, men er indstillet på, at der også kan komme udsving, specielt hvis valgprocessen trækkes i langdrag, som vi så det i 2000.
Joe Biden med totalt flertal i Kongressen ville formentlig have rullet Trumps skattereform tilbage inden for en årrække, og det vil et republikansk flertal i Senatet kunne forhindre. Det er entydigt godt for de finansielle markeder og virksomhedernes indtjening. Vi estimerer, at en fuldstændig tilbagerulning af skattereformen ville have kostet op mod 10 procent af virksomhedernes indtjening.
Bliver Joe Biden USA’s nye præsident, vil han formentlig bedre være i stand til både at samle det polariserede USA og generelt stå for mindre splittelse i verden end Trump. Det er alt andet lige også positivt, og for Europas vedkommende vil risikoen for en handelskrig være kraftigt reduceret, hvis Biden erstatter Trump.
Med Biden ved roret skal vi også regne med en anden klimadagsorden fra USA’s side, end vi har haft under Trump, som jo trak USA ud af Paris-aftalen i 2017. Til gengæld skal Joe Biden regne med, at en mere progressiv amerikansk klimapolitik i en vis udstrækning vil blive udfordret af Senatets republikanske flertal.
Den kommende præsidents første og største opgave bliver uden tvivl at få håndteret COVID-19-situationen på amerikansk grund, og også her må man forvente, at Biden agerer anderledes end Trump. Joe Biden vil formentlig indføre yderligere restriktioner i en eller anden grad eller i hvert fald ikke modarbejde eller undsige de stater, som indfører dem.
Men der ligger en bunden opgave i, at amerikansk økonomi ikke må lide yderligere overlast som følge af COVID-19-konsekvenserne. Havde vi fået Blue Sweep-sejren, var der fra Bidens side lagt op til en 3000 milliarder dollars stor hjælpepakke til februar, men den kommer vi til at spejde forgæves efter med den nye parlamentariske situation, der tegner sig.
Der er dårligere odds for en stor hjælpepakke med en splittet kongres, så finanspolitisk bliver omfanget af stimuli mindre, end mange havde sat næsen op efter.
Det lægger umiddelbart et større pres på USA’s centralbank om at lempe pengepolitikken endnu mere, hvis ikke der politisk er manøvrerum til at gøre tilstrækkelig lempelig finanspolitik.
Der skal man blot være opmærksom på, at pengepolitik ikke er nogen erstatning for finanspolitik. De mennesker, der har mistet deres job på grund af coronakrisen, bliver jo ikke hjulpet af, at man pengepolitisk sænker renten eller køber flere statsobligationer.
Derfor er det nødvendigt for USA’s politiske beslutningstagere at føre den nødvendige finanspolitik for at trække den amerikanske økonomi ud af coronakrisen. Det gælder uanset, om vi ender med Biden eller Trump i Det Hvide Hus.
Som en sidste bemærkning er det værd at hæfte sig ved, at valgdeltagelsen er den højeste i mere end 100 år. Stemmeprocenten ser ud til at lande på næsten 67 procent, og det er altid godt med høj valgdeltagelse i et demokrati.
Der er ingen tvivl om, at Joe Biden, ligesom Hillary Clinton gjorde i 2016, kommer til at vinde valget på antal afgivne stemmer på landsplan, hvor han lige nu har en føring på næsten 3,5 millioner over Trump. Biden har 72,1 millioner stemmer og Trump 68,6 millioner. Joe Bidens stemmeantal er rekord for det højeste antal nogensinde, og Trumps er det tredjehøjeste kun overgået af Barack Obamas i 2008.
Den høje vælgermobilisering er dog også en afspejling af den polarisering, der kendetegner det amerikanske samfund i dag, og som er intensiveret under fire år med Trump.
Netop den polarisering har skabt frygt for, om præsidentvalget ville udmønte sig i uroligheder, men dem har vi indtil videre været forskånet for. Det er glædeligt, og vi håber, at det fortsætter sådan, men ”it ain’t over just yet”.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning