Storpolitiske konflikter kan ramme de finansielle markeder

Starten på året har budt på negativ udvikling på de finansielle markeder. Udviklingen er trukket af accelererende inflation, udsigten til pengepolitiske stramninger og bekymring for, at væksten i verdensøkonomien har kulmineret. Men udover disse åbenlyse årsager til den markedsuro, vi har oplevet fra årets start, så er vi også vidner til en tilspidset geopolitisk situation, der i den kommende tid midlertidigt kan komme til at påvirke de finansielle markeder.

Her tænker jeg især på uroen om Rusland og Ukraine, hvor russisk militær den seneste tid har nærmet sig den ukrainske grænse på så aggressiv vis, at militær konflikt er et reelt risikoscenarie.

En militær handling i en eller anden afskygning er rykket nærmere, fordi det russiske militærpersonel og -udstyr er rykket helt frem. Hvordan det konkret vil udspille sig, er derimod fortsat uvist. Det behøver ikke være med militærmagt, men kan også ske via omfattende hackerangreb.

Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen burde ikke umiddelbart have nogen interesse i, at det udvikler sig til krig og deraf yderligere økonomiske sanktioner fra vestlig side, men omvendt har russerne et stort ønske om at rulle NATO tilbage til tiden før udvidelserne fra 1999 og frem, så NATO ikke nærmer sig russisk territorium.

Samtidig har vi set, at Kina ikke er sen til at udnytte muligheden for lige at afmærke sit territorium og gøre sin stilling gældende ved at sende en række jagerfly med kurs mod Taiwan, som det skete i sidste uge.

Russerne tryktester NATO

Det vidner om, at både russerne og kineserne i den grad er – om ikke på krigsstien – så ude på at sende nogle kraftige og umisforståelige signaler om, at respekten for både USA, Europa og NATO er svækket. Den nordatlantiske alliance har vist svaghedstegn.

USA’s præsident Joe Biden, der fortsat er mærket af katastrofetilbagetrækningen fra Afghanistan, må påtage sig meget af ansvaret for, at det er kommet hertil, blandt andet med sine bemærkninger om, at Vestens svar på Ruslands militære fremmarch afhænger af, om der bliver tale om en stor eller lille invasion af Ukraine.

Man skal passe på med at tro, at fordi USA ikke kan håndtere Rusland, så vil Kina automatisk benytte anledningen til på lignende vis at slå sig løs i Asien. Kinas selvforståelse er enorm, og landet behøver ikke den russiske turbulens for at gøre sin magt gældende, så det skal anses for to separate anledninger. Men derfor kan man jo godt lige sende nogle jagerfly op for at demonstrere over for USA, at hvis I ikke passer på, så kan I godt komme til at slås på flere fronter.

I Formuepleje taler vi løbende med sikkerhedsanalytikere, og det vi hører fra dem er, at især i tilfældet Rusland-Ukraine er risikoen for en reel krig til stede, og det er derfor et risikoscenarie, man er nødt til at forholde sig til, selv om der fortsat er chancer for, at det kan afværges.

Sat på spidsen kan det blive grimt, fordi Ukraine har oprustet og er en relativt stærk militærmagt i forhold til, da russerne invaderede og overtog halvøen Krim i 2014. Ukraine vil således være i stand til at forsvare sig selv – eventuelt med hjælp fra Vesten og NATO, der vil bistå med militært isenkram, men dog næppe tropper.

Voldsomme konsekvenser af krig

Skulle det ske, at vi får krig mellem Rusland og Ukraine (og Vesten), vil det selvfølgelig påvirke økonomierne, herunder de finansielle markeder, ligesom det vil få enorm betydning for energipriser og -forsyning.

Det vil ramme især Europa hårdt, og det er forklaringen på, at vi har set Tyskland, der er dybt afhængige af de russiske gasleverancer, nøle lidt i forhold til at fordømme Ruslands aggressive fremfærd.

Putin må have regnet med økonomiske sanktioner på baggrund af den aggressive fremfærd. Det store spørgsmål er, hvilken reaktion vi kan forvente fra Vestens side. Vi har allerede set Tyskland virke noget underkuet i forhold til den russiske bjørn, og det er formentlig et spørgsmål om, at tyskerne ikke vil risikere, at russernes energileverancer til Europas stærkeste økonomi bliver ramt yderligere i forhold til de stigende energipriser, som p.t. rammer alle importører af energi.

En krig vil sende energipriserne yderligere op, og om vi kan lide det eller ej, er det et faktum, at Europa og især Tyskland generelt er afhængige af gasleverancerne fra Rusland, og det er også derfor, at russerne rasler med sablen lige nu: De gør det, mens det er vinter, hvor Europa er mest afhængige af landets gasleverancer.

Denne krise er ligeledes det sidste USA’s præsident Joe Biden har brug for. Han bliver stort set alle steder anset for en svag præsident, og der er ikke de store forventninger til, at han kan håndtere oprørsk opførsel fra både Rusland og Kina og da slet ikke på samme tid.

Det er en storpolitisk bekymring, der er til at tage og føle på. Afhængigt af hvor slemt det udvikler sig, vil det kunne aflæses på de finansielle markeder i de kommende uger og måneder, men det er trods alt næppe noget, der varigt vil sætte sig i markederne.

I første omgang vil de finansielle implikationer være, at renterne vil falde, og specielt aktierne i Europa vil initialt få en hård medfart, ligesom vi næppe får fire-fem renteforhøjelser i USA i år, som mange ellers regner med. Det har vi dog hele tiden været forbeholdne overfor, men vi holder lidt af krudtet tørt til at købe aktier op efter eventuelle negative markedsreaktioner.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 3. februar.