Evergrande er for stor til, at den kinesiske stat ikke griber ind

Lad det være sagt med det samme: Der er ingen grund til hverken at negligere eller bagatellisere den konkurs, som reelt er sket for det kinesiske ejendomsudviklingsselskab Evergrande.

Det er verdens 122. største virksomhed, Kinas næststørste ejendomsudvikler, og selskabet har en kæmpemæssig gæld, som den ikke kan betale renter og afdrag på. Gælden er dog ikke så voldsom, som den gængse opfattelse giver indtryk af. I nyhedsbilledet verden over har der spredt sig en opfattelse af, at gælden er 300 milliarder dollars (1900 mia. kr.), men den samlede obligations- og bankgæld er knap 100 mia. dollars (godt 600 mia. kr.).   

I værste fald risikerer Evergrandes problemer at sprede sig. Dels til resten af Kinas økonomi, og her skal man huske, at Kinas gæld er øget voldsomt over de seneste 15-20 år, og dels til de finansielle markeder, hvor det kinesiske aktiemarked allerede har gennemgået nogle særdeles hårde måneder med kursfald i 2021.

Evergrande har i en årrække foretaget en del opkøb uden for sit eget forretningsområde og finansieret opkøbene med gældsstiftelse, men nu er der opstået problemer med at betale renter og afdrag af den gæld. Fordi Kinas regering har strammet gevaldigt op på boligmarkedet i årets løb, har det har fået boligsalget til at bremse op, og prisstigningerne på boliger er ophørt. Det gør, at Evergrande ikke kan leve op til sine finansielle forpligtelser.

Selskabets aktier og virksomhedsobligationer er derfor faldet voldsomt, fordi selskabet ikke kan betale en række af sine kreditorer som planlagt i dag, mandag den 20. september, og ratingbureauerne har løbende nedgraderet kreditvurderingen voldsomt. Samtidig udgør boligmarkedet en ganske stor del af Kinas økonomi, og derfor spekulerer mange nu over, hvor bredt det kan ramme, når Evergrande går konkurs, og der ikke bliver grebet ind.

Kinas rolle i den globale økonomi er langt større end under finanskrisen, og derfor er det ikke uvæsentligt, når et så stort kinesisk selskab går konkurs. Landets vægt og rolle i det finansielle system er også en helt anden end dengang, selv om Kina ikke er så integreret i det globale finansielle system. Opstår der en situation, hvor Kinas omfattende gældsbyrde pludselig bliver et problem, kan det dog potentielt være kritisk, men det er ikke det scenarie, vi ser. 

Legitim sammenligning, men det er ikke Lehman igen

Det er umiddelbart forståeligt, at mange drager paralleller til krakket i investeringsbanken Lehman Brothers, der som kulmination på finanskrisen bukkede under den 15. september 2008. Det er stort set på årsdagen, at vi nu ser et lignende forløb udspille sig – og så alligevel ikke helt:

Når det er altovervejende sandsynligt, at vi ikke får en gentagelse af 2008-scenariet, har det en række gode forklaringer: Først og fremmest har Evergrande en størrelse, hvor den er ”too big to fail”. Lad falde, hvad ikke kan stå-argumentet, som USA brugte med Lehman Brothers, er ikke en reel mulighed. Alene af den grund er det i Formuepleje vores klare forventning, at styret i Beijing vil forsøge at indkapsle problemerne og afbøde de værste konsekvenser, hvor USA jo lod Lehman Brothers falde, da investeringsbanken ikke længere kunne stå.

Men nogen skal jo bære de tab, der kommer som følge af Evergrandes sandsynlige konkurs eller rekonstruktion. Det er blandt andet de statsejede banker, men her er problemet ikke så stort, da de netop på grund af det statslige ejerskab kan rekapitalisere sig, hvis man beslutter sig for det. I nogen grad kommer der helt sikkert også til at være private, som lider tab. Enten dem, der er investeret i Evergrande eller dem, der har betalt forud i forventning om at få en bolig. Man må dog forvente, at det regerende kommunistparti vil bestræbe sig på at undgå, at der opstår social uro i befolkningen.

Nedfrysning af det finansielle system er ikke i spil

Når man drager parallellerne til Lehman, skal man også huske, at vi dengang risikerede en nedsmeltning af det globale finansielle system. Det er slet ikke der, vi er med Evergrande, og det er en vigtig sondring, selv om Evergrande-konkursen er en tydelig risikofaktor, der potentielt spreder sig som ringe i vandet for dem, der bliver berørt af konkursen.

Et sidste argument for, at Evergranden-konkursen ikke udløser en gentagelse af 2008, er, at markedet denne gang er forberedt på en helt anden måde. Evergrandes problemer er velbeskrevne og har været kendt i mindst et halvt års tid, og derfor har investorer og kreditorer kunnet forberede sig og tage deres forholdsregler og afvigemanøvrer. 

I Formuepleje er vi ikke investeret i Evergrande, men vi har eksponering i Kina, og vi har en række kinesiske selskaber i vores aktieportefølje, hvor vi på det seneste har oplevet betydelige kursfald. Men vores vurdering har været, at der – uagtet Evergrande-situationen – fortsat er ret stort potentiale i disse selskaber, hvorfor vi rent faktisk har øget eksponeringen i selskaberne.

Vi vurderer, at situationen vil betyde en vis generel usikkerhed i markedet, men at de kinesiske myndigheder, som man også har set det historisk, vil handle og understøtte, at situationen ikke forværres i en grad, der rammer landets økonomi på en måde, som ikke kan tøjles. Det er også svært at se, at konkursen kommer til at påvirke væksten i USA og Europa.

FAKTA OM EVERGRANDE

• Evergrande er ifølge Fortune Global 500 verdens 122. største selskab målt på omsætning (79,2 milliarder dollars). Selskabet begår sig inden for en række sektorer med ejendomsudvikling som det største forretningsområde og er således den næststørste ejendomsudvikler i Kina efter Country Garden Holdings.
  
  
• Virksomhedens gæld er i de senere år steget voldsomt efter en lang række opkøb af selskaber inden for forskellige sektorer: En elbilproducent, en fodboldklub og ejer eksempelvis godt en tredjedel af banken Shengjing Bank. Evergrande har ligeledes virksomheden inden for turisme og oplevelsesindustri samt healthcare.
  
  
• I 2020-årsrapporten fremgår det, at 46,8 procent af selskabets gæld forfalder i 2021.