Spring til indhold

1. april 2021

Kære nye investor, velkommen til

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

I de senere år har jeg flere gange efterlyst en bedre investeringskultur i Danmark. Det har coronakrisen sjovt nok været med til at hjælpe på vej. Massevis af private danskere har kastet sig over investeringerne. Og nu må jeg så løfte pegefingeren lidt den anden vej og advare imod, at investorkulturen får for meget skær af guldgraverstemning.

Coronakrisen har medført mange ændringer i vores samfund. Blandt andet har vi set private investorer melde sig på banen som aldrig før. Handelsplatforme som Nordnet og Saxo Bank melder om rekordtilstrømning og aktivitet som aldrig før.

Det giver håb om, at vi er i gang med at få opbygget en bedre investeringskultur i Danmark, som er noget jeg længe har sukket efter, fordi du ved at investere dine midler kan gøre så meget godt for dig selv og sikre en økonomisk bund under din og dine nærmestes tilværelse, hvis du griber det rigtigt an.

Det er derfor i altovervejende grad gode nyheder, at danskerne under det seneste coronaår for alvor har fået øjnene op for investeringer. Men det må også være tilladt at dryppe et stænk malurt i bægeret, fordi det nogle gange går lige lovlig stærkt, og det kommer til at minde lidt om guldgraverstemning, når man i diverse aktiefora på de sociale medier kan læse, hvordan folk efterspørger aktier, der er på tilbud eller hvilken aktie de andre, synes du skal købe, inden du går på weekend. Jeg krymper mig, når jeg hører disse udsagn, og jeg synes, at jeg støder ind i dem lidt for ofte.

Derfor tillader jeg at løfte pegefingeren lidt og formane om, at du bør sætte dig bedre ind i det, du investerer i, medmindre du er parat til at tabe penge ved at løbe alt for stor risiko.

Nogle brændte sig på GameStop-aktien 

Vi har set flere eksempler på dette. I januar var det spekulationen i GameStop-aktien, hvor nogle private investorer utvivlsomt endte med at brænde nallerne, og senest har Tesla-aktionærerne også oplevet store udsving, efter at aktien er steget kraftigt i de senere par år. Det er samtidig et vidnesbyrd om, at antallet af private investorer har nået et omfang, hvor de tilsammen har fået en kraft til at kunne påvirke udviklingen på de finansielle markeder.

Det er de nye vilkår og svært at ændre på, men også noget som alle skal være opmærksomme på, fordi private i højere grad har det med at handle med følelserne uden på tøjet. Og når det gælder enkeltaktier, har vi set en del eksempler på, at de er handlet op i et niveau, der ikke står mål med den indtjening, de leverer.

Kursstigningerne er altså også skabt på en god del hype, og det er her, man skal være vagtsom. Som privatinvestor har man typisk ikke samme forudsætning som professionelle for at se, om der er sammenhæng mellem prisen på en aktie, og den indtjening, som selskabet reelt leverer.

Utallige muligheder giver usikkerhed

Så derfor, kære nye privatinvestor. Velkommen til på de finansielle markeder. Her er utallige muligheder for at placere dine midler, men du skal lige være opmærksom på, at det ikke er nogen legeplads. Af og til opstår der mulighed for at komme hurtigt til penge, men ofte risikerer du at tabe dem lige så hurtigt igen, fordi nok kan høj risiko føre til høje afkast, men det kan også føre til hurtige tab. Typisk vil de gode fortællinger om de hurtige og store afkast blive fortalt vidt og bredt, mens det er mere sjældent, at vi hører, når afkastene er svundet ind igen.

Derfor skal du være varsom med at lade dig rive med af markedsstemningen både, når det går ene og den anden vej. Langt hellere bør du lægge en god og langsigtet investeringsplan, der med høj sandsynlighed sikrer dig, at værdien af din opsparing stiger over tid.

Min pointe er, at den danske investeringskultur helst skal være rodfæstet i et solidt fundament og ikke bygget på coronakedsomhed og alt for høje risici, fordi der på grund af nedlukningen ikke er andet at tage sig til. Alt med måde, som man siger.

Artiklen er også bragt i Erhverv+ torsdag den 1. april 2021.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver