Spring til indhold

11. august 2023

Amerikanske regnskaber overrasker positivt – men indtjeningen falder markant

Af Kommunikation

I sidste uge aflagde techmastodonterne Amazon og Apple regnskab for andet kvartal i år. Specielt Amazon overgik forventningerne fra markederne og fortsatte dermed den positive tendens, som har præget en stor del af de amerikanske selskabers kvartalsregnskaber. I alt har 91 pct. af selskaberne i S&P 500 har aflagt regnskab for 2. kvartal 2023.

Dermed lakker endnu en regnskabssæson i USA mod enden. Og det er ikke kun Amazon, Apple og de øvrige giganter, der har overrasket positivt. Det har række sektorer og selskaber på tværs af de brede amerikanske aktieindeks, der samlet set har overrasket positivt ift. analytikernes forventninger.

Kvartalsregnskaberne er vigtige strømpile på, hvordan det går blandt de toneangivende selskaber i verdens største økonomi og derfor afgørende for, hvordan investorerne på de finansielle markeder agerer.

Regnskaberne har dog ikke kun været fulde af lutter positive overraskelser. Således har den netop overståede regnskabssæson også vist en kraftig indtjeningstilbagegang på tværs af amerikanske selskaber. Indtjeningsvæksten blandt de selskaber, der har aflagt regnskabstal for 2. kvartal 2023, er således faldet 8,2 procent set i forhold til sidste år.

Det er tredje kvartal i træk, at de amerikanske regnskaber viser negativ indtjeningsvækst.

Regnskaber bliver mødt med blandede reaktioner

Reaktionerne på regnskaberne har været blandede og aktiekurserne er faldet tilbage gennem de seneste uger. Det skal dog ses i lyset af flotte stigninger hen over juni og juli. S&P 500 er år til dato steget med ca. 14 pct. målt i danske kroner

Analytikernes indtjeningsforventninger til de kommende kvartaler er høje – og nok også for høje, ift. hvad den amerikanske økonomi og de amerikanske selskaber kan levere resten af året og 2024.  

Det mener Formueplejes aktiechef, Otto Friedrichsen, som understreger, at markedets forventninger ikke afspejler, at der er en sandsynlighed for, at amerikansk økonomi vil opleve vækstopbremsning oven på de seneste års markante rentestigninger.

“Vi er stadig i en situation, hvor vi mangler at se den fulde effekt af det sidste halvandet års rentestigninger i USA. Vi ser fortsat flere recessionssignaler, og derfor har vi i øjeblikket fortsat en forsigtig tilgang til bl.a. amerikanske aktier – og det fortsætter vi med, indtil vi mener, at afkastmulighederne set i forhold til risikoen forbedres for så vidt angår aktier som helhed,” siger Otto Friedrichsen.

Otto Friedrichsen understreger dog også, at der fortsat er flere gode langsigtede investeringsmuligheder i det nuværende marked, selvom værdiansættelsen af amerikanske selskaber er høj p.t. Det gælder selskaber inden for Sundhed og Industri, hvor både langsigtede demografiske ændringer og ikke mindst investeringsaktiviteten i den grønne omstilling driver dagsordenen.

Relativt til aktier som helhed er det også værd at anerkende, at andre aktivklasser i dag fungerer som et reelt alternativ modsat tidligere. Renterne er steget betydeligt over det seneste halvandet år, hvilket afspejles i Formueplejes aktuelle allokering, hvor muligheder i det danske realkreditobligationsmarked aktuelt prioriteres relativt til en mere forsigtig tilgang mod aktier.

 

 

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver