Spring til indhold

6. juli 2020

Golf er Oliver Jespersens langsigtede investering

23-årige Oliver Jespersens ambition er at spille med i golfsportens allerstørste turneringer og blive en af de 50 bedste i verden. Vejen dertil er lang og bumpet og lig med en langsigtet investering. Formuepleje hjælper træningsnarkomanen Oliver Jespersen et stykke af vejen med et sponsorat, hvor forpligtelserne går begge veje.

Der er mange måder at foretage langsigtede investeringer på. Som aktiv kapitalforvalter investerer Formuepleje i aktier og obligationer og spreder risikoen. 23-årige Oliver Jespersen derimod satser alt på et bræt og er nu i gang med sit livs langsigtede investering i jagten på en karriere som en af verdens bedste golfspillere. En drøm, som blandt andet Formuepleje forsøger at hjælpe på vej med et sponsorat af den unge golfspiller.

Oliver Jespersen begyndte at spille golf som 7-8-årig i Aarhus Golfklub, og som nævnt stiler han højt uden på nogen måde at miste jordforbindelsen. Basen hedder fortsat Aarhus, hvor han både er født og bor sammen med kæresten Emilie. Men på sigt er drømmen at indtage de største golfscener i verden.

”Min ambition er at blive blandt de 50 bedste i verden. Det er der, det sjove sker, og der de sjove turneringer er,” lyder det fra den unge golfspiller for hvem tilværelsen som professionel atlet ikke er fremmed, idet begge forældre ligeledes gjorde karriere som sportsudøvere inden for henholdsvis fodbold og håndbold:

”Jeg har også selv spillet både fodbold og håndbold, men som 13-årig blev jeg for alvor bidt af golf, selv om jeg fortsatte med håndbold, indtil jeg var 15-16 år.”

100 procent fokus på golf

Nu står den ene og alene på golf. Eventuel uddannelse er sat på hold, indtil Oliver Jespersen ved, om karrieredrømmene kan bære eller ej. Det er det, han træner som besat for at vise, at de godt kan.

”Jeg har ikke nogen videregående uddannelse. Kun gymnasiet. Lige nu satser jeg alt på golf, så jeg skal helst videre fra det niveau, jeg er på nu. Også af økonomiske årsager. Det er jeg meget bevidst om. Rykker jeg mig ikke i løbet af de næste par år, skal jeg tage min karriere op til overvejelse,” reflekterer han oven på en tid præget af corona, som har udskudt alle golfturneringer og på et tidspunkt også selve træningen:

”Coronakrisen har udskudt alle turneringer til 1. juli, og træningsfaciliteterne har været lukket ned i tre uger i foråret. Det var meget specielt. I midten af maj blev træningen heldigvis åben igen.”

Til alt held er træning ikke en sur pligt for Oliver Jespersen, men en del af hele golfpassionen for ham. Det gør det hele lidt nemmere, at det ikke kun handler om at se sit navn på scoretavlen med flest mulige birdier og eagler.

”Jeg er træningsnarkoman og kan godt lide at træne – også selv om jeg ikke spiller turneringer. Det lidt pudsige ved mig er, at jeg lige så godt kan lide vintersæsonen. Hvor mange andre helst vil spille turneringer, kan jeg lide så godt lide at træne om vinteren så længe, at jeg kan se, at jeg udvikler mig og presser mig mest muligt ud i positioner, som jeg ved, at man som golfspiller har brug for. På den måde er jeg ikke kun interesseret i turneringer, men lige så meget i træningen, hvor jeg hele tiden forsøger at forbedre mig. Jeg tror på, at man kan specialisere sig den vej og i sidste ende få marginalerne over på min side,” siger Oliver Jespersen og fortæller om golfsportens lidt specielle indretning:

”Golf er jo indrettet sådan, at der er en lidt speciel hverdag hele året rundt. Der er dels en ret lang off-season på grund af klimaet, så i vinterhalvåret er der næsten kun træning på programmet. Fysisk træning mellem kl. 8 og 11 om formiddagen og golftræning om eftermiddagen. I sommerhalvåret står den typisk, og når der ikke lige kommer en coronakrise i vejen, på turneringer hele tiden, hvor man rejser rundt og kun har få ugers fri. Der skiller jeg mig nok ud ved at være lige så glad for vinter- som for sommersæsonen.”

Lang vej endnu

Det er samtidig den træningsiver, der giver Oliver Jespersen både tro og forhåbninger om, at hans ambitiøse drømme kan indfris. Han er dog den første til at anerkende, at vejen til målet er meget lang endnu. I dag spiller han i Nordic League, der svarer til det tredjehøjeste niveau inden for golfsporten, og der man teer ud som professionel. Turneringerne afvikles i de nordiske lande, måske med en enkelt afstikker til Estland – ud over Spanien, som altid lægger green og rough til sæsonstarten. Jo bedre man så klarer sig, jo mere kan man stige i graderne.

”Jeg er pænt langt fra at opfylde mit ambitionsniveau. Skal man sammenligne det med fodbold, svarer det til, at jeg har en drøm om at komme til Premier League, men lige nu befinder mig i Superligaen. Så corona eller ej: Jeg skal forbedre mit niveau. Der mangler nogle steps op, men der ser jeg heldigvis realistisk på tingene,” siger Oliver Jespersen.

Han er ligeledes realistisk om, hvor vigtigt det er, at det økonomiske fundament er i orden for en ung golfspiller med ambition om at nå verdens 50 bedste. Her kommer sponsorer som Formuepleje ind i billedet.

”Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg får fra sponsorer som Formuepleje. Uden den hjælp kunne det ikke lade sig gøre. Derfor hjælper jeg gerne den anden vej også ved kundearrangementer. Jeg er heldigvis relativt udadvendt, så det har jeg det fint med, fordi jeg har let ved at møde nye folk. Det er sådan lidt give’n’take, hvor vi giver hinanden noget tilbage hver især. Jeg har været med til intromøder og deltager som udgangspunkt i fem årlige arrangementer. Opfylder jeg på længere sigt mine drømme og ambitioner, vil det også komme Formuepleje til gode,” forklarer Oliver Jespersen.

Ikke for pengenes skyld

For Oliver Jespersen er golf en langsigtet investering, og på den måde er der nogle fællestræk ved den måde, han gør tingene på, og den måde som Formuepleje arbejder på, hvor langsigtet investering er i højsædet. Investering er dog ikke Oliver Jespersens fremmeste ekspertise, uden at han dog af den grund er en novice inden for området.

”Forstand på investeringer? Det har jeg ikke så meget af, og det er ikke noget, jeg bruger utallige timer på, men min grundviden er ok, og jeg synes, at det er en spændende verden. Jeg lærer også en del, når jeg deltager i arrangementerne via Formuepleje,” fortæller han, inden han slår fast, at det ikke er golfsportens attraktive præmiesummer, der trækker i ham, når han jager drømmen om at blive en del af verdens golfelite:

 

...forbillede inden for golf? ”Jeg har altid set op til Tiger Woods. Han har altid kunnet noget helt specielt, og det har altid været ham, som alle gerne har villet se og spille med. Trods de personlige problemer han har været igennem, er han uden tvivl nummer 1.”

…drømmeturnering at vinde? ”Det er US Masters. Ligesom tennis har fire Grand Slam-turneringer, har golf fire majors – British Open, US Open, US PGA og så US Masters, der for mig altid har stået som den største. Nogle vil hellere vinde British Open, fordi det er den ældste, men US Masters har en særlig aura, fordi den hvert år afholdes på samme bane (Augusta), og tv-produktionen er altid den samme med samme musik osv. Det er bare der, jeg allerhelst ville spille. Det er også derfor, jeg har en ambition om top 50, fordi så er man automatisk kvalificeret.”

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver