Spring til indhold

23. oktober 2020

EU's genopretningsfond møder modstand på sin vej

Af investeringsdirektør, partner, formand for investeringskomitéen Henrik Franck

Den storstilede og historiske genopretningsfond, som EU-landene i sommer nåede til enighed om, risikerer at blive offer for et klassisk storpolitisk EU-magtspil. Flere lande har truet med at nedlægge veto imod det kommende EU-budget, som genopretningsfonden hænger tæt sammen med. Det er en ny risikofaktor i markedet, selv om vi anser det for usandsynligt, at genopretningsfonden ryger på gulvet.

Investorerne på de finansielle markeder skal til at forberede sig på, at der måske kommer grus i maskineriet i Europa som følge af magtspillet om den storstilede genopretningsfond, som blev vedtaget i EU-regi i sommer.

For at forstå sammenhængen gælder det om at holde tungen lige i munden, men kort fortalt truer flere grupperinger i Europa-Parlamentet med ikke at lægge stemmer til det kommende EU-budget og dermed også genopretningsfonden, hvis ikke de EU-medlemslande, der arbejder på kant med retsstatsprincipperne, retter ind. Her tænkes naturligvis især på Polen og Ungarn.

Europa-Parlamentet øjner en historisk chance for at sætte Polen og Ungarn på plads ved at fratage dem muligheden for at få del i pengene i genopretningsfonden ved at stemme imod det kommende EU-budget. Synspunktet bakkes i vide stræk op af især Holland, men også de nordiske lande. Altså i overvejende grad den såkaldte sparebande, der mest ihærdigt kæmpede imod, at genopretningsfonden i det hele taget blev til noget.

Modreaktionen er også til at tage og føle på: Både Ungarn og Polen truer med at nedlægge veto mod EU-budget og genopretningsfond, hvis ikke planerne om at blande sig i deres interne forhold tages af bordet. Fronterne er med andre ord trukket op.

Man fristes næsten til at sige, at det er helt efter bogen, når den storstilede genopretningsfond, som EU-landene i sommer nåede til enighed om, nu ser ud til at støde ind i nogle kraftige bump på vejen. Det er set talrige gange før, at EU-landene positionerer sig på den måde, og det viser, hvor besværligt det reelt er, når 27 lande skal nå til enighed.

Døren blev åbnet på klem for fælles finanspolitik i EU

Det var ellers historisk, da EU-landene i sommer nåede til enighed om en genopretningsfond som følge af COVID-19. Det historiske lå ikke i selve hjælpepakken, men mere i, at den var første skridt til en fælles finanspolitik i EU-regi, fordi der med hjælpepakken bliver skabt et fælles budget, der kan bruges til finanspolitiske stimulanser.

Hvis det ender med, at de forskellige positioner trækkes så skarpt op, at et eller flere lande nedlægger veto, eller at Europa-Parlamentet stemmer budgettet ned, står vi i en situation, hvor genopretningsfonden slet ikke får den betydning, som først antaget. Eller den kan risikere først at blive en realitet så sent, at nødvendigheden er til at overse.

Blandt andet er der jo en stor chance for, at den omfattende hjælpepakke bliver overhalet og delvist overflødiggjort af en COVID-19-vaccine, som efterhånden ikke ligger langt ude i fremtiden.

Genopretningsfonden er jo et resultat af COVID-19-pandemien og ment som den hjælp, der skulle få de mest trængte lande – især Spanien og Italien – på fode igen. Kikser EU-systemet med at få den planlagte genopretningsfond på plads, vil det være en enorm skuffelse og vand på EU-kritikernes mølle. Man vil ligesom under og efter finanskrisen igen kunne pege fingre ad EU og sige, at EU er alt for langsom til at reagere, når det er påkrævet.

Formuepleje forventer kompromis i sidste ende

Vores vurdering i Formuepleje er dog, at der som vanligt, når vi har med EU at gøre, også er en del teatertorden involveret, når fronterne er trukket op på den måde. Derfor er det fortsat overvejende sandsynligt, at vi vil se et kompromis nogenlunde inden for de rammer, som det tyske formandskab har opstillet.

Selv om grupperingerne i Europa-Parlamentet udtrykker sig i skarpe vendinger, vil samme parlament næppe påtage sig ansvaret for at forkaste en historisk genopretningsfond, der er den første reelle åbning for en fælles finanspolitik, der som bekendt har været efterlyst i årevis og samtidig vil være med til at sikre Europa-Parlamentet mere status og indflydelse.

Polen og Ungarn har ligeledes brug for pengene fra både EU-budget og genopretningsfond og risikoen for, at de gør alvor af deres veto-trusler, anser vi derfor for relativt lille.

Og så har vi hollænderne, hvor premierminister Mark Rutte fra starten har været indædt modstander af genopretningsfonden i det hele taget og samtidig er gået hårdt til både Ungarn og Polen. For kort tid siden luftede han eksempelvis muligheden for et helt nyt EU – uden deltagelse af Ungarn og Polen.

Helt afskrive muligheden for, at parterne gør alvor af deres trusler, kan man ikke, men man skal huske, at vi så og hørte meget af det samme, mens forhandlingerne om genopretningsfonden stod på. Og pludselig lå der en aftale, hvor alle havde rettet ind mod et par indrømmelser.

I Formuepleje vurderer vi det fortsat som overvejende sandsynligt, at parterne i sidste ende finder hinanden og tager et vigtigt første skridt henimod en fælles finanspolitik. Med genopretningsfonden bliver det muligt for EU-landene kollektivt at stifte gæld, og det burde alt andet lige gøre EU-landenes samlede økonomi mere robust og være den livline, der sikrer euroens overlevelse.

I virkeligheden er der jo tale om en årtier gammel diskussion om, at vi ikke kan have en fælles valuta uden en fælles finanspolitik.

Genopretningsfonden risikerer at miste styrke

Spørgsmålet er så, hvor meget genopretningsfonden kommer til at batte. Et andet aspekt af den er nemlig, at den måske slet ikke får den betydning, som den blev tillagt i første omgang.

Et land som Portugal har klart tilkendegivet, at de kun vil benytte sig af de direkte bevillinger i genopretningsfonden, men ikke udnytte de lånefaciliteter, der er givet, fordi man agter at komme mere solidt finansielt set ud af coronakrisen. Portugals gæld er i forvejen over 117 procent af BNP, og det har i flere år været for nedadgående, så landets ledelse ønsker ikke at gældsætte sig yderligere.

Et land som Danmark ønsker heller ikke at benytte sig af låneordningen, men her skyldes det, at det ikke giver mening at optage et dyrere lån, hvis man kan finansiere det billigere selv. Men hvis mange lande har den tilgang, kan det vise sig, at genopretningsfonden ikke kommer til at spille så stor en rolle som først antaget.

 

FAKTA OM EU’s GENOPRETNINGSFOND

  • I juli blev EU-landene enige om budgettet for 2021-2027 på 1047,3 milliarder euro. Samtidig blev stats- og regeringscheferne enige om en 750 milliarder euro stor genopretningsfond, der skal hjælpe landene på fode igen efter COVID-19-krisen. Genopretningsfonden ligger ud over budgettet.

  • De 750 milliarder euro i genopretningsfonden er fordelt på 390 milliarder euro i direkte tilskud og 360 milliarder euro i lån. Af de direkte tilskud på 390 milliarder euro, kommer de 312,5 milliarder euro som tilskud via den såkaldte genopretningsfacilitet, mens de resterende 77,5 milliarder euro fordeles som tilskud og garantier til en række programmer.

  • 70 procent af genopretningsfondens midler skal efter planen tildeles i 2021 og 2022 og de resterende 30 procent i 2023.

  • Genopretningsfonden finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne, som skal betales tilbage fra 2027 til 2058.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver