4. juli 2023
Af Formueplejes kapitalforvaltning
Vi oplever i øjeblikket normaliserede forsyningskæder og en pengepolitik, der har skiftet fortegn. Meget tyder på, at inflationen er ved at falde, men alligevel lader centralbankerne champagneflaskerne ligge på køl lidt endnu.
I snart to år har ét nøgletal toppet bevidstheden blandt økonomer, centralbanker og markedsdeltagere: Inflationsudviklingen i USA.
Det har været den ledende indikator for pengepolitikken – og dermed prisen på penge og det rentemiljø, som er afgørende for udviklingen i alle aktivklasser: Obligationer, aktier, ejendomme, you name it.
I sidste uge fik vi nye friske inflationstal for både euroområdet og USA. Vi er efter mange måneder med stigninger vant til at høre om tiltagende inflationspres. Men nu er billedet et andet.
Der er mange ting, der tyder på, at inflationen har toppet og de midlertidige effekter, der drev de voldsomme vare- og energipriser efter coronanedlukningerne, ser ud til at være overståede.
I euroområdet faldt det samlede indeks fra 6,1 procent til 5,5 procent, imens det i USA faldt fra 4,3 til 3,8. Det er jo gode nyheder, både for centralbankerne og husholdningerne.
På den lidt længere bane burde udviklingen bringe niveauet ned omkring de to procent om året, der er centralbankernes målsætning. Så kan den stramme pengepolitik trækkes tilbage og renter og priser kan komme tilbage i et lavere niveau – til glæde for forbrugere og virksomheder.
Men vi er der ikke endnu, for kerneinflationen, det samlede indeks uden priser på energi- og fødevarer, fortsætter med at udvise stor robusthed over for centralbankernes rentehammer.
I USA faldt kerneinflationen kun fra 4,7 til 4,6 procent på trods af lang tid med rentestigninger. Og i euroområdet steg kerneinflationen faktisk en anelse fra 5,3 til 5,4.
Centralbankernes rentehammer virker, men det tager tid, og der mangler en afgørende faktor. Hvad det er, vender jeg tilbage til. Først skal vi lige have helt styr på, hvorfor inflationen egentlig begyndte at stige i 2021 efter to årtiers hi.
Nedlukningerne under corona-pandemien førte til et skifte i forbruget fra tjenesteydelser som besøg på restauranter og rejser mod varer som computere, hjemmearbejdspladser og fysiske produkter. Men den øgede efterspørgsel kunne ikke imødekommes af fabrikkerne.
Vi så for eksempel store problemer med at skaffe mikro-chips, der som bekendt indgår i hovedparten af vores fysiske produkter. Konsekvensen var stigende priser på alt fra biler til køleskabe og telefoner. En cocktail af krig, energipriser og ekspansiv politik.
Inflationen var derfor allerede høj, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, specielt i Europa hvor energipriserne faktisk allerede var højere end gennemsnittet før krigen. Nu eksploderede de.
Pengepolitikken blev lempet for at stimulere købekraften. De kendte tricks fra finanskrisen blev taget i brug: Nul eller negative renter og køb af finansielle aktiver. I USA blev der blev udskrevet kontante checks til husholdningerne. Få 1.000 dollars fra staten til forbrug! Og det var i en tid, hvor restauranterne var lukket og forsyningskæderne sandet til.
Resultatet blev dels endnu mere inflation, dels en enorm opsparing, der lå klar til yderligere forbrug, da samfundene åbnede igen.
Efter genåbningen skiftede forbrugsmønstret nok engang. Sulten på biler, racercykler og nye møbler til hjemmet var stillet og nu skulle alle ud at spise igen, gå på bar og rejse.
Resultat: Opsparingerne blev fyret af på tjenesteydelser med et inflationspres nu også i dette segment.
Vi oplever i øjeblikket normaliserede forsyningskæder og pengepolitikken har skiftet fortegn. Der bliver strammet op i stedet for at stimulere og samtidig er energipriserne faldet kraftigt tilbage.
Men centralbankerne tør endnu ikke juble. Det skyldes den lave ledighed – og de deraf følgende stigende lønninger.
Det er to vigtige udviklinger for centralbankerne, da den lave ledighed og stigende lønudvikling forårsager et nyt inflationspres opad.
Arbejdsmarkedet er – sammen med boligmarkedet – den vigtigste indikator for, hvordan økonomien har det. Som det er nu, er der fortsat kul under kedlerne på arbejdsmarkedet. Det holder økonomien i gang.
Arbejdsmarkedet – både i USA og Europa – må altså ned i gear, før luften kan sive ud af økonomien og dermed medføre, at inflationen kommer ned i et acceptabelt leje. Først da kan centralbankerne begynde at lempe pengepolitikken og sænke de ledende renter igen.
Inflationen falder hastigt. Selvom det kunne friste til at finde sablen frem, lader centralbankerne af god grund fortsat champagneflaskerne blive på køl lidt endnu.
Artiklen har også været bragt i Børsen tirsdag den 4. juli 2023.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning