Spring til indhold

16. september 2021

Paradigmeskifte i pengepolitikken

Af investeringsdirektør Henrik Franck og direktør Frank Reisbøl

Efter 40 års rente- og inflationsudvikling i nedadgående retning står vi nu midt i et skifte i pengepolitikken, hvor vi igen skal vænne os til, at renter og inflation kan stige.

 

Dette efterår har et altoverskyggende fokus: Stigende inflation og de mulige konsekvenser for pengepolitikken. Om det er det årlige pengepolitiske symposium i Jackson Hole, Wyoming med deltagelse af centralbankchefer fra hele verden, Fed-møde i USA’s centralbank eller sidste uges ECB-rentemøde i Frankfurt, så er udmeldingerne fra disse møder om mulige skift i scenarierne det, der optager alle professionelle investorer.

Det er ikke mærkeligt. Det er vigtige ting, der sker, og i Formuepleje mener vi, at vi står midt i et paradigmeskifte i pengepolitikken, hvor vi ser et brud med 40 års rente- og inflationsudvikling. Efter flere årtier med faldende inflation ser vi nu højere inflationsrater, og renteforhøjelser bliver inden for en overskuelig fremtid aktuelle igen efter en cirka 40-årig periode med stort set uafbrudt faldende renter og inflation.

Derfor følger analytikere, investorer og økonomer opmærksomt med i søgningen efter ledetråde for, hvilken vej det pengepolitiske kompas peger. På bagkant af COVID-19-pandemien befinder verdensøkonomien sig nemlig i lidt af et pengepolitisk vadested, efter at centralbankernes pengepolitik i 2020 spillede en nøglerolle i at afværge de katastrofale, langsigtede økonomiske konsekvenser af pandemien. I øvrigt i kombination med en hidtil uset global koordination af finanspolitikken.

Den koordinerede indsats betød, at den globale økonomi forholdsvis hurtigt kom på ret køl, og at en af de dybeste recessioner nogensinde i den globale økonomi indenfor samme år blev afløst af et af historiens kraftigste opsving.

Et nyt sted

Men nu står vi et nyt sted, for mens beslutningerne i foråret 2020 i bagklogskabens lys virkede ganske oplagte, så er det langt mere uklart, hvordan man får normaliseret penge- og finanspolitikken igen. Hvordan og i hvilket tempo kommer normaliseringen af pengepolitikken til at forløbe? Det er de to spørgsmål, som alle stiller sig selv.

Det er let at finde bazookaen frem og på en måned sænke renten fra 1,5 procent til 0 procent, som det skete i USA og samtidig iværksætte et opkøbsprogram på obligationsmarkedet af gigantiske dimensioner. Det var og er et historisk pengepolitisk eksperiment. Det er dog straks sværere at finde ud af, hvordan økonomien bliver taget ud af respiratoren igen. Patienten har overlevet operationen, men hvad sker der, hvis man fjerner medicinen for hurtigt? Aftrapningen skal doseres med præcision. Det er det dilemma, som USA’s og verdens øvrige centralbanker befinder sig i, og som analytikerne håber snart at få svar på.

Udmeldingerne fra centralbankerne indikerer indtil videre, at man anser coronapandemien for at være gårsdagens hovedpine og derfor ved man også godt, at pengepolitikken skal strammes på et tidspunkt. Men det skal ske ved en yderst forsigtig fremgangsmåde, hvor forventningerne på de finansielle markeder kan kalibreres til den politik, man skal føre. Markedet bryder sig ikke om overraskelser, og derfor gør centralbankerne sig umage med at vælge den helt rigtige retorik, når budskabet om strammere pengepolitik skal kommunikeres.

Den sandsynlige vej for pengepolitikken

Derfor skal vi forvente os følgende pengepolitiske skridt i den nære fremtid: Obligationsopkøbene vil blive gradvist aftrappet, og herefter skal den korte rente op – og alt sammen i et kontrolleret tempo. For nærværende er det mest sandsynlige, at den første amerikanske renteforhøjelse ligger godt et år ude i fremtiden, og at Fed herefter kommer til at hæve renten til omkring 1% ved udgangen af 2023.

Den økonomiske normalisering, højere korte renter og højere inflation peger alle i retning af, at de lange amerikanske renter har bundet i denne omgang. Vi forventer, at de lange renter vil stige til niveauet omkring 2 % indenfor de næste seks måneder, men at en rentestigning i den størrelsesorden ikke vil udgøre nogen større udfordring for aktiemarkedet. Renten stiger jo i bund og grund, fordi økonomien er i bedring, og det er en vigtig påmindelse.

En højere amerikansk (lang) rente vil have en vis afsmittende effekt på det globale renteniveau også, så vi kommer til at opleve højere renter i Europa – men bevægelsen bliver mindre end i USA. Ikke mindst fordi den europæiske centralbank vil være væsentligt længere om at hæve de korte renter i eurozonen.

Artiklen er også bragt i Erhverv+ torsdag den 16. september.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver