Spring til indhold

13. juli 2023

Et liv er forbi, et nyt begynder

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

De vigtigste øjeblikke i livet handler om alt andet end penge. Og så alligevel. De handler også om penge.

I slutningen af juni sov min mor stille ind på plejehjemmet på Samsø. Afslutningen var helt udramatisk. Hun var klar. Mæt af dage, som man siger. Juni sagde farvel, og med den var et liv forbi.

Så kom juli og med den nye sommermåned et lille nyt liv. En af mine meget tætte venner blev farfar. Han er den første i den nære omgangskreds, som oplever den glæde, og vi er alle optaget af denne nye spændende livsfase og ømheden for den lille fine pige, som vi glæder os til at se vokse op.

Hvorfor fortæller jeg alt det – hvad har den med økonomi at gøre?

Svaret er ingenting og en hel masse. Livets store øjeblikke handler ikke om penge. Og så alligevel. De handler også om penge, for livets op- og nedture, et farvel til et elsket familiemedlem eller goddag til et nyt – får indflydelse på vores livssituation, også økonomien. Og så er livet bare generelt lidt lettere at have med at gøre, hvis man har styr på økonomien.

Historien om min mor er historien om, hvordan man som familie kan hjælpe hinanden i både de søde og de svære tider – og hvordan man som forælder kan hjælpe sine børn og børnebørn økonomisk og samtidig få det bedste ud af sin alderdom.

Efter min far døde i 2012, solgte min mor gården til min bror. Min mor, bror og jeg hjalp i fællesskab hinanden med at få det optimale ud af den opsparing, som hun og min far havde skabt sammen gennem et langt livs hårdt arbejde på landejendommen på Samsø.

Min mor fik tinglyst en ret til at blive boende på gården lige så længe, hun ville, mens stedet blev istandsat og moderniseret, så min bror og hans familie kunne bruge den som fritidssted og drive jagt på den bortforpagtede jord.

Pengene, som hun fik for gården, valgte hun stille og roligt at give videre til min bror og mig og vores tilsammen tre børn. Vi taler ikke om store summer, men i stedet for, at vi i dag skulle dele midlerne og udløse arveafgift af penge, som allerede er beskattet én gang, var det en god model. Oveni har min mor kunnet opleve, hvordan både vi og vores børn blev glade for et supplement til vores økonomi, når der var mest brug for det. Min mor var ikke dement, men gav stille og roligt tøjlerne fra sig. Hun underskrev for længe siden en fremtidsfuldmagt, som kunne aktiveres, hvis hun pludselig ikke selv kunne træffe beslutninger. Det var en tryg og god beslutning for både hende og os.

Historien om min gode ven med den flotte nye farfartitel, er også historien om et lille nyt menneske, som skal have de allerbedste muligheder, efterhånden som hun vokser op. Et sundt og raskt barn er kommet til verden, det er det vigtigste.

Men faktisk er det sådan, at farfar og resten af familien og vennerne, som har lyst til at give en barselsgave, kan tænke sig om og gøre noget godt for den lille i mange år frem.

Hvilken nybagt forælder har ikke modtaget bjerge af tøj til sin nyfødte, kun for at se babyen vokse ud af det på få uger. I stedet kan man overveje at give barnet et økonomisk bidrag, som vil være meget mere værd på lang sigt. Der er mange muligheder. Her vil jeg fremhæve to:

  1. Den klassiske børneopsparing. Der kan kun oprettes én og den oprettes i et pengeinstitut. Der kan maksimalt indskydes 6.000 kr. på den om året, og når der er indskudt i alt 72.000 kr., er der ikke plads til mere. Det er en god idé at sikre sig, at den oprettes i et pengeinstitut, hvor man selv bestemmer, hvad der investeres i – så det ikke kun er bankens løsninger, som er tilgængelige (det er ærgerligt at være bundet til noget i mange år, hvis det ikke er godt).
  2. Investeringer, der beskattes som kapitalindkomst for at udnytte barnets frikort. Alle børn fra 0 til 18 år kan tjene 38.400 kr. om året, uden det udløser skat. Det gælder også det afkast, der skabes af en investering i noget, der beskattes som kapitalindkomst. Et eksempel kunne være en investeringsforening, som investerer i både aktier og obligationer. Umiddelbart bør det være en med en stor andel af aktier, når det er til et lille barn. Hvis vi forestiller os, at barnet har 100.000 kr., og der kan skabes et afkast på 5%, så er barnets opsparing steget med 5.000 kr., når året er slut. Først når afkastet overstiger 38.400 kr., vil det udløse skat – så det giver sig selv, at der kommer til at gå en del år, før Skat skal have en andel. Til gengæld kan der i mellemtiden være skabt et stærkt økonomisk fundament for barnet, som vil have et fantastisk udgangspunkt den dag drømme om rejser, højskoleophold, egen bolig osv. skal realiseres.

Livet er en gave, få det bedst mulige ud af den. En del drømme koster penge, derfor kan gode planer og god økonomisk rådgivning gøre en kæmpe forskel. For nogen er penge tabu. Ikke her. Ikke på min vagt. Husk, at selv store formuer engang har været små, og måske er det din aktive indsats for at gøre noget ved din økonomi her og nu, som på sigt kommer til at gøre en forskel for dem, du holder allermest af.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 13. juli 2023

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver