Hvordan måler man egentlig sit afkast?

Afkast er kerneydelsen for enhver investor og for enhver kapitalforvalter, men det er ikke nødvendigvis let at udregne sit afkast. Afkast er nemlig ikke bare afkast, men findes i flere forskellige udgaver: Det kan både måles i kroner og procent, og det kan måles op imod et benchmark og/eller andre kapitalforvaltere.

Men hvilket afkast skal man egentlig bruge for at få det retvisende billede, og hvorfor er der forskel på, hvordan afkastet beregnes? 

De forskellige afkastbegreber kan bedst illustreres ved at benytte et eksempel:

Investor A og B har begge 100 kroner, som placeres i aktie X til kurs 100 primo 2020. 1. april 2020 er aktie X faldet med 30 procent og er nu kun 70 kroner værd. Investor A beholder sine investeringer gør ikke noget, mens investor B køber for yderligere 30 kroner til kurs 70.

Ved udgangen af året er kursen på aktie X steget til 95 – eller minus 5 procent fra investeringen ved årets start, men cirka 36 procent højere end den 1. april, hvor investor B foretog sin anden investering.

Investor A, som hverken har købt eller solgt i 2020, har dermed et afkast på minus 5 kroner og et tids- og kapitalvægtet afkast på minus 5 procent.

Investor B, som rebalancerede sin investering den 1. april 2020 efter et kursfald på 30 procent, har et positivt afkast på 5,71 kroner og et tidsvægtet afkast på minus 5 procent, men et kapitalvægtet afkast på plus 4,66 procent. Altså et lidt mere kompliceret regnestykke.

Det relevante afkast afhænger af formålet

Hvilket afkast skal Investor A og B så kigge på? Det kommer an på formålet:

Det tidsvægtede afkast angiver periodens afkast uden ind- og udbetalinger og kan af investor bruges til at sammenligne ens afkast med andre kapitalforvalteres afkast eller et relevant benchmark. På den måde kan man få et godt fingerpeg om, hvorvidt en investering er fornuftig eller ej.

Benytter man sig af afkast i kroner, angives periodens afkast herunder afkast af eventuelle yderligere investeringer eller salg i perioden. Sætter man dette afkast i forhold til den investerede kapital, fremkommer det kapitalvægtede afkast, som er afkastet på den gennemsnitlige investerede kapital.

I ovenstående eksempel er det kapitalvægtede afkast 4,66 procent (6 kr./(100 kr. + ( 30 kr.*3/4[i]))).  Det kapitalvægtede afkast kan man som investor bruge til at vurdere forrentningen af den investerede kapital. 

For mange vil det kapitalvægtede afkast efter omkostninger være interessant, hvis kapitalen har varieret over den pågældende periode. Det fortæller, hvad værdien af dine samlede investeringer har udviklet sig til.

Har man hverken købt eller solgt i perioden, vil det tids- og kapitalvægtede afkast altid være ens, men er det kapitalvægtede afkast større end det tidsvægtede afkast, har man haft fordel af sine handler i perioden.

I ovenstående eksempel for Investor B er det tidsvægtede afkast negativt, mens det kapitalvægtede afkast er positivt. Det skyldes, at det tidsvægtede afkast i modsætning til det kapitalvægtede afkast ikke medtager nyinvesteringen fra den 1. april 2020, som jo var en god investering, da kursen på aktie X steg fra 70 til 95 kroner.

I Formueplejes afkastrapporter bruger vi afkastet i kroner efter omkostninger og det tidsvægtede afkast. Vi følger dermed de internationale beregningsstandarder (GIPS).

Note: De 30 kroner er placeret siden 1.4.2020 svarende til ¾ af året