Spring til indhold

17. marts 2022

Krigen i Ukraine påvirker din privatøkonomi

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

Når en krig bryder ud, som vi har set efter Ruslands invasion af Ukraine, påvirker det store dele af økonomien – ja, helt ned i din privatøkonomi kan det mærkes. Der er derfor potentielt store ting i spil lige nu, som du skal være opmærksom på. Du bør sætte dig ind i, hvordan udviklingen kan ramme dig – eventuelt med hjælp af professionel rådgivning.

Der sker store ting i verden i øjeblikket., og det kan være svært at koncentrere sig om de ”små” ting som for eksempel din egen privatøkonomi, når der udspiller sig en krig tæt på Danmark og som påvirker alt lige fra energipriser og prisen på kaffen til de økonomiske forventninger og penge- og finanspolitik.

Ikke desto mindre gør du ekstra klogt i at give din privatøkonomi et ekstra tjek for at se, hvilken betydning alle ændringerne har for, hvordan dine økonomiske forudsætninger ser ud. Hvis du ikke selv er i stand til at skabe dette overblik, vil jeg klart anbefale, at du søger professionel rådgivning hos en, du stoler på.

En meget synlig ting, vi kan se stige nærmest fra dag til dag, er literprisen på benzin, som konstant har bevæget sig i opadgående retning de senere uger, så vi nu skal betale et godt stykke over 15 kroner for en liter benzin. Det er noget, der kan mærkes i mange husholdninger. Gas og el stiger også, så du bør studere de næste regninger, du får, så du har et nogenlunde indblik i, om din privatøkonomi er skruet sådan sammen, at du kan kapere disse stigninger.

Mange vil kunne klare, at prisen på et pund kaffe bevæger sig op, men hvis gas- og elregninger samtidig stiger med flere tusind kroner, vil det uvægerligt gå ud over mange husstandes samlede rådighedsbeløb. Ikke mindst med tanke på, at vi ser prisstigningerne sætte ind mange steder.

Nu giver bankens lånekrav mening

Hele udviklingen kan også ramme boligpriserne, og pludselig kan du se den tydelige årsag til, at banken i sin tid sagde, at I kun kunne låne 7 mio. kr. til at købe bolig for og ikke 10 mio. kr., som I måske havde planlagt og drømt om. Det havde I måske lidt svært at forstå, da I skulle låne, men det skete på et tidspunkt, hvor ingen havde drømt om, at Rusland kunne finde på at invadere og indlede en krig mod Ukraine. Måske viste jeres eget regnestykke, at I sådan set havde et fint rådighedsbeløb også, hvis I lånte mere, men det tager de stigende priser nu en god bid af, så alle forudsætningerne har ændret sig. 

Det er faktisk sådanne risikovurderinger, der ligger til grund for, hvor meget du kan låne i banken ved boligkøb. Det skal jo helst være sådan, at I kan blive siddende med et tilstrækkeligt rådighedsbeløb – også når der sker en dramatisk udvikling ude i verden med synlig virkning helt hjem i vores stuer.

Behold dine investeringer, men overvej risikoen

Investeringsmæssigt vil mange også nikke genkendende til, at der er sket en negativ udvikling i afkastene i 2022. I forvejen begyndte 2022 til den udfordrende side, og værdien af dine opsparinger, hvad enten det er investeringer i frie midler eller pension, har sandsynligvis taget et yderligere dyk efter den russiske invasion, selv om der er lommer i markedet som f.eks. aktier med speciale inden for bæredygtighed, der er steget efter krigens udbrud. Af den grund, at der er en klar forventning om, at der bliver sat yderligere tryk på den grønne omstilling for at mindske afhængigheden af russisk gas.

Ligesom rådgiveren, der måtte tage højde for en uforudsigelig fremtid ved lånegodkendelsen i sin tid, så gælder nøjagtigt det samme på investeringssiden. Der er en god grund til, at vi ikke anbefaler investering i aktier og lignende muligheder med ”over middel” eller ”høj” risiko medmindre du er meget sikker på, at du ikke skal bruge pengene, før der er gået minimum fem år.

På kortere horisonter er der desværre ingen sikkerhed for, at det ender positivt ud, men på nuværende tidspunkt vil de fleste investeringer – på trods af store udsving i starten af 2022 – fortsat se pæne ud, når man kigger fem år tilbage.

Summa summarum er det min klare anbefaling, at du ser tiden an og holder fast i den investeringsplan, du har lagt, også selv om situationen er voldsom i øjeblikket. Det er sjældent det gode tidspunkt at sælge ud midt i et marked præget af en masse flygtighed. Historien viser, at aktiemarkedet ofte kommer sig relativt hurtigt over de fleste store geopolitiske begivenheder. Ikke altid, men ofte. Synes du alligevel, at det kan virke lidt overvældende at se på de aktuelle kursudsving, er det måske en overvejelse værd at sænke risikoen.

Under alle omstændigheder kan jeg anbefale, at du tager en snak med en du stoler på i økonomiske henseender, så du kan blive betrygget i, at din investering formentlig fortsat vil være mere værd om en årrække, end den er nu. Er du forvisset om det, er der egentlig ikke så meget at betænke sig på: Hold fast i dine investeringer. 

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 17. marts 2022.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver