3. marts 2020
Demokraterne er godt i gang med at finde ud af, hvem der skal forsøge at slå Donald Trump ved præsidentvalget til november. I dag er det Super Tuesday, og det ligner mere og mere et opgør mellem Bernie Sanders, Michael Bloomberg og Joe Biden, som dog er kommet dårligt fra start trods sit comeback i weekenden. Den situation gør præsidentvalget endnu mere interessant set fra de finansielle markeders perspektiv.
Midt i al snakken om coronavirus bevæger den amerikanske præsidentvalgkamp sig ind i en fase, hvor Demokraternes kandidatfelt snævrer sig mere og mere ind og er ved at tage form. I dag er det Super Tuesday, hvor 14 stater og et oversøisk territorium skal tage stilling til, hvilken demokratisk kandidat, som er deres foretrukne.
Mere end en tredjedel af de samlede delegerede i Demokraternes valgproces er på spil, hvor de fire stater, der gjorde deres stilling op i februar, udgør mindre end 5 procent af de delegerede.
Det bliver dermed en Super Tuesday, der kommer til at skabe noget klarhed med vindere og tabere til følge. Californien og Texas er de to store stater med henholdsvis 415 og 228 delegerede ud af de 14 stater, der i dag har næsten 1400 delegerede på spil.
Den mest venstreorienterede kandidat, Bernie Sanders, er kommet bedst fra start, mens den oprindelige demokratiske favorit Joe Biden har fået en svag start, men dog gjorde comeback med weekendens klare sejr i South Carolina. Dermed har han givet sit kandidatur nyt liv. Milliardæren Michael Bloomberg er ifølge meningsmålingerne også med i kapløbet og en del af førertrioen op til Super Tuesday og på sin vis med til at hjælpe Bernie Sanders, fordi han kaprer nogle af Bidens stemmer.
Elizabeth Warren følger indtil videre efter i et noget mudret, men skrumpende felt af demokrater, der gerne vil vælte Donald Trump af pinden som amerikansk præsident. Til gengæld blev vi i weekenden en kandidat mindre, da Pete Buttigieg trak sig, og i går fulgte Amy Klobuchar trop og meldte sig ud af kapløbet. Begge har taget Joe Bidens parti og vil forhindre Bernie Sanders i at blive valgt.
Set fra de finansielle markeders perspektiv er Bernie Sanders’ overraskende gode start på valgkampen ikke den bedste nyhed, og når investorerne på de finansielle markeder engang er holdt op med at fokusere på coronavirus, vil en fortsat Bernie Sanders-føring i meningsmålingerne potentielt kunne lægge en ny dæmper på glæden.
I særlig grad fordi opinionsmålingerne også viser, at den 78-årige Sanders rent faktisk har en god chance for at vinde over den fem år yngre Trump ved selve præsidentvalget og ikke bare kåringen som Demokraternes kandidat. Det er tankevækkende, at en erklæret socialist kan være så relativt tæt på at blive valgt som præsident i Guds eget land, men for mig at se er det fortsat usandsynligt og vil være en sensation på linje med, da Donald Trump blev valgt for fire år siden.
Selv om man ikke just kan kalde Donald Trump nogen populær mand i Europa og heller ikke i de store byer på USA’s øst- og vestkyst, så er han til gengæld en garant for ekspansiv amerikansk finanspolitik, som er med til at holde gryden i kog på de finansielle markeder. Han er også kendt for at lægge et uhørt pres på sin centralbank for at holde pengepolitikken lempelig, og det har samme effekt.
Man kan med rette spørge, om denne ekspansive tilgang til de amerikanske statsfinanser er langtidsholdbar, og Trump finansierer sådan set USA’s nuværende vækst ved at gældsætte USA yderligere og på forskud bruge af den fremtidige vækst. Det siger sig selv, at regningen skal betales på et tidspunkt, men nu og her er det lig med medvind på aktiemarkedet.
Så uanset om udfaldet den 3. november bliver, at Trump fortsætter i præsidentstolen, eller om Sanders, Bloomberg eller Biden skal indtage Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, så har det potentielt enorm betydning for aktier, renter og de finansielle markeder som helhed.
Og selv om vi herhjemme ofte ser Trump tenderende det pinlige, så har han gode chancer for genvalg, så længe økonomien og aktiemarkedet har det godt. Derfor må man også formode, at han er noget ængstelig over for de omfattende kursfald, vi har set blive udløst af coronavirus.
Det er let at forestille sig, at det vil føre til en endnu mere lempelig pengepolitik og ekspansiv finanspolitik fra Trumps side. Derfor er fire nye år til præsident Trump ikke nogen dårlig nyhed, hvis man udelukkende bedømmer det fra de finansielle markeders perspektiv.
Der er ingen tvivl om, at han deler den amerikanske befolkning mere end nogen anden præsident tidligere har gjort. Demokraterne afskyr ham, hvilket gør det ekstra interessant, at de så har så svært ved at finde en kandidat, der kan fungere som et attraktivt alternativ for de republikanske svingvælgere. Det kan lyde lidt poppet, men at en republikansk kendis som Clint Eastwood skifter fra Trump til Michael Bloomberg kan godt gøre, at vælgerne ville sive fra Trump, hvis Demokraterne ender med at vælge Bloomberg til.
På den måde er Clint Eastwoods skifte opsigtsvækkende, for hvor Trump er upopulær blandt sine modstandere, er han uhyre vellidt blandt sine egne.
Og på de finansielle markeder har man lært at leve med, at han flere gange dagligt leverer impulsive tweets og udviser en højst uforudsigelig form for diplomati med påvirkning af udenrigspolitikken.
Nu bliver det til gengæld spændende, hvor hurtigt aktiemarkedet genvinder de fald, der har været som følge af coronavirussen. Normalt siger man, at siddende amerikanske præsidenter bliver genvalgt, hvis økonomien og aktiemarkedet har det godt. Sådan var det indtil coronavirussen brød ud, men nu har vi haft markante kursfald i over en uge og den hurtigste aktiekorrektion siden 1933.
Der er stadig otte måneder til valget, men det kan gøre Donald Trumps politiske liv og et muligt genvalg sværere, hvis amerikanernes investeringer til den tid har mistet værdi. Det er der selvfølgelig en risiko for, men jeg tror nu mest, at markederne har rettet sig igen til den tid.
Omvendt så vi ved valget i 2016, at han er ret god til at føre en strategisk valgkamp og slå til i de rigtige og nøje udvalgte valgdistrikter. Det gjorde ham til den kun femte amerikanske præsident i historien, der kunne vinde et præsidentvalg trods færrest stemmer på nationalt plan. Den situation kan sagtens opstå igen.
Bliver Trump genvalgt, vil interessen dreje sig om, hvorvidt vi skal have mere Make America Great Again-politik, eller om vi vil se USA igen slå ind på en Make America Normal Again-retning. Der skal man nok ikke håbe for meget. Vi vil formentlig se en Donald Trump, der giver den endnu mere skrald på handelskrig og larmende retorik over andre lande og sin egen centralbankchef. Trump vil nok lade sig begrænse i endnu mindre omfang, hvis han ikke skal tænke på genvalg.
Får vi derimod Bernie Sanders for bordenden, er det helt andre forhold, vi skal være opmærksomme på. Så er det skattestigninger, nye formueskatter og en omlægning af det amerikanske sundhedssystem, der står på menuen, og det er ikke investorernes livret – og omvendt heller ikke sandsynligt.
Tænker de demokratiske valgmænd taktisk, og mener de noget med at ville af med præsident Trump, vil de formentlig gøre klogt i at kigge i retning af en moderat kandidat som Joe Biden, der med weekendens sejr i South Carolina kickstartede det, der var begyndt at ligne starten på en fiasko, eller Michael Bloomberg. De formodes begge at kunne trække vælgere fra modparten.
Det får Bernie Sanders meget svært ved. Måske derfor er de finansielle markeder også relativt rolige ved, at Demokraterne ender med at vælge Bernie Sanders, der vil få svært ved at vinde over Trump.
Efter Super Tuesday er vi alle meget klogere. Der er udsigt til, at vi igen ser en hvid mand – mest sandsynligt et genvalg til Trump – indtage Det Hvide Hus efter præsidentvalget, men præsidentvalgkampen afspejler, at USA er under forandring: Barack Obama blev USA’s første sorte præsident, mens Bernie Sanders er erklæret socialist, Pete Buttigieg er homoseksuel, og sidst var Hillary Clinton ikke langt fra at blive den første kvindelige præsident. De skridt har USA ikke været parat til at tage endnu, men jeg forudser, at det kan ændre sig i de kommende valgkampe.
Kommentaren er også bragt i Inside Business den 3. marts 2020.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning