Spring til indhold

11. februar 2021

Hvor mange rejer skal der i en rejesalat?

Af kundedirektør, partner Helle Snedker

Forbrugerbeskyttelse vinder mere og mere indpas også i den finansielle verden. Det er i altovervejende grad en god ting, men nogle gange risikerer de gode hensigter at blive overskygget.

Der er mange ting at tage stilling til, når du skal investere dine midler. Hvis du allerede har prøvet at investere, ved du formentlig, at du, inden du kommer rigtigt i gang, skal igennem en byge af spørgsmål om dit kendskab til investering og generelle erfaring.

Det handler om investorbeskyttelse, og det skal vi sådan set være glade for. Regulering er et gode, hvis det bliver brugt rigtigt og er med til at sikre beskyttelse af dig som forbruger. Det er ikke for Finanstilsynets eller de finansielle virksomheders skyld, at du skal besvare disse spørgsmål, men for din egen.

Reglerne foreskriver, at man som værdipapirhandler skal kende sin kunde, som derfor skal igennem en egnethedstest og en hensigtsmæssighedstest, hvis værdipapirhandleren ikke yder investeringsrådgivning. Egnethedserklæringen skal dokumentere, hvilken rådgivning der er ydet, og hvordan den hænger sammen med kundens ønsker og behov.

Kend din kunde – og kend din kunde godt

Med andre ord skal man kende sin kunde, før man yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje, eller før man gennemfører ordrer for en kunde. Simpelthen for at sikre, at kunden ikke går galt i byen. Det gælder om at finde den rigtige risikoprofil, investeringshorisont og alt det, der er afgørende for, hvordan du bør placere dine penge, så du kan sove godt om natten, mens dine investeringer arbejder for dig. Derfor begynder mange kundeforhold med en formueanalyse, hvor der bliver skabt et overblik over frie midler, pension, bolig og eventuelt ejerskab af virksomhed.

Både ved de obligatoriske testspørgsmål og en mere tilbundsgående formueanalyse bliver der skabt en form for sikkerhedsnet under kunden, hvor man reducerer risikoen for, at der bliver investeret i noget, som kunden ikke har begreb om. Til det formål tjener testene absolut et vigtigt formål, som alle med interesse i at øge tilliden mellem den finansielle sektor og dens kunder bør bakke op om.

Spørgsmålene er ubegribeligt vigtige for, at vi kommer godt og rigtigt fra start, når der skal etableres en langvarig relation mellem kunde og investeringsrådgiver. På den måde bliver kundeforholdet længst og bedst. Øvelsen med at skulle igennem bygen af testspørgsmål kan synes lettere opslidende og for nogle endda irriterende, men hvis du ser det som en beskyttelse af dig som investor, giver det god mening og kan sammenlignes med at være det første spadestik til etableringen af fundamentet i et hus. Er fundamentet ikke på plads, slår huset revner.

Men det er også vigtigt at understrege, at investeringsrådgivning er komplekst og ikke lig med en gang venstrehåndsrådgivning, hvor man bare lige kan lire samme smøre af over for alle kunder. De lovmæssige test er på den led en udmærket forsikring, men ikke nogen garanti imod, at kunder får investeret i noget, de reelt ikke har forstand på, hvis man ikke bevæger sig dybere ned end det.

God rådgivning kræver certificering

Det er her den gode og certificerede rådgivning kommer ind i billedet. Når jeg som rådgiver anbefaler at købe eller sælge, fordrer det også, at jeg ved, hvad jeg taler om, så jeg skal være certificeret til at rådgive om den pågældende aktivtype. Det er en også en god sikkerhed, at vi rådgivere er testet i at have tilstrækkelig viden om, hvad vi egentlig rådgiver om.

I en tæt relation mellem kunde og rådgiver kan man arbejde mere med kunden og komme til bunds i, hvad den enkelte kunde egentlig har af behov og ønsker, og det er langt mere individuelt, end hvad testene kan fange, og det stiller naturligvis nogle afsindigt høje krav til, at rådgivningen er i orden. Men hvor der er nøje krav til, hvor mange rejer, der skal i rejesalat, før det må kaldes rejesalat, er der ikke tilsvarende nogen endegyldig formel, når du investerer.

Det er blandt andet derfor, at der er noget, der hedder ”central investorinformation”. Her skal din investeringsrådgiver på din anmodning kunne redegøre for, hvad en given investering indeholder af afkast, risiko og omkostninger. Det er en slags varedeklaration på investeringsfonde, og det er et vigtigt hjælpemiddel for dig til at kunne forstå, hvad du egentlig placerer dine penge i.

Igen er der ikke tale om ukompliceret materiale, som alle og enhver kan forstå ved første gennemlæsning. Derfor gælder det altid om at alliere dig med nogen, du har tillid til og kan stole på, når du investerer og ikke vil klare ærterne selv.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 11. februar 2021.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Få en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Mød os

Mød en rådgiver og hør, om vores løsninger er noget for dig. Deltag i et af vores mange intromøder, som afholdes over hele landet.

Book et intromøde

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Insert alt text

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Insert alt text

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Insert alt text

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver