Månedskommentar: Covid-19 er på vej gennem de finansielle markeder

Marts har helt og holdent handlet om coronavirus, der har påvirket de finansielle markeder i historisk grad. Det gælder både aktie- og rentemarkedet, og regeringer og centralbanker har været tvunget til at handle både hurtigt og markant med enorme finans- og pengepolitiske indgreb.

Aktiemarkederne toppede i slutningen af februar, da investorer gik fra at se Covid-19 som en isoleret kinesisk problemstilling til en global problemstilling. Kina sidder i meget stort omfang på den globale produktion og forsyningskæde, enten direkte eller indirekte. Så det at produktionsområder som bl.a. Wuhan blev lukket ned, betød, at man ikke længere kunne møde efterspørgslen af varer uden for Kina i samme omfang som tidligere. Blandt andet derfor så man forholdsvis tidligt i forløbet nedjusteringer fra bl.a. Apple og Microsoft som resultat af den kinesiske nedlukning, som omtalt i kommentaren for februar.

I takt med at Europa og USA nu også gennemlever Covid-19-konsekvenserne, udfordres efterspørgslen i disse regioner. Nedlukninger, rejseforbud og generel isolation har naturligt meget store konsekvenser for de selskaber, som servicerer efterspørgslen blandt de mange europæiske og amerikanske forbrugere. Forbrugere rejser ikke længere, ingen går på restaurant og arrangementer er aflyst. Den normale verden, som vi kender den, er lukket ned.

Scenarieskiftet og specielt forløbet uden for Kina har været og er fortsat årsagen til de historiske bevægelser på bl.a. aktiemarkedet, netop fordi bekæmpelsen af Covid-19 har haft en enorm effekt på både udbud og efterspørgsel i alle de berørte lande.

Likviditet har afgørende betydning

Likviditet har gennem marts været et nøgleord – både for rigtig mange virksomheder, men også blandt investorer i aktiemarkedet og andre aktivklasser. For virksomhederne er likviditet afgørende i en situation, hvor efterspørgslen er forsvundet eller reduceret kraftigt. Det betyder, at omsætningen og indtjeningen for mange er væsentligt reduceret samtidig med, at lønninger, husleje og andre omkostninger fortsat skal betales. Adgang til likviditet i dette miljø er afgørende for at undgå konkurs. Regeringernes og politikernes hjælpepakker har blandt andet til hensigt at imødegå denne problematik.

I de finansielle markeder har likviditet også været afgørende. Det at mange store globale fonde, som holder en lang række forskellige aktiver, skal forblive inden for givne risikorammer har betydet tvungen likvidering eller salg af aktiver, når risikoen i de finansielle markeder er steget voldsomt som i marts.

Aktiemarkedet har en likviditet, der gør, at man ofte kan sælge sine aktier, og denne likviditetskilde er selvfølgelig blevet benyttet. Derudover har vi også set andre mere sikre aktiver som obligationer og guld opleve salg for at frembringe likviditet for at nedbringe den samlede porteføljerisiko – stik imod det normale samvariationsmønster. Denne negative likviditetsspiral er blevet adresseret af centralbankerne gennem enorme hjælpeprogrammer for at genoprette de finansielle markedsdynamikker.

Kraftige aktiekursfald gennem måneden

Aktiekursfaldene gennem marts har været historiske – både i forhold til hastighed og også i forhold til faldenes dybde. Gennem marts er det globale aktieindeks (MSCI World AC NET) faldet med 13,5 procent, og da det så værst ud mandag den 23. marts var indekset nede med 25,0 procent.
 
Blandt sektorerne i aktiemarkedet er det Energi (-28,5%) og Finans (-22,1%) der er faldet mest. Energisektoren er naturligvis ramt af et kraftig fald i efterspørgslen efter olie, men derudover er sektoren også ramt af et signal om kraftig stigende udbud af olie i kølvandet på uenigheder mellem OPEC-medlemmer og deraf priskrig mellem Rusland og Saudi Arabien.

Situationen betyder, at markedet oversvømmes med olie i en situation, hvor efterspørgslen efter samme olie er faldet kraftigt, hvorfor olieprisen er faldet med 54,9 procent i marts og 67,5 procent siden toppen i starten af januar.

Finans, og herunder specielt bankerne, er et spejl af den globale økonomi. Udsigten til en voldsom vækstopbremsning og recession sætter naturligvis sit præg i bankernes forventede indtjening. Derudover er den øgede konkursrisiko i mange berørte industrigrupper også et forhold, der vil påvirke bankernes fremtidige udlånstab, hvorfor Finans også ligger i bund rent afkastmæssigt i marts.

Blandt de mindre berørte sektorer er Sundhed (-3,6%) og Stabile Forbrugsgoder (-5,4%). Selskaberne i disse sektorer er i sagens natur mindre konjunkturfølsomme, hvorfor omsætning og indtjening vil blive mindre berørt end de mere konjunkturfølsomme sektorer som netop Energi og Finans.

Ændringer i kapitalforeningernes aktieportefølje

Desværre er der ingen klokke, der ringer, når aktiemarkedet rammer bunden, så man som investor ved, at man skal købe ind, men aktiemarkedet er i øjeblikket i gang med at etablere bunden. Historisk har det taget uger og måneder for aktiemarkedet at finde bunden, og i disse perioder er det på ingen måde unormalt at se kraftige kursudsving og aktiekursstigninger, som vi så i den sidste uge af marts, hvor pilene pegede op igen efter de omfattende redningsplaner blev lanceret.

Givet centralbankernes ageren over de seneste uger er højdepunktet af aktiepanik bag os. Foran venter markedets forventninger til de økonomiske konsekvenser. Netop i denne forventningsproces er den amerikanske håndtering af Covid-19 over de kommende uger og de allerede igangsatte hjælpepakker afgørende.

Over måneden er Formuepleje LimiTTellus´ aktieandel blevet øget i to omgange, så hele aktierammen nu er udnyttet. Derudover fortsætter fokus på solide kvalitetsselskaber, og netop denne gruppe af selskaber er også blevet solgt på lige fod med alt andet i likviditetsjagten omtalt ovenfor.

Derfor har der over måneden været omlægninger, hvor en række af vores mere stabile selskaber som Reckitt Benckiser, KDDI og Japan Exchange er blevet solgt eller reduceret til fordel for nye selskaber som Adidas, Goldman Sachs og Coca Cola, hvor kvalitetsparametrene og soliditeten er bevaret, men hvor den langsigtede upside synes større.  

Dansk realkredit stadig en relativ sikker havn

Lad det være sagt med det samme. Der har i marts 2020 ikke været ’sikre havne’ i Europa. Det ovenfor beskrevne likviditetsbehov betød, at alle likvide aktiver blev solgt fra, hvilket i obligationsverdenen betyder, at vi oplever rentestigninger.

Dette er perfekt illustreret af at dét mest sikre aktiv i Europa – nemlig tyske statsobligationer – oplevede, at den 10-årige rente steg med hele 0,70 procentpoint på kun 10 dage fra den 9. marts til den 19. marts, mens det tilsvarende tal for danske statsobligationer var 0,77 procentpoint og 0,93 procentpoint for 10-årige danske boligobligationer.

Udover de markante rentestigninger var det specielle ved situationen, at rentestigningerne i Danmark og Tyskland, ikke skyldtes tvivl om kreditværdigheden. Dette kunne man f.eks. se ved, at prisen for at forsikre sig mod en konkurs fra ’Kongeriget Danmark’ ikke steg nævneværdigt i samme periode. Rentestigningerne kom heller ikke fra forventninger til øget inflation. Faktisk faldt markedets forventninger til inflation i løbet af perioden.

Det var med andre ord ’kun’ et spørgsmål om større udbud end efterspørgsel, jævnfør beskrivelsen af ’jagten på likviditet’ ovenfor. I Formuepleje var vi derfor ikke i tvivl om, at disse store prisfald på obligationsmarkederne var en købsmulighed, hvorfor vi løbende har øget renterisikoen i porteføljerne i månedens løb, hvilket især var muligt, fordi vi ved indgangen til måneden havde en relativt lav risiko.

Dette var selvsagt gavnligt, da renterne mod månedens slutning begyndte at falde, men ændrer ikke på at obligationsporteføljernes bidrag til Formueplejeforeningerne i marts 2020 var negativt.

Fremadrettet forventer vi, at normaliseringen af rentemarkederne vil fortsætte, hvorfor obligationsporteføljerne i dag har en renterisiko på ca. 3,5 mod ca. 2,3 ved indgangen til marts. Denne forventning baseres i høj grad på de mange og massive hjælpepakker, som centralbankerne i Europa og USA har igangsat.

Hele værktøjskassen fra Finanskrisen i 2008 er taget i brug og mere til. At skulle beskrive det hele ville fylde et eller flere nyhedsbreve i sig selv, hvorfor det ikke sker hér. Vigtigst af alt er dog den europæiske centralbanks (ECB) beslutning om at opkøbe obligationer for 750 milliarder euro i 2020 i et specielt ’pandemiprogram’ – hvilket kommer oven i det allerede eksisterende opkøbsprogram. Dette program er så stort, at det vil kunne opkøbe alle de statsobligationer, de forskellige eurozonelande forventes at udstede i hele 2020.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>