Formuepleje rejser 800 millioner til bæredygtige investeringer

Formuepleje børsnoterer den 10. oktober sin anden fond i Better World-universet – Formuepleje Better World Global Opportunities. Hvor den første Better World-fond har et mere snævert fokus på energi, vand, fødevarer og affald, har Global Opportunities et bredere fokus og kan investere inden for alle brancher, så længe det drejer sig om selskaber, der bidrager aktivt til at trække verden i en mere bæredygtig retning. Der er allerede investeret 800 millioner kroner i fonden.

Formuepleje øger nu muligheden for at foretage bæredygtige investeringer uden at gå på kompromis med det forventede afkast. Den 10. oktober bliver den nye fond Formuepleje Better World Global Opportunities børsnoteret og tilgængelig for alle til at investere i.

Og allerede fra start har Global Opportunities lagt godt fra land, idet der allerede er investeret 800 millioner kroner i fonden.

”Efter vores opfattelse er der ingen tvivl om, at private investeringer skal trække størstedelen af læsset, hvis verden skal trækkes i en mere bæredygtig retning. Samtidig er der også god grund til at tro, at der både på kort og langt sigt vil være positive afkast at hente, fordi vi har med en global megatrend at gøre. Vi satser på at tjene penge til vores investorer, alt imens vi trækker verden i en mere bæredygtig retning. Det betragter vi som en win-win-situation,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Den nye Better World-fond har et bredere fokus

Global Opportunities er den anden fond i Formueplejes Better World-univers. I 2018 blev fonden Better World Environmental Leaders lanceret som en del af Formueplejes udbud af investeringsløsninger – ligeledes med fokus på bæredygtige investeringer.

”Forskellen mellem de to fonde er, at Environmental Leaders er meget specifik og kun kan investere i selskaber inden for energi, vand, fødevarer eller affald og genanvendelse. Global Opportunities er mere bred i sin tilgang og kan investere i selskaber inden for alle sektorer, så længe de lever op til kravene i udvælgelsesprocessen om at trække verden i en mere bæredygtig retning i forhold til at opfylde flere af FN’s 17 verdensmål. De leverer altså to forskellige løsninger, men begge bliver i stigende grad efterspurgt af investorerne,” forklarer Henrik Franck.

Den britiske kapitalforvalter Impax Management, der siden 1998 har specialiseret sig inden for bæredygtige investeringer, er manager og samarbejdspartner i både Better World Global Opportunities og Better World Environmental Leaders.

Impax kommer med mere end 20 års erfaring

Hos Impax Managament forklarer grundlægger og adm. direktør Ian Simm, at økonomien er under forandring, og at bæredygtighed konstant bliver rykket op på dagsordenen. Impax’ ambition er at levere afkast ved at udpege de selskaber, der i det kommende årti og frem forventes at nyde godt af omstillingen imod en mere bæredygtig økonomi.

”I takt med, at overgangen til en mere bæredygtig global økonomi tager fart, bliver investorer i stigende grad interesseret i at øge deres eksponering til de selskaber, der kan levere de bedste resultater inden for det felt. Impax skiller sig ud med mere end 20 års erfaring i at identificere disse muligheder. At vi bliver valgt til at stå for Better World Global Opportunities-strategien er ikke blot et vidnesbyrd om vores unikke tilgang og track record, men også om vores langvarige og succesfulde samarbejde med Formuepleje,” siger Ian Simm.

FAKTA OM FORMUEPLEJES BETTER WORLD-UNIVERS:

  • Den første Better World-fond – Formuepleje Better World Environmental Leaders – blev børsnoteret i efteråret 2018. Denne fond har et mere snævert fokus på Energi, Vand, Fødevarer og Affald/Genanvendelse.

  • Den anden Better World-fond – Formuepleje Better World Global Opportunitues – børsnoteres den 10. oktober 2019. Denne fond har et bredere fokus end Environmental Leaders og kan investere i selskaber inden for alle brancher, såfremt de består screeningprocessen og lever op til Impax’ bæredygtighedskrav.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>