Teorien om optimale porteføljer

Formueplejes investeringskoncept bygger på moderat gearing af lavrisikoporteføljer med udgangspunkt i tangentporteføljeteorien, der første gang blev beskrevet af Harry M. Markowitz i 1952 og siden udbygget af William Sharpe og James Tobin. Alle tre økonomer fik Nobelprisen for deres bidrag til at skabe den optimale investering.

Grundideen er, at der findes én og kun én optimalt sammensat portefølje af værdipapirer. Denne kaldes markedsporteføljen eller optimumporteføljen og består i praksis af cirka 70-80 procent obligationer og 20-30 procent aktier.

Idéen er altså, at man ikke skal øge risikoen ved at ændre på den optimale sammensætning af porteføljen, men at man skal anvende moderat gearing inde i porteføljen til at skalere risikoen og dermed øge det langsigtede forventede afkast.

 


Investeringskonceptet skaber merafkast

Pointen bag Formueplejes investeringskoncept er, at ved at geare en lavrisikoportefølje af obligationer og aktier, kan der på langt sigt høstes et afkast, der ved den samme risiko er højere end ved en portefølje, der består af en større andel af aktier, end der er i Formueplejes grundportefølje, Optimum. Som det fremgår af grafen ovenfor, så er det selve gearingen, der skaber muligheden for et højere forventet afkast og ikke vægtningen af de enkelte værdipapirtyper.