- Formuepleje.dk »
- Videnscenter »
- Nyheder »
- 2020 »
- Tegningsperioden i ejendomsfond 4 forlænges
Tegningsperioden i ejendomsfond 4 forlænges
Der bliver lidt mere tid at løbe på, hvis man gerne vil nå at investere i Formueplejes fjerde ejendomsfond.
Bestyrelsen i Formuepleje Ejendomme 4 har i samråd med Formuepleje valgt at forlænge tegningsperioden i fonden frem til den 13. marts 2020.
Baggrunden er, at den initiale tegningsperiode på 4 uger har vist sig at være for kort i forhold til at kunne nå at afholde det antal investormøder, som investorerne efterspørger.
”Det er en stor glæde for os alle i Formuepleje, at vi oplever så stor interesse for vores investeringsløsninger, at det aktuelt kan være svært at få tiden til at slå til. Vi byder to nye rådgivere velkommen i teamet på mandag og er derfor meget taknemmelige for, at bestyrelsen har indvilliget i at forlænge tegningsperioden, så alle interesserede kan få en tilfredsstillende rådgivning ved individuelle møder før endelig investeringsbeslutning træffes. Ejendomsinvesteringen er et attraktivt supplement til mange af vores kunders porteføljer. Et forventet gennemsnitligt årligt afkast på 7 procent de næste 10 år, beregnet med udgangspunkt i fastforrentet finansiering, er i den grad værd at overveje i en tid med negative renter og få gode alternativer,” lyder det fra Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for investering i Formuepleje Ejendomme, eller ønsker du at blive orienteret, når der er nyt i relation til Formuepleje Ejendomme, kan du kontakte os på 87 46 49 00 eller info@formuepleje.dk