Sådan klargør du investeringsprofilen til præsidentvalget

Der er lagt op til et interessant efterår på de finansielle markeder. Covid-19-pandemien skaber fortsat bekymring for nye nedlukninger, og vi står foran et præsidentvalg i USA, hvor et mudret valgresultat vil kunne drille de finansielle markeder. Oven over det hele holder centralbankernes lempelige pengepolitik en solid hånd under de finansielle markeder.

Kigger man nogle år frem i tiden, er der næppe nogen tvivl om, at 2020 bliver et af de år, der kommer til at stå klarere i erindringen end de fleste andre år. Naturligvis på grund af coronapandemien og alle dens konsekvenser, hvor ikke mindst centralbankernes lempelige pengepolitik er en afgørende faktor for de finansielle markeder, der i februar og marts oplevede sit hurtigste kollaps nogensinde og siden er rettet relativt hurtigt op igen.

Det forestående præsidentvalg i USA, hvor amerikanerne den 3. november skal tage stilling til, om de vil fortsætte fire år mere med Donald Trump som præsident eller erstatte ham med Demokraternes Joe Biden, er selvfølgelig også en begivenhed, der potentielt påvirker de finansielle markeder.

Som det ser ud p.t., inddiskonterer markedet, at det ender med, at Biden skal afløse Trump. Senest har præsident Donald Trump bekendtgjort, at han og hans førstedame Melania begge er smittet med Covid-19. Det ændrer næppe det helt store andet end, at det styrker Bidens chancer yderligere.   

Samtidig har vi også et forestående Brexit, hvor vi endnu ikke ved, om udfaldet bliver en hård afsked uden aftale mellem briterne og EU.

Covid-19 har skubbet på udvikling, der var kommet alligevel

Netop på grund af Covid-19 kan man med god ret hævde, at 2020 også bliver året, der markerer overgangen fra en verden, der bevægede sig i retning af mere globalisering til nu at rulle globaliseringen et stykke tilbage. Det skyldes primært den teknologiske udvikling, som har gjort det muligt at trække jobs hjem igen, men Covid-19 og konflikten mellem USA og Kina har fremskyndet processen. Selve det, at det er sket, var til at forudse, men timingen og at det skulle ske så hurtigt og pludseligt, kommer selvsagt bag på de fleste.

Der er med andre ord skabt sprækker i den gamle verdensorden, som vi kender den, og den globaliseringsepoke, vi har befundet os i siden 1980’erne, er under hastig forvandling. Det er i det lys, at man har skullet se præsident Trumps magtkamp imod Kina over de seneste fire år. Han har forsøgt at bremse den udvikling, men bedømt herfra kommer den kun til at intensiveres i de kommende fire år, uanset om Trump eller Biden vinder.

Forskellen ligger i måden, de to præsidentkandidater vil kæmpe for at bevare USA’s dominerende rolle. Trump vil formentlig fortsætte sin bombastiske facon, mens Biden formentlig vil forsøge sig på mere velkendt diplomatisk vis og indgå i en mere frugtbar dialog med Europa. Blot må man ikke begå den fejl at tro, at USA’s magtkamp imod Kina kun er et republikansk forehavende ført an af Donald Trump. Demokraterne er på lange stræk enige i at kæmpe for at bevare USA’s rolle i verden uden at lade Kina overtage herredømmet.

Det er i det lys, man skal se det forestående præsidentvalg. Man skal forstå, at det ikke nødvendigvis bare er en fortsættelse af den tid, vi kender, selv om det lige nu og her naturligt nok optager mange, om det bliver den ene eller anden, der vinder.  

Biden eller Trump er ikke for alvor afgørende

Det betyder dog næppe det helt store, om det bliver Trump eller Biden. Langt vigtigere er det, om vinderen får et klart mandat eller ej. Skrækscenariet for de finansielle markeder er således, at det ikke er klart, hvem der vinder, så vi skal igennem en proces, hvor der kræves omtælling i de enkelte stater eller ligefrem højesteretsafgørelser for at finde frem til det korrekte valgresultat. Risikoen er lille, men det kan sende USA ud i en forfatningsmæssig krise. Det er der ikke brug for.

Hvor valget af Donald Trump i 2016 overrumplede alt og alle og kom bag på enhver, kan han denne gang ikke overraske på samme vis. Der er gode indikationer på, at det lykkes Joe Biden at fravriste ham embedet. Det bliver tæt løb, men der skal ske meget for, at Biden sætter sin føring over styr.

Bedømt på den første tv-debat mellem de to, blev den retorisk svage Biden ikke trængt i defensiven, som man måske på forhånd kunne forvente. Til gengæld endte tv-debatten med tre tabere: Donald Trump, moderatoren Chris Wallace og så mest af alt det amerikanske demokrati.

Hvad kan vi så forvente af de to mulige udfald? Hvis Trump genvinder præsidentembedet og får sin anden embedsperiode, vil han formentlig eskalere rivaliseringen med Kina og sandsynligvis skyde en lignende handelskrig i gang med Europa.

Biden vil søge mere midtsøgende kurs

Med Biden vil vi formentlig se en mere midtsøgende og diplomatisk kurs, men planer om forhøjet beskatning og mere regulering vil også komme på tegnebrættet. Måske ikke fra første færd med Biden i Det Ovale Værelse, men det er Bidens politiske tankegodt, og det er ikke specielt aktievenligt set fra et investorsynspunkt.

Selv om verden ikke nødvendigvis ser positiv ud og indeholder mange risikofaktorer samt, at der måske er et stykke tid til, at den normaliseres igen, så kan aktierne altså godt stige på trods af det. Som sagt holder centralbankernes lempelige pengepolitik dampen oppe på de finansielle markeder. Vi ser nulrenter i USA og minusrenter i Europa, og centralbankerne er ydermere klar til at købe finansielle aktiver op om nødvendigt, ligesom USA’s centralbank klart har tilkendegivet, at renterne forbliver lave i meget lang tid. Indtjeningen i virksomhederne er fortsat vigtig og ser ud til at være på vej tilbage.

Med de omfattende hjælpepakker fra regeringer og centralbanker har vi bevæget os ind i en ny æra, som man med god ret kan kalde statskapitalisme. Efter at centralbankerne siden finanskrisen har stået alene med sin lempelige pengepolitik, har coronakrisen udløst finanspolitik i stor stil fra regeringer verden over.

Aktier kan godt stige på trods af svær situation

Blandt beslutningstagere og økonomer har der spredt sig en opfattelse af, at stigende statsgæld er problemfrit, fordi renterne er så lave, som tilfældet er. De fleste landes statsgæld er steget med 10-20 procent under coronakrisen. Mange økonomer er begyndt at tænke, at man bare kan trykke flere penge i al evighed, og det har politikerne taget til sig. Den opfattelse deler jeg ikke.  

Overordnet skal man dog ikke blive overrasket over, hvis aktiemarkedet stiger selv i situationer, hvor det kan virke uforståeligt. Det har vi set under Covid-19, og med så lave renter, som vi har lige nu og i lang tid fremover, er der kun få reelle alternativer til at investere i aktier. Det bør man have med i sin overvejelser, når man finpudser sin investeringsprofil op til præsidentvalget i november – ligesom man naturligvis skal være forberedt på de udsving, der er en uomtvistelig del af at være investeret i de finansielle markeder.

Kommentaren er også bragt i Effektivt Landbrug den 2. oktober

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>