Kundedirektørens gode råd om de indefrosne feriepenge

Muligheden for at få udbetalt sine indefrosne feriemidler er nu blevet gjort tilgængelig, og i onsdagens udgave af Politiken kunne man læse kundedirektør Helle Snedker dele ud af de gode råd om, hvad man skal gøre af sine feriepenge.

Skal man få udbetalt sine indefrosne feriemidler eller ej? Det spørgsmål bliver ganske givet stillet rundt om i de danske hjem i denne tid, fordi det den 29. september blev muligt at vælge at få tre af de fem ugers feriepenge udbetalt inden fristen den 1. december.

Kundedirektør Helle Snedker medvirkede i den anledning i en artikel om feriepengene i onsdagens Politiken. (KRÆVER ABONNEMENT)

Meget handler om, hvorvidt man betaler topskat eller ej, og om man gør det både nu og som pensionist.

Herunder kan du læse de råd, som Helle Snedker delte ud af i ovennævnte artikel og i øvrigt selv følger, som det også fremgår:

 »Selvom du ikke har brug for pengene nu, kan behovet opstå, og så er der ikke mulighed for at vælge om, da næste stop er din folkepensionsalder«

»I forhold til skat er der nogle tommelfingerregler. Betaler du topskat nu og bundskat, når du går på folkepension, så vent med udbetaling. Medmindre du indbetaler pengene på en pension, hvor du kan få fradrag i din topskat nu for det beløb, du indbetaler«.

»Betaler du topskat nu og topskat, når du går på pension, så skal du overveje, om du kan forrente midlerne bedre selv«.

»Betaler du ikke topskat nu og heller ikke når du går på folkepension, så skal du overveje at få pengene udbetalt og placere dem på en aktiesparekonto, hvor pengene investeres i globale aktier«.

»Har du gæld som forbrugsgæld, så kan der være noget at hente ved at hæve pengene og lappe hullerne. Men er det realkreditlån, får du et bedre afkast ved at lade pengene stå«

Hvad gør Helle Snedker selv

»Jeg har skrevet til min pensionsmand i går, for jeg betaler topskat, og for at undgå det, kan man hæve feriepengene og sætte dem ind på pensionsopsparing. Det tror jeg, at jeg kommer til at gøre. Da jeg arbejder med investering, så skal jeg tro på, at jeg kan gøre det bedre end LD Fonde«.

»Konkret siger jeg til min arbejdsgiver, at denne skal overføre en større sum, end jeg ellers havde tænkt mig, til mit pensionsselskab. Det er en livrentepension, og den kan du overføre ubegrænset til. Man skal tage fat i sit pensionsselskab og arbejdsgiver og høre om muligheden eksisterer«.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>