Klumme: Din alder hjælper dig med at vælge pension og risikoprofil

Når det gælder pension og opsparing, er din alder afgørende for, hvor meget du skal lægge til side, og hvilken risikoprofil du skal vælge, når du investerer. Her får du de mest oplagte tommelfingerregler, der er relativt lette at følge, hvis man gør en lille indsats.

Pension er et af livets store spørgsmål, som mange glemmer at få taget stilling til i tide. Det er synd og skam, fordi der er meget at vinde ved at sætte ind hurtigere og med en relativt overkommelig indsats.

Jeg siger med vilje ikke, at det er nemt, men i forhold til hvor meget man potentielt kan forsøde tilværelsen i den tredje alder, er det i virkeligheden en beskeden indsats, man skal gøre. Og så indebærer det faktisk en ret stor risiko for en markant nedgang i levestandard, når man rammer pensionsalderen, hvis man ikke kommer i gang. Det er min erfaring fra mit daglige liv i rådgivning af formuende privatkunder, at interessen for pension for alvor opstår omkring de 55 år, men du vil blive rigt belønnet, hvis du kan vække den tidligere.

Gode tommelfingerregler

Derfor er det godt med nogle gode tommelfingerregler, man kan følge, så man har en nogenlunde forudsætning for at konstatere, om man er på rette pensionskurs, eller om man er alt for langt fra skiven i forhold til at kunne opretholde sin levestandard, når pensionsalderen indtræffer.

Først og fremmest skal du have et billede af, hvornår du gerne vil stoppe på arbejdsmarkedet. Aktuelt er en folkepensionsalder op til 68 år vedtaget af Folketinget, og den er en realitet i 2030. Ved årsskiftet steg folkepensionsalderen med et år, så du nu skal være 66 år for at få folkepension. Det giver sådan set et ekstra år at spare op i, hvis du følger den vedtagne folkepensionsalder. Din pension skal dermed række til et år mindre, og i realiteten betyder det, at du kan nøjes med at spare lidt mindre op i forhold til, hvis du stoppede med at arbejde, når du rammer 65 år.

Når du så har vænnet dig til, at folkepensionsalderen nu er 66 år, kan det være, at reglerne bliver lavet om igen. I år skal Folketinget nemlig beslutte den fremtidige pensionsalder for folk, der er født i 1967 og senere, og så skal du igen tage stilling til, hvad der passer dig bedst, hvor stor din pensionsopsparing skal være og ikke mindst, hvilken risikoprofil du skal vælge.

Varighed og risikoprofil er vigtige parametre

Hovedreglen er, jo tidligere du vil stoppe, jo højere krav er der til din pensionsopsparing, fordi den så skal række i længere tid. Og selvfølgelig omvendt, hvis man venter i længere tid med at få brug for sin pensionsopsparing.

Risikoprofilen er også vigtig, fordi den har stor betydning for, hvor meget dine investeringer og pensionsopsparing stiger over årene. Her er hovedreglen, at du bør øge din risiko jo længere tid, du er fra at skulle på pension. Er du i 40’erne, er der omkring 20 år til, at du forlader arbejdsmarkedet, og det betyder alt andet lige, at du kan vælge en høj risiko, fordi 20 år er en meget lang investeringshorisont, som giver dig god tid til at overvinde de negative udsving, der uundgåeligt vil komme over så lang en periode.

Er du til gengæld fyldt 62 år, og der nu kun er fire år til, at du takker af på arbejdsmarkedet, kan det måske være en god ide at overveje, om det ikke er tid til at reducere risikoen og i stedet koncentrere sig om at bevare den pensionsformue, du har opbygget. Dette er dog en sandhed med væsentlige modifikationer, da eksempelvis en ratepension skal udbetales over minimum 10 år, og skal sættes i gang, når du fylder 80 år. Det betyder med andre ord, at der KAN være 28 år til de sidste penge udbetales, når du fylder 62!

Kom i gang i tide!

Selve størrelsen på din pensionsopsparing er bestemt heller ikke uvæsentlig. Når du er 40 år, kunne et godt bud være, at du samlet set skal have sparet to gange din årsindkomst op, hvis du skal være nogenlunde sikker på at kunne opretholde levestandarden. Er du 50 år, skal man gå ud fra, at opsparingen skal lyde på fire gange årsindkomsten, og er du 60 år, er vi oppe i 6-8 gange årsindkomsten. Med dette niveau vil beskatningen af dine pensionsudbetalinger som hovedregel ikke blive ramt af topskat.

Det er altså ikke helt ligegyldigt på hvilket stadie, du befinder dig i tilværelsen, når du skal tage stilling til din pension. Det handler både om at komme i gang, om at spare nok op og ikke mindst om at vælge den rigtige risikoprofil. Det er hverken svært eller umuligt, men det kræver selvfølgelig en indsats. Det gode er, at afkastet i sidste ende står mål med indsatsen, hvis du griber det rigtigt an, og der findes rigtigt mange gode steder, hvor du kan søge råd og vejledning, hvis du vil.

Klummen er også bragt i Erhverv+ den 13. februar

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>