Har du valgt den rigtige risiko?

Når du investerer, er noget af det vigtigste at tage stilling til, om din valgte risikoprofil er den rigtige. Det kan man kun finde ud af ved at lægge den rigtige investeringsplan.

Hvad er den rigtige risiko, når man investerer? Det er umuligt at svare generelt på, fordi det afhænger af det enkelte individ.

Det kommer således både an på, hvordan man er skruet sammen som menneske, og hvor man befinder sig i livet. Kan man klare, når markederne falder og fortsat sove trygt og godt, og hvor lang tid er der egentlig til, at du skal bruge pengene?

Nærmer pensionsalderen sig med hastige skridt, kan det godt være, at man skal overveje at skrue ned for risikoen i sine investeringer. Er man derimod 45 år, godt i gang med karrieren og har mere end 20 år til pensionen, så tilsiger alle gode investeringsråd, at man godt kan øge risikoen, fordi der er lang tid til, at man skal bruge pengene.

Er man omkring 55 år, befinder man sig det sted i livet, man kunne kalde gråzonen. Har man på dette tidspunkt ikke investeret sine penge, er det ved at være sidste udkald, hvis man vil have dem til at vokse, inden man forlader arbejdsmarkedet – vel at mærke uden at løbe alt for store risici. Venter man for længe, er det for sent. Har man i den alder investeret sine penge, er det måske en overvejelse værd at gå lidt ned i risiko.

Alternativt kan man dele sin opsparing ind i kategorierne lav, middel og høj. Selv om man er 80 år, kan dele af investeringen jo godt være med høj risiko. Er man kommet op i den alder og har en større sparegris, end man selv kan nå at bruge, giver investeringer med høj risiko god mening, fordi man så ved, at pengene på et tidspunkt skal overdrages til næste generation.

Tommelfingerreglen er, at investeringshorisonter på fem år eller derover godt kan indeholde investeringer med høj risiko – som eksempelvis Formuepleje Penta, der svarer til en investering i 100 procent globale aktier.

Risikoprofil og investeringshorisont hænger nøje sammen

Den rigtige risikoprofil hænger altså nøje sammen med den investeringshorisont, man har. På den måde er den rigtige risiko ikke lig med høj risiko, og omvendt er lav eller middel risiko heller ikke lig med den rigtige risiko, hvis man har en meget lang investeringshorisont. Det er nogle af de vigtigste overvejelser, man skal gøre sig, når man investerer.

Og så skal man gøre sig den ulejlighed at lægge en investeringsplan. Det kræver en indsats, men den helt store opgave er for manges vedkommende at holde sig til planen, når den er lagt – også når afkastene ikke lige peger i den retning, vi godt kan lide. Det er her, at man skal stå sin prøve som langsigtet investor. Det er altid lettere at sige, at man er langsigtet, når markederne støt og roligt stiger. Det er langt sværere, når markederne er urolige, selv om det for de fleste vil være den rigtige løsning. Det er ikke bare noget, jeg siger, men også sådan, at jeg selv investerer.

Mine mangeårige erfaringer som kunderådgiver siger mig samtidig, at de investorer med en rolig hånd typisk vinder i det lange løb, mens dem der sælger ud i tide og utide, ofte sidder skuffet tilbage, fordi de fejlagtigt troede, at de kunne time markedet til punkt og prikke. På den måde risikerer man faktisk at tabe to gange: Både når markedet falder i første omgang, og hvis man er ude af markedet, når det begynder at stige igen.

Benyt dig af din rådgiver

Som altid er det vigtigste, at man sover trygt og godt og ikke er bange for pludselige kursfald. Forholder det sig ikke sådan, bør man tage fat i sin rådgiver og overveje at justere sin risikoprofil.

Blot skal man være klar over, at man risikerer at gå glip af noget afkast, hvis man definerer sig selv som en langsigtet investor med en investeringshorisont på over fem år og alligevel skruer ned for risikoen. På den måde har høje afkast en pris i form af højere risiko, ligesom lav risiko har en pris i form af lavere afkast. Tingene hænger sammen.

Alle de ting er mine kollegaer og jeg meget optaget af at tale om – og i et sprog, man som kunde kan forstå. Vores ekspertise er at stille den lange række af spørgsmål, der til sammen afklarer den rigtige risikoprofil, så vi ud fra den kan lægge den rigtige investeringsplan. Det er ikke så enkelt som bare at sige, at man er til enten lav, middel eller høj risiko.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>