Globaliseringen har kulmineret

Over de seneste årtier har globaliseringen skabt stigende velstand over hele kloden og løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men nu er der tegn på, at globaliseringen har kulmineret.

Globaliseringen af verdensøkonomien har i årtier skabt stigende velstand over hele kloden, men handelskrigen mellem USA og Kina og hastigere teknologisk udvikling giver tydelige tegn på, at globaliseringen har toppet.

De globale forsyningskæder er under forandring og ændrer sig mod regionale forsyningskæder. Vi bevæger os i retning af tre regionale magtcentre i verden; et amerikansk ledet, et østasiatisk ledet af Kina og et europæisk – helt uden leder.

Det kan medføre store ændringer i global økonomi i det kommende årti. Vi vil simultant se konturerne af en ny verdensorden, hvor Kina udfordrer USA som verden førende stormagt både økonomisk, teknologisk, politisk og militært. I haserne på dem begge finder vi Indien som en kommende magtfaktor.

Globaliseringen har løftet millioner i den mindre udviklede del af verden ud af fattigdom og op i middelklassen. I den vestlige verden har globaliseringen medført polarisering, fordi mange er efterladt uden at få del i den øgede velstand. Sådan blev vejen banet for Brexit og Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus – og i realiteten også for, at utilfredse franskmænd i protest trak i gule veste. 

Global arbejdsstyrke er firedoblet

I vores industrialiserede del af verden har globaliseringen nemlig betydet, at mange har set deres job forsvinde til lavtlønslande i takt med, at den globale arbejdsstyrke er firedoblet fra 1 mia. mennesker til 4 mia. mennesker. Det skete, fordi 3 milliarder kinesere, østeuropæere, indere og andre asiater er kommet ind på det globale arbejdsmarked. Det har mindsket lønpresset fra arbejdstagerne i USA og Europa.

Det er indiskutabelt, at globalisering, frihandel og kapitalens frie bevægelighed som helhed har været et gode, der har gjort verden rigere og forbedret den generelle levestandard. Det synlige bevis er, at emerging markets-landene i begyndelsen af 1990’erne udgjorde 40 procent af verdensøkonomien, mens de udviklede økonomier tegnede sig for cirka 60 procent målt på købekraft. I dag er det omvendt, og den udvikling vil fortsætte. På samme vis udgør Emerging Markets-aktier i dag kun 11 procent af verdensaktieindekset, og det må også formodes at stige.

Både Europas og USA’s relative styrke vil aftage, og de høje vækstrater i emerging markets-landene vil betyde, at de haler yderligere ind.

2020’erne bliver dog ikke en forsættelse af globaliseringen, som vi kender den. Den nærmest eksponentielle teknologiske udvikling gør det muligt for virksomheder at rykke produktionen hjem. Det kommer til at ske, uden at arbejdspladserne følger med retur, så lønpresset vil formentlig fortsat udeblive, selv om befolkningernes protester næppe løjer af.

Alt i alt er den gamle verdensorden under pres. Det er ikke et endegyldigt farvel til mulighederne for at skabe gode investeringsafkast. Der vil ligesom før være både vindere og tabere i en ny verdensorden. For at vinde skal man formå aktivt at tilpasse sine investeringer med et skarpt blik på den nye verdensorden.

Kommentaren er bragt i dagbladet Børsen den 15. januar

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>