Formuepleje vil være din sparringspartner for livet

Er du Premium Elite-kunde, er du velkommen til at invitere din revisor eller advokat med til møde i Formuepleje. ”Ofte kender vi vores kunders behov præcist, og sammen med din revisor eller advokat kan vi være med til at sørge for, at eksempelvis generationsskiftet glider så let som muligt. Vi har en ambition om at være kundernes sparringspartner for livet, og det er i det lys, at man skal se tilbuddet,” siger Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.

God rådgivning og aktiv kapitalforvaltning er to hjørnesten i Formueplejes måde at arbejde på og to vigtige ingredienser til at blive en sparringspartner for livet for vores kunder. En del af den gode rådgivning handler også om at alliere sig med eksterne samarbejdspartnere, når det giver mening i forskellige rådgivningssituationer. Det kunne eksempelvis være med en revisor eller advokat.

Det har Premium Elite-kunder i Formuepleje mulighed for. Her sørger Formuepleje for fri adgang til to årlige revisortimer.

”Vi har sørget for at facilitere møder med familier og fået sat generationsskifter i gang blandt andet, fordi vi tilbyder muligheden for at invitere advokat eller revisor med rundt om bordet. Det skaber tillid og lægger vægt bag vores ord om, at vi gerne vil være kundernes sparringspartner for livet. Vi vil mere end blot investere deres penge, og vi er ikke bange for at alliere os med eksterne, når det giver mening for vores kunder. Det er kun med til at gøre os endnu skarpere og løfte vores rådgivning til et endnu højere niveau,” forklarer Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje.

På den led er Formuepleje meget mere end en kapitalforvalter, der ”nøjes” med at investere kundernes penge. Vi er også med til at sikre, at kunderne træffer de rette valg, så de sover trygt og roligt om natten.

”Vi kender mange af vores kunder rigtig godt og kan hjælpe med meget mere end kapitalforvaltning. Ved at kende deres behov så indgående giver det mening at invitere deres revisor og/eller advokat med, fordi vi så sammen kan finde den bedste løsning eksempelvis i forbindelse med generationsskifter. Vi skal ikke nødvendigvis selv besidde disse kompetencer, men vide hvordan og hvornår vi sætter dem i spil. Vi kan ofte bidrage, når de mere følsomme ting som eksempelvis generationsskifter skal sættes på dagsordenen, så typisk opstår der et rigtig godt sammenspil mellem kunden, os og deres advokat eller revisor,” forklarer Helle Snedker.

Kerneområder for revisionsbranchen

Netop den form for rådgivning er et kerneområde for den danske revisionsbranche, forklarer Charlotte Jepsen, der er adm. direktør i FSR – danske revisorer, revisorernes brancheorganisation. Der er imidlertid sket meget siden dengang, revisorernes primære opgave bestod i at revidere, påtegne virksomhedernes regnskaber og indestå for, at informationerne i regnskaber var retvisende. Rådgivning er for længst lagt på som et ekstra lag og i særlig grad inden for områderne skat, generationsskifter og virksomhedshandler, men også nyere forretningsområder som CSR, bæredygtighed og it- og cybersikkerhed.

”De områder fylder mere og mere. Især skatterådgivning er en integreret del af revisionsbranchens faglighed og der, hvor branchen rummer en stor del af sin ekspertise. Det er det allerstørste enkeltstående område ud over kerneforretningen, som trods alt stadig er opstilling af regnskaber og revision,” siger Charlotte Jepsen og forklarer, at der afhængig af revisionsvirksomhedens størrelse er nogle forskelle på, hvad de forskellige revisionsvirksomheder tilbyder.

De største kan levere hele pakken og har en ydelsespalet, der spænder 360 grader rundt, fordi de har den nødvendige volumen, mens nogle af de mellemstore ud over de klassiske revisionskompetencer har specialiseret sig i en niche, eksempelvis sektorekspertise eller et fagligt speciale som for eksempel insolvens eller forensic (økonomisk kriminalitet m.m., red.). Og de små revisionsfirmaer til segmentet af små og mellemstore virksomheder (SMV) drives ofte klassisk med fokus på regnskab, skat og erhvervsjuridisk rådgivning. De revisionsfirmaer, der ikke har hele paletten in house, har i stedet samarbejdspartnere og netværk, de trækker på, så de kan servicere virksomhederne hele vejen rundt.

”I takt med at revisionspligten er lempet, har de dog øget vægten på rådgivning. Mange små virksomheder er ofte fokuseret på at drive selve forretningen, og så kan de mindre revisionsfirmaer i tillæg til de klassiske ydelser hjælpe med en erhvervsservice som for eksempel indberetning til skat. Der er den eksterne bistand givet godt ud,” nævner Charlotte Jepsen og tilføjer, at virksomhedsskatteordningen også er et tema, der fylder pænt i SMVsegmentet, hvor revisorer for alvor udfolder sig i krydsfeltet mellem virksomhed og privatpersonen bag:

"Det fylder en del i rådgivningen i det segment, så der skal SMV-revisorerne være godt inde i og kunne svare på og rådgive om, hvordan man bedst muligt bruger overskudslikviditeten.”

Ikke to sager er ens, men der er altid fællestræk

Denne målgruppe er også en, som Formuepleje og Helle Snedkers team af kunderådgivere hyppigt møder i deres arbejde.

”I de anledninger vi møder folk, er der typisk en hel familie, der skal vises hensyn, og ofte også en virksomhed indblandet og mange gange et generationsskifte inde over. Ikke to sager er ens, men alligevel er der jo nogle fællestræk, som gør, at vi kan yde den rigtige rådgivning og finde ud af, hvad der passer lige præcis denne familie bedst muligt. Mange af vores kunder er i lignende situationer, og derfor har vi et godt kendskab til, hvad der er det rigtige at gøre. Og gør vi vores arbejde godt, har vi opbygget fundamentet til et langvarigt kundeforhold på tværs af flere generationer,” forklarer Helle Snedker.

Generationsskifter er et forretningsområde med enormt potentiale for revisorbranchen. Danske virksomheder står foran titusindvis af generationsskifter i de kommende år, og der er revisoren med sin indsigt i virksomheden, generelle viden og kompetencer en naturlig sparringspartner.

”Generationsskifte er ikke bare en opgave, der falder ned fra himlen. Det er overvejelser, der skal begynde tidligt for at blive gennemført så godt som muligt. Typisk foregår det i fire faser: Først overvejelserne, så forberedelserne, dernæst selve gennemførelsen og til sidst kommer tiden efter generationsskiftet. Faktisk skal man ofte starte med det sidste og tænke over, hvordan man gerne vil have det ordnet, når det hele er overstået. Fordi der er så mange følelser i klemme, når man giver stafetten videre, kan ejerlederen være den største barriere, og hvis man ikke ved, hvordan tingene skal se ud bagefter, kan det være svært at rådgive optimalt,” siger Charlotte Jepsen.

Som tætte følgere af Formuepleje ved, er der ikke noget, der ligger kundedirektør Helle Snedker mere på sinde end at tage sig godt af Formueplejes kunder ved hjælp af god rådgivning.

”Det er hele baggrunden for, at vi tænker revisorer og advokater ind som nogle eksterne sparringspartnere, som vores kunder kan nyde stor gavn af. Det er en god måde at skabe et optimalt samarbejde på og finde den løsning, der passer,” slutter hun.

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 01//2020.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>