Klumme: Vigtigt at skelne mellem vækstrater og -niveauer efter corona

Covid-19-krisen har betydet, at sigtbarheden på de finansielle markeder er meget lav. Formentlig skal vi frem til slutningen af 2021, før økonomierne og virksomhedernes indtjening er på niveau med ultimo 2019.

V, W, U eller L. Der er mange bogstaver i spil, når der skal gisnes om, hvordan økonomierne og de finansielle markeder bliver genoprettet efter Covid-19-krisen.

Bogstavlegen er umiddelbart underholdende, men også noget overfladisk. For os at se er der ikke meget tvivl om, at vi får et V-opsving, alene fordi faldet i februar og marts og arbejdsløsheden i USA i de seneste måneder udviklede sig så dramatisk. Rent matematisk må det derfor forme sig som et V. Pointen er bare, at det overhovedet ikke må forveksles med, at vi vækst- og indtjeningsmæssigt hurtigt er på samme niveau igen.

Det helt afgørende er, hvordan højresiden af det V kommer til at se ud, og hvor langstrakt det bliver, før vi igen er oppe på præ-coronaniveau. Det er til gengæld ikke helt ligegyldigt og kan få stor betydning for stemningen på de finansielle markeder.

Det er således vigtigt at skelne mellem niveauer og vækstrater, når man skal vurdere opsvinget, der kommer efter Covid-19. Stigningerne vil se imponerende ud, men også komme fra et uhyre lavt niveau, fordi faldet var så stejlt og skabte de største og hurtigste kursfald i aktiemarkedet nogensinde.

Det kan måske dupere markedet og skabe optimisme, når vi bevæger os opad igen, men må ikke lade sig forblænde helt af det. Der er lang vej til, at vi er tilbage på samme niveau som før – uanset at vækstraterne formentlig bliver voldsomt imponerende ved første blik.

Markedet har delvist afskrevet 2020

Markedet ved jo godt, at arbejdsløshedstallene og de økonomiske nøgletal lige nu er grumme som aldrig før og vil være i det nogle måneder endnu. Samtidig handler markedet ud fra en betragtning om, at der inden for en overskuelig fremtid kommer gang i tingene igen i takt med, at økonomierne genåbner verden over. Det skaber håb om fornyet økonomisk fremdrift i 2. halvår 2020 og helt sikkert i 2021, men det kræver, at vækst- og indtjeningsforventningerne til årets to sidste kvartaler ikke pludselig ebber ud.

Når noget falder 20 procent, skal det som bekendt stige 25 procent, før vi er oppe på samme niveau igen. Forventningen til indtjeningen i virksomhederne er under coronapandemien faldet over 20 procent for hele 2020 og for at komme op niveauet fra udgangen af 2019 igen, skal indtjeningen således stige med tæt på 30 procent, før vi igen rammer indtjeningsniveauerne inden coronapandemien.

Et ædrueligt bud lyder, at vi skal frem til slutningen af 2021, før det sker, så det handler også om at have lidt tålmodighed. De finansielle markeder rettede sig kraftigt op i april – ikke mindst efter centralbankernes hurtige og omfattende pengepolitiske indgreb og regeringernes historisk store finanspolitiske hjælpepakker. Det skabte en ro og nødvendig bund under markedet og var med til at sikre, at panikken ikke fik endegyldigt tag i de finansielle markeder. I stedet er der skabt tro og håb om, at der kommer en tid efter corona.

Klummen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 28. maj

 

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>