Biden er favorit til at overtage fra Trump

Det trækker op til et præsidentskifte i USA. Med udnævnelsen af Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat har Demokraternes Joe Biden styrket sit kandidatur. Den siddende præsident Donald Trump er presset af sin dårlige håndtering af Covid-19-krisen og Black Lives Matter-debatten. Et muligt præsidentskifte er et tveægget sværd for de finansielle markeder.

Med Joe Bidens udpegning af 55-årige Kamala Harris som Demokraternes vicepræsidentkandidat til det forestående præsidentvalg i USA, er kvintetten fuldendt: Det bliver en dyst mellem præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence mod udfordrerne Joe Biden og Kamala Harris.

Joe Bidens valg af en kvindelig sort kandidat er helt på linje med de forventninger, der på forhånd har været. Valget er umiddelbart et godt valg for Bidens chancer og en styrkelse af hans kandidatur.

I forvejen står Biden stærkt i målingerne og er p.t. favorit, selv om han på det seneste atter har tabt lidt terræn til Donald Trump i de nationale meningsmålinger. Det der tæller, er imidlertid, hvor mange stater, og dermed valgmænd han vinder. Her står Joe Biden fortsat meget stærkt, og der skal ske meget inden den 3. november, hvis Trump skal nå at få vendt den udvikling. Trump har fået en del kritik for sin håndtering af både Covid-19-krisen og i den meget omtalte Black Lives Matter-debat, og det har mindsket opbakningen til ham.

Et valg med betydning for de finansielle markeder

Valget af demokratisk vicepræsidentkandidat har ikke direkte nogen betydning for de finansielle markeder nu og her, men valget mellem Trump/Pence og Biden/Harris tirsdag den 3. november har i den grad potentiale til at påvirke stemningen på de finansielle markeder.

På den ene side sukker mange efter en mere stabil og samlende person i spidsen for USA efter fire år med Trump ved roret. Det har betydet handelskrig mellem USA og Kina, og det har medført en del skvulp i de finansielle markeder. Det taler for, at et valg af Biden vil medføre en mere stabil udvikling på de finansielle markeder.

Omvendt har Trumps skattepolitik – ikke mindst på grund af hans store skattereform – givet medvind på aktiemarkederne. Hvis Joe Biden bliver præsident, vil der sprede sig en frygt for højere skatter i USA og øget regulering af den finansielle sektor og healthcare-sektoren. Det kan få de finansielle markeder til at sætte sig, hvis Demokraterne ser ud til at planlægge og gennemføre skattestigninger i større stil.

Der er dog ikke sandsynligt, at det sker foreløbigt. Det vil ikke give mening, at staten med den ene hånd deler gaver ud for at hjælpe virksomhederne ud af Covid-19-kniben, og så med den anden hånd hæver skatterne. Det vil derfor formentlig ikke blive i de første to år af Bidens eventuelt første periode, at man hæver skatterne.

Kamala Harris kan blive præsident før tid

55-årige Kamala Harris er samtidig en vicepræsident, der står med en reel chance for at overtage præsidentembedet. Hvis Joe Biden bliver valgt, vil han med sine 77 år være den ældste nogensinde til at blive valgt som USA’s præsident, og der er visse tegn på, at den fremskredne alder allerede mærker ham.

Biden, der selv har tjent otte år som vicepræsident under Barack Obama fra 2009 til 2017, har også selv indikeret, at han kun vil sidde en periode. Det er i sig selv enestående. Jeg mindes ikke, at en præsident tidligere er stillet op for blot for en enkelt periode, og står det til troende, vil det bane vejen for, at Kamala Harris i 2024 kan blive Demokraternes præsidentkandidat.

 

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>