”4 more years” - kvinder skal få formuen til at række længere

Det er ikke bare for sjov, når kvinder skal fokusere mere på deres privatøkonomiske forhold. De lever i gennemsnit fire år længere end mænd, men begynder pensionisttilværelsen med en pensionsformue, der er 22 procent lavere.

Det er et faktum, at kvinder lever 4 år længere i gennemsnit end mænd. Middellevetiden for kvinder er 83,2 år, men blot 79,3 år for mænd. Det er også et faktum, at kvinder starter pensionisttilværelsen med 22 procent lavere pensionsformue ifølge tal fra Forsikring & Pension.

Det er et misforhold, der er til tage og føle på. Hvor bringer det os kvinder hen i alderdommen? I hvert fald ikke samme sted som mændene. Burde vi gøre noget ved det? Det lette svar er ja. Det lidt sværere spørgsmål er, hvad skal vi gøre ved det?

Til en begyndelse skal vi sikre os, at der ikke sker en skævvridning, når vi velvilligt stiller op til at gå på deltid og tage hele barselsorloven samt tager et lavere lønnet job. Alt sammen for at sikre, at husstandens børn har det godt i barndommen.

Da vi samtidig må erkende, at cirka halvdelen af alle ægteskaber i Danmark ikke varer til døden os skiller, og da lovændringerne fra 2007 ikke sikrer deling af pensioner ved skilsmisse, så kan man godt argumentere for, at det er tid for danske kvinder til at vågne op og tage bedre hånd om deres økonomiske situation. Der er ikke nogen andre, der gør det for dig.

Det betyder, at du skal sørge for at aftale, at din pension naturligvis skal have samme størrelse som din mands – hele vejen igennem. Også selvom du ikke tjener det samme som din mand.

Få tidligt styr på din pension

Fra mit job med rådgivning af private kunder ved jeg, at pension ofte først for alvor får opmærksomhed, når man er omkring 55 år gammel. Pludseligt er pensionen ikke et fremtidsfænomen, men noget der er lige foran dig.

På det tidspunkt er det bare for sent at ændre de store linjer. Kommer du i stedet i gang fra start, når du får dit første job, så får du en masse forærende. Både ”renters rente-effekten” og muligheden for at investere med høj risiko, som sikrer dig højt afkast – også selvom det kommer til at betyde store udsving undervejs.

Hvis du læser dette og ikke synes, det vedrører dig – så prik din datter, søster, mor eller andre kvinder omkring dig – på skulderen. Der er helt sikkert nogen af dem, for hvem dette er meget relevant.

Vi tager gerne en tur rundt om dine pensionsforhold sammen med dig, og vi gør en dyd ud af at gøre det forståeligt. Vi har sågar gæve kvindelige rådgivere ansat, så hvis det er, fordi du ikke kan drøfte økonomi med en af det modsatte køn, så gælder den forhindring heller ikke i Formuepleje….

Vi glæder os til at møde dig og til at gøre dine ”4 more years” langt sjovere.

Ovenstående indlæg er skrevet med afsæt i Helle Snedkers medvirken i podcasten Tik Tak 30, som du kan læse mere om her.

 

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>