Udfaldsrummet er stort i 2019

2018 blev mere usikkert end ventet, og igen i 2019 skal man forvente volatilitet og udsving på de finansielle markeder og tiltagende frygt for recession. De udsving skaber dog også muligheder, som det gælder om at formå at udnytte. Formuepleje ser frem mod et spændende år, hvor det økonomiske opsving formentlig vil fortsætte, men Brexit, rivaliseringen mellem USA og Kina, pengepolitik og stigende renter i USA og EU samt problemerne i Italien og Frankrig kommer til at stjæle overskrifterne.

Det er et spændende år, vi netop har taget hul på. I 2017 oplevede vi et unormalt stabilt år med meget få udsving på de finansielle markeder og generelt stor optimisme, mens 2018 blev noget mere usikkert og skrøbeligt, end de fleste havde regnet med. Chancen for, at 2019 bliver en ny udgave af 2017 er meget lille, mens der er stor sandsynlighed for, at det nye år bliver endnu mere volatilt end 2018.

”Den usikkerhed, vi har set i den sidste del af 2018, vil fortsætte, og spændingerne vil stige yderligere med Brexit, rivaliseringen og handelskrigen mellem USA og Kina, frygten for rentestigninger i USA og de store økonomiske udfordringer i Italien og Frankrig. Vil man fokusere på de usikkerhedsfaktorer, der er, kan man sagtens blive bekymret, men det ændrer ikke på, at den globale økonomi overordnet set er i fin form,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og peger på, at en række konkrete faktorer klart peger i den rigtige retning, og det giver grobund for en vis optimisme.

Virksomhedsindtjeningen er stadig i top

”Nøjes markedet med at fokusere på virksomhedernes gode indtjening, er der grund til at tro på, at 2019 kan blive et godt år. Udfaldsrummet er med andre ord stort, og det kommer helt an på, hvor man lægger snittet. Set fra Formueplejes synsvinkel gælder det om at kunne udnytte den volatilitet, der er i markedet. Det kan vi godt lide, for det skaber også nogle muligheder, og det skiller fårene fra bukkene i den aktive forvaltning. Selv om usikkerhederne ganske givet vil fortsætte, kan man sagtens forestille sig, at risikoaktiver som aktier og virksomhedsobligationer vil stige i løbet af 2019, fordi prissætningen er mere attraktiv, da udgangspunktet er lavt,” forklarer Henrik Franck.

Selv om risikoen for en recession er øget, ser han fortsat det globale opsving fortsætte i 2019, men måske ikke i samme tempo som i de foregående år. Men man skal være forberedt på, at der som minimum kommer udsving ligesom i 2018, der var præget af kursfald i både februar og oktober, november og december:

”I USA vil vi i juli 2019 formentlig sætte rekord for USA’s længstvarende opsving nogensinde. Man må dog også forudse, at væksten i USA kommer til at løje af, når vi når anden halvdel af 2019. Frygten er selvfølgelig nogle steder, at det munder ud i en decideret recession, men selv om der er mange usikkerhedsfaktorer for tiden, er det vigtigt at understrege, at vi endnu ikke har nøgletal, der viser, at recessionen står lige for døren. Der er vækst og relativt høj aktivitet i både USA og Europa, og indtil videre ser det ud til at fortsætte ind i 2019, om end i et mere behersket tempo." Verdens næststørste økonomi Kina vil også i 2019 trække en stor del af læsset i den globale vækst, og den tendens vil fortsætte.

Jerome Powell står overfor en stor udfordring i 2019

Feds centralbankchef Jerome Powell får en hovedrolle i 2019. Det store spørgsmål er,
hvor mange rentestigninger USA's økonomi kan holde til – uden at opsvinget bliver kvalt.

Pengepolitik i centrum

En af de ting, som investorerne kredser allermest om, er normaliseringen af pengepolitikken med stigende renter som det naturlige resultat. Både i USA og Europa er pengepolitikken og de mulige rentestigninger et tema, som man følger nøje, fordi det har så direkte en påvirkning af markederne verden over. I 2018 har vi set dollaren blive styrket af renteforhøjelserne i USA, og det slår eksempelvis negativt igennem i Emerging Markets-landene med gæld i dollar. Rentestigningerne har været med til at gøre investorerne nervøse.

”Derfor er det er særligt udmeldingerne fra USA’s centralbank, der er spænding om, hvor man omvendt ved med nogenlunde sikkerhed, at ECB ikke kommer til at hæve renterne på denne side af sommeren. Historien viser også, at de fleste opsving i USA bliver kvalt af centralbanken, så der er opstået en frygt i markedet for, at den fejltagelse er ved at ske igen. Kun i 1994 1995 lykkedes det Fed at hæve renterne uden at sætte opsvinget over styr. Det er noget af en balanceakt, som Fed er ude i. Nu er renterne i USA blevet hævet mere eller mindre kontinuerligt siden 2015, men det er først nu, at vi ser tegn på, at det rammer markedspsykologien negativt,” forklarer Henrik Franck

Fed skal gå på listesko

Centralbankchef Jerome Powell har sagt, at Fed lader sig styre af data, når der skal træffes beslutninger om renteforhøjelser eller ej. Udfordringen er, at data fra jobmarkedet ikke er sløje og fortsat viser, at der er fuldt tryk på USA’s økonomi, så på den baggrund bør det betyde flere renteforhøjelser i 2019. Men så let er det ikke at spå om renteudviklingen i 2019 efter den markedsnervøsitet, der har været i slutningen af 2018, og som alt andet lige også er blevet bemærket af Powell & co. i Federal Reserve.

”Holdningen i markedet er, at Fed i 2018 har kørt lidt på automatpilot og ladet renterne stige uden at tænke så meget nærmere over konsekvenserne. Fed vil nok ikke blindt hæve renten i 2019, men omvendt er der ikke noget i inflationstallene, arbejdsmarkedet og vækstraterne, der lige nu siger, at de bør holde pause. I Formuepleje er vores forventning dog, at Fed ikke vil hæve renterne i det tempo, der blev forudsagt for blot kort tid siden,” lyder det fra Henrik Franck.

Sammenhængen mellem rentespændet og recessioner

Europa i slæbegear efter USA

For Europa er tingene markant anderledes. På næsten alle ledder og kanter halter Europa langt efter USA. Vækstmæssigt har USA længe lagt klar afstand til Europa, og mens USA begyndte at hæve renterne allerede tilbage i 2015, skal ECB først til måske at gøre det i sidste halvdel af 2019 og måske endda senere. USA gik også i gang med sit støtteopkøbsprogram (QE) allerede under finanskrisen i 2008, hvor Europa først kom i gang med sit syv år senere. De to økonomisk syge patienter har altså taget den samme medicinkur, men i et helt forskelligt tempo med det resultat, at mange af de ting, som USA allerede har været igennem, først skal til at ske i Europa nu.

”I Europa ligger det sikkert i kortene, at vi ikke ser rentestigninger før tidligst efter sommeren 2019. Første mulighed er i september, men selv derefter er der nogen usikkerhed i markedet om, hvorvidt det først kommer til at ske i 2020. Det indikerer, at der er en vis bekymring i markedet. Her til nytår er Den Europæiske Centralbanks (ECB) omfattende støtteopkøb af obligationer ophørt. Var det ikke sket, havde vi med sikkerhed ikke fået nogen renteforhøjelse efter sommeren. Nu må vi se, hvor holdbar væksten i Europa er. Vi har jo også den udfordring, at lande som Italien og Frankrig økonomisk set skriger på reformer, men sidder i en skruetvinge, hvor befolkningen stritter imod, og hvor euroen er alt for stærk for den type lande til at sparke gang i væksten igen,” forklarer Henrik Franck og nævner, at det står i grel modsætning til Tyskland, der nyder godt af de svage eurolande, som er med til at trække værdien af euroen ned og dermed give Tysklands eksport et boost af dimensioner.

”Det er euroens indbyggede og medfødte skavank, og det har ganske omfattende betydning for hele verdensøkonomien. Det betyder, at Tyskland har et kæmpemæssigt opsparingsoverskud, og det er en af de finansielle ubalancer, man skal være opmærksom på. I Kina og Japan har man tilsvarende opsparingsoverskud, mens man i USA har et gigantisk handelsunderskud, fordi amerikanerne opsparer for lidt i forhold til, hvor meget de investerer og derfor må importere kapital,” siger Henrik Franck og trækker trådene over til den handelskrig, der taget dagsordenen i store dele af 2018.

Handelsunderskud fører til handelskrig

Den er forårsaget af, at USA har et kæmpemæssigt underskud på betalingsbalancen i forhold til Kina, der er båret af at have en hel stat i ryggen og heller ikke er for fin til at stjæle teknologi nu og da, når der er brug for det i forhold til at udfylde Kinas ambition om at overtage rollen som verdens mest toneangivende økonomi fra USA.

”Donald Trump har stirret sig meget blind på handelsunderskuddet, og det er baggrunden for handelskrigen, men meget af det har sammenhæng med det opsparingsunderskud, der er i USA også. Og så skal vi huske, at konflikten mellem USA og Kina jo stikker langt dybere end blot at være et handelsspørgsmål, men reelt er en magtkamp på højeste plan om, hvilken af de to store økonomier, der skal have førertrøjen som verdens førende økonomi,” siger Henrik Franck, der regner det som sikkert, at USA og Kina fortsat vil føle hinanden på tænderne i det nye år.

Selv om det lykkes at lande våbenhvile i handelskrigen, også på mere permanent basis, er der udsigt til, at vi i de kommende år vil se et storpolitisk slagsmål mellem verdens to førende økonomier.

”Rivaliseringen mellem USA og Kina kan vi godt forvente vil eskalere yderligere i 2019 – også selv om det skulle lykkes at lande en bilateral handelsaftale mellem USA og Kina. Ud over handelskrigselementet udkæmper parterne jo også et benhårdt økonomisk, teknologisk og politisk kapløb. Frygten for handelskrig har påvirket de finansielle markeder i 2018, og hele USA/Kina-rivaliseringen kan let komme til at påvirke mere i det kommende år. Det er kampen om den nye verdensorden, vi kommer til at se udfolde sig,” forudser Henrik Franck, der også regner med, at Europa kan blive inddraget i konflikten på en eller anden måde.

Økonomisk er det næsten uundgåeligt, at Europa vil blive mærket, fordi verdenshandlen i dag hænger så tæt sammen, at ingen regioner er at betragte som en isoleret ø.

”Derudover har vi i Europa absolut også vores at se til. Brexit bliver en realitet – forhåbentlig på den bløde måde og med en udtrædelsesaftale i stand, men muligvis kommer en hård Brexit på tale, og det vil være et hårdt slag imod både Storbritanniens og EU’s økonomi,” siger Henrik Franck og nævner derudover Italien og Frankrig som de store problembørn i klassen, der begge har potentiale til at skabe ballade, hvis det ikke lykkes at trække dem ind på en nødvendig reformkurs.

Valutaer i fokus

På det investeringsmæssige plan kommer meget til at afhænge af valutaudviklingen i dollar og euro. Her er det Formueplejes vurdering, at dollaren er strukturelt overvurderet, mens det modsatte er tilfældet med euroen.

”Men her mærker vi så de indbyggede problematikker, der er med euroen. Den burde alt andet lige stige i værdi, men fordi dens værdi bliver holdt nede af lande som Italien, Grækenland og Frankrig, sker det ikke, og så opstår nogle af de her finansielle ubalancer. Det har den konsekvens, at Tysklands valuta ikke er så stærk, som den burde være.”

”Konklusionen på 2019 er, at der er masser af forhindringer at få øje, hvis man vil, men også masser af muligheder at udnytte. Det er et ganske svært år at spå præcist om, fordi udviklingen kan gå begge veje. Det vil afhænge meget af, hvad markedet lægger vægt på, og hvor aggressivt USA’s centralbank kommer til at hæve renterne. I Formuepleje kommer vi løbende til at tage bestik af situationen, præcis som vi plejer, for igen at sikre vores investorer et fornuftigt afkast,” slutter Henrik Franck.

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 01//2019. Download artiklen som PDF her.