Sharpe ratio er et fantastisk nøgletal – hvis man bruger det korrekt

De af jer, der har taget imod vores tilbud om at få vurderet jeres porteføljers risiko og potentialer, vil vide, at Sharpe ratio er et af de fire nøgletal, som vores Formueanalyse beregner. Når vi har valgt at beregne og vise Sharpe ratio i Formueanalysen, så er det naturligvis fordi, at det er et vigtigt og informativt nøgletal. Hvis man altså bruger det korrekt!

OBS: Denne artikel er en forkortet version – du kan læse artiklen i dens fulde længde i den kommende udgave af magasinet FORMUE, der udkommer i næste uge.

Hvad er det, Sharpe ratio kan? Når man skal vurdere, hvor god en investering er eller har været, er det ikke tilstrækkeligt blot at kigge på afkastet. Man kan for eksempel ikke alene ud fra afkastet konkludere, at den investeringsforening, der har givet 10 procent i afkast, har været bedre eller dygtigere end den, der har givet 7 procent i afkast i samme periode. Hvis nu det høje afkast er opnået ved, at der har været dobbelt så høj risiko, så har strategien måske ikke været bedre, men blot mere aggressiv?

Sammenligning af forskellige investeringers afkast, bør derfor kun ske, hvis de også har haft den samme risiko. Det er ikke særlig ofte, at man står over for at skulle sammenligne en række investeringer, der har præcis samme risiko. Derfor har vi brug for et nøgletal, der fortæller os, hvor godt afkastet har været i forhold til den risiko, der fulgte med. Og det er netop det, som Sharpe ratio kan.

Definition

Nøgletallet er udtænkt i 1966 af den amerikanske økonom og senere Nobelprisvinder, William F. Sharpe, og fortæller os, hvor meget afkast der er leveret pr. risikoenhed. Eller hvis man skal forklare det på lidt mere almindeligt dansk, så viser det hvor effektivt en investering har været til at give afkast i forhold til den risiko, der er taget. Når vi i denne sammenhæng taler om risiko, måles den med det statistiske udtryk, der hedder standardafvigelse. Standardafvigelsen måler populært sagt, hvor store bevægelser der er, eller har været undervejs. Bevægelser og udsving kaldes i investeringsverdenen også for volatilitet. Sharpe ratio beregnes ved at sætte merafkastet over merrisikoen i forhold til en risikofri investering. Da risikoen på en risikofri investering er nul, kan formlen simplificeres til dette:

Som investor ønsker man sig så høj en Sharpe ratio som muligt, og i hvert fald skal den gerne være over nul. En Sharpe ratio større end nul betyder nemlig, at man er blevet belønnet for at tage en risiko, i stedet for blot at have valgt det risikofrie alternativ.

Med Sharpe ratio kan man sammenligne forskellige investeringsløsninger, også selvom de ikke har samme risiko. Vel at mærke, hvis Sharpe ratio er beregnet ud fra de samme forudsætninger, men lad os først se lidt nærmere på begrebet ”det risikofrie afkast”.

Det risikofrie afkast

Vi har alle muligheden for at placere vores opsparing helt uden risiko, og det kan være forskelligt for hver enkelt af os, hvor det er. For nogle kan det være kontant på en bankkonto, for andre en kortløbende stats- eller realkreditobligation, pengemarkedsindskud eller syet ind i madrassen derhjemme. Det er meget muligt, at afkastet er nul, hvis opsparingen skal placeres uden risiko – især i denne tid, hvor renteniveauet er tæt på nul – men ikke desto mindre indgår det risikofrie alternativ i beregningen. Forventningen er naturligvis altid, at porteføljens – eller investeringens – afkast er højere end det risikofrie afkast, for hvis ikke det var tilfældet, burde man i stedet investere i det risikofrie alternativ.

Sharpe ratio dur ikke ved negative afkast

Man må aldrig gå ind i en investering med det formål at opnå et negativt afkast, men sådan kan virkeligheden dog godt vise sig at blive, hvis man rammer en uheldig periode. I perioder med negative afkast, duer det ikke at bruge Sharpe ratio, for her vil det se pænere ud, jo højere risikoen er. I eksemplet her ser vi på Invest C, der i en periode med negative afkast overvejer at øge risikoen til det dobbelte. Det vil få Sharpe ratio til at blive mindre negativ (nærme sig nul), men det er nok de færreste investorer, der vil være enige i, at det er mere attraktivt.

Er risiko altid dårligt?

En af de ting, som Sharpe ratio ofte bliver kritiseret for, er, at det behandler al risiko som noget negativt. Som beskrevet tidligere er risiko i denne sammenhæng lig med udsving, men nu er det jo ikke helt ligegyldigt, om bevægelserne går op eller ned. Visse strategier kan have et stort opadgående potentiale, mens andre kan have den egenskab, at hvis det går galt, så går det rigtig galt. Problemet med Sharpe ratio er, at det behandler alle udsving ens, for jo højere udsvingene er, jo lavere bliver Sharpe ratio.

Mon ikke de fleste af os kan blive enige om, at vi ikke betragter store positive udsving som noget dårligt? Hvis man udelukkende styrer sin portefølje efter at lave en flot Sharpe ratio, vil det være fristende at skrue ned for risikoen, men man kan også skrue så meget ned for risikoen, at det bliver umuligt at lave attraktive afkast.

Så har man en fin Sharpe ratio, men ikke noget afkast, og man kan altså ikke købe mælk og brød i Netto for Sharpe ratio, men det kan man for sit afkast. Så overvej hvad det er, du helst vil have.

Sharpe ratio er på mange måder et fantastisk nøgletal, som kan være en god hjælp til at vælge den rigtige investering eller forvalter, men det skal bruges med omtanke. Sharpe ratio bør ikke anvendes ukritisk og kan ikke erstatte den sunde fornuft.

Denne artikel er en forkortet version – du kan læse artiklen i dens fulde længde i den kommende udgave af magasinet FORMUE, der udkommer i den første uge af oktober.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>