Nyt nummer af Magasinet FORMUE på gaden nu

Anden udgave af Magasinet FORMUE i 2019 er ude nu. Læs blandt andet, hvorfor Plan B er vigtigere for Formuepleje end Plan A, og hvordan en af de nye verdensmestre i herrehåndhold, Jannick Green, forvalter sin egen opsparing.

Denne gang har vi talt med Jannick Green om at blive verdensmester i håndbold og at være tilfreds kunde hos Formuepleje med et godt afkast i bagagen og en konservativ tilgang til sine investeringer. Derudover ser vi på, hvordan Formuepleje leverer varen. Vores investeringsløsninger har klaret sig relativt bedre i 2018, men også i 2019 har vores afkast ligget helt i top. Og derfor topper Formuepleje listen over danske investeringsforeninger i en ratinganalyse fra Morningstar.

Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, giver dig også et indblik i, hvor stor betydning pengepolitikken egentlig har for udviklingen på de finansielle markeder. Det har været tydeligt på aktiemarkederne i henholdsvis december 2018 og januar 2019, hvor den amerikanske centralbanks mere lempelige retorik og planer om en rentepause var stærkt medvirkende til at ændre stemningen fra iskold til småeuforisk.

Plan B er vigtigere end plan A

Formuepleje har en forventning om, at der fortsat er mere at hente på aktiemarkedet i form af kursstigninger. Men muligheden for at det modsatte sker, er også til stede. I det tilfælde er det vigtigt, at der er styr på risikoen. Du kan læse mere om vores strategi i magasinet, hvor adm. direktør Niels B. Thuesen understreger, at Formuepleje har styr på risikoen, og at plan B for Formuepleje er vigtigere end plan A.

Kundedirektørens klumme: De spørgsmål vi altid støder på

I mødet med eksisterende og potentielle kunder støder Formueplejes rådgivere ofte på de samme spørgsmål. Kundedirektør Helle Snedker har i magasinet givet sine svar på et udpluk af de oftest stillede spørgsmål, som dækker over alt fra, hvordan man bliver kunde, til hvorfor Formuepleje anvender gearing.

I Formuepleje kan vi give dig det samlede overblik over din risiko

Noget af det første, man som ny kunde støder på i Formuepleje, er vores formueanalyse. Den giver det samlede overblik over samtlige af dine investeringer og kan fastslå din samlede risiko. Senior formuerådgiver Søren Nielsen gennemgår i artiklen en formueanalyse og belyser, hvorfor Formuepleje mener, den er et rigtig godt udgangspunkt for den efterfølgende snak, som sætter retningen for, hvad der er den rigtige løsning for dig som investor.

God læselyst!

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>