Negativ stemning har fået tag i de finansielle markeder

Stemningen på de finansielle markeder har været alt andet end god i den første halvdel af august. ”Der er mange ubekendte faktorer: Handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret, og en ny er opstået mellem Japan og Sydkorea. Samtidig ser vi, at Europas største økonomi formentlig er i recession, vi har uroligheder i Hongkong, og Brexit-spøgelset rykker nærmere. Lige nu er det centralbankernes lempelige pengepolitik, der holder hjulene i gang,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje og medlem af Investeringskomiteen.

Mens årets første syv måneder gav mere end solide afkast på de finansielle markeder, har august hidtil været anderledes hård for investorerne. Nervøsiteten for en global økonomisk afmatning er tiltagende, og en række faktorer påvirker p.t. markedsstemningen negativt. Verdensaktieindekset MSCI er i august faldet 5 procent efter at være steget over 21 procent frem til udgangen af juli målt fra årsskiftet.

”Først og fremmest er det den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, der spreder usikkerhed, siden Donald Trump den 1. august sparkede fornyet gang i konflikten. Men derudover ser vi også en spirende handelsstrid mellem Japan og Sydkorea, der er USA’s to vigtigste allierede i Asien. Den er mere overset, men ikke desto mindre er det dårligt nyt,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Han peger på, at der oven i handelskrigen er flere andre ting, der giver anledning til investorernes nervøsitet, men mest af alt er den økonomiske afmatning, der giver de dybeste panderynker. Fordi mange har svært ved at svare på, om der er tale om en mere eller mindre hård opbremsning, eller om vi er på vej imod en decideret recession.

”USA og Kina er fortsat i pæn vækst, mens Tyskland, der er Europas største økonomi, kører i slæbegear. Den tyske vækst faldt i 2. kvartal, og alle tillidsindikatorer peger på, at væksten også bliver negativ i 3. kvartal, og så har vi jo teknisk set en recession, der er to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst. Derudover rykker dagen for Brexit hele tiden nærmere, og p.t. er risikoen for Hard Brexit stigende, og det giver også nogle løftede øjenbryn, fordi konsekvenserne af britisk udtræden af EU uden nogen aftale er svære at overskue,” forklarer Søren Astrup.

Formuepleje mener fortsat, at der er en tendens til, at sortsynet får overtaget blandt investorerne for tiden, der er ramt af et hav af bekymringer og risici lige nu.

”Mange ser snarlig global recession for sig, fordi økonomien er mere sårbar nu end for et år siden. Det tror vi ikke på, men en fortsættelse af den afmatning, vi har set, er mere forventeligt. I USA står vi ikke foran en recession lige foreløbig, mens det godt kan komme på tale i Europa, når Tyskland allerede befinder sig der. Brexit skal føres ud i livet, mens Italien også skaber visse bekymringer. Handelskrigen kan ramme Kinas vækst hårdt, men væksten i landet er stadig så høj, at en recession ikke er realistisk der. Man skal huske at kigge på både de gode og dårlige nøgletal. Samlet peger det ikke i retning af global recession,” vurderer Søren Astrup og peger på, at væksten i verden fortsat grundlæggende har et fornuftigt niveau.

Inverteret rentekurve

I USA er den 10-årige rente for første gang siden 2007 faldet under den toårige. Det ses ofte som et recessionsvarsel.

”Om det sker, er der ingen garanti for, og det er mindst lige så svært at forudsige det præcise tidspunkt for en recession,” siger Søren Astrup, der til gengæld advarer imod at sætte lighedstegn mellem recession og finanskrise:

”Af og til lyder det som, at nogle tror, at recession er det samme som en ny finanskrise, men det er vigtigt at understrege, at det er to helt forskellige ting. Recessioner er helt normale og kommer og går, og de kan være milde og kortvarige eller dybe og mere langvarige. Finanskriser derimod truer hele det finansielle system. Til forskel fra eksempelvis 2007 har vi nu et finansielt system, der er mindre skrøbeligt og mere modstandsdygtigt. Det vil en recession ikke ændre på.”

Til gengæld er det et problem, hvis der kommer en lang og dyb recession, og der er nogle udfordringer i verden. Efter en årrække med støtteopkøb af obligationer fra centralbankernes side og efterhånden mange år med historisk lave renter, er der ved at være tømt for pengepolitiske redskaber i værktøjskassen.

”Det gode er, at centralbankerne er uhyre opmærksomme på at holde hånden under økonomierne, men omvendt er pengepolitikken allerede så lempelig, at centralbankernes arsenal for at lempe pengepolitikken yderligere er begrænset. Gælden i verden, især statsgælden, har også nået et højt niveau, som kan blive et problem, hvis renterne stiger. En del af opgaven ligger altså hos politikerne, der skal skabe reformer og føre en finanspolitik, der genskaber væksten. Det er en kæmpemæssig opgave, som de hidtil ikke har formået at løse,” fremhæver Søren Astrup.

Meget opmærksomhed samler sig om USA, der fortsat er den største økonomi i verden og den økonomi med den største påvirkningskraft af resten af verden. Og så spiller landets præsident som bekendt en nøglerolle i handelskrigen, ligesom han har været ude med heftig kritik af USA’s egen centralbank.

”I USA vil Donald Trump gøre alt, hvad der står i hans magt, for at han kan blive genvalgt, så han ved, at det handler om at holde dampen på økonomien oppe. Derfor regner vi ikke med, at han kører handelskrigen helt derud, hvor det kører af sporet. Han ønsker ikke at blive husket som præsidenten, der sendte USA ud i en recession. Det er derfor, at han ikke forsømmer en lejlighed for at kritisere USA’s centralbankchef Jerome Powell for ikke at sænke renten og lempe pengepolitikken yderligere,” siger Søren Astrup.

Formuepleje har forsikret sig som led i risikostyringen

Kigger man på Formuepleje Penta, der svarer til en investering i 100 procent globale aktier og har en høj risikoprofil, var Penta til og med 31. juli steget næsten 28 procent, men er faldet 7,7 procent i august på grund af markedsuroen. Årets afkast i Penta er dog fortsat positivt og 17,8 procent – 4,6 procentpoint bedre end de 13,2 procent, som MSCI har leveret. Det er altså et godt investeringsår, der p.t. oplever en barsk måned.

”I Formuepleje har vi i juli forsikret os mod større kursfald (over 10 procent) i en væsentlig del af vores portefølje. Beskyttelsen af vores investorers formuer er altid en prioritet for os. Uagtet den markedsuro vi har oplevet i august, mener vi dog fortsat, at aktier har et fornuftigt afkastpotentiale, og at man som langsigtet opsparer bør være investeret. Man skal passe på med at lade sig gribe af en midlertidig negativ markedsstemning. Over tid kan det blive dyrt, hvis man er ude af markedet,” forklarer Søren Astrup.

Konkret er forsikringen imod store kursfald sket på den måde, at Formuepleje har købt putoptioner i europæiske, amerikanske og japanske aktieindeks. Putoptioner sikrer retten til at sælge aktiverne til en bestemt pris, også hvis de i mellemtiden er faldet endnu mere. På den måde har Formuepleje p.t. afdækket 25 procent af sin aktieportefølje, så den ikke bliver nær så hårdt ramt ved store kursfald på 10 procent og derover som ellers.

Afkast i artiklen er opgjort pr. 14. august 2019.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>