Kronik: Amerikanerne dømmer Trump ved valget – han bliver ikke afsat før

Donald Trump skal som den kun tredje præsident i USA’s historie igennem en rigsretssag i Senatet. Men han bliver med al tænkelig sandsynlighed ikke afsat. Det bliver vælgerne, der dømmer Trump ved præsidentvalget den 3. november 2020, og deres valg vil afhænge af, hvordan amerikansk økonomi har det til den tid. Et genvalg af Trump vil blive taget godt imod på de finansielle markeder.

Der er nok en del danskere, europæere og formentlig også amerikanere, der stemmer på Demokraterne, der nærer et fromt håb om, at den kommende rigsretssag (impeachment) imod præsident Donald Trump betyder, at der er en chance for, at han bliver afsat.

Repræsentanterne Hus har med sit demokratiske flertal formelt besluttet, at der skal rejses en rigsretssag, som i amerikansk sammenhæng er politisk og ikke juridisk, imod Trump for at have misbrugt sin magt for egen vindings skyld og for at obstruere Kongressens arbejde.

Sagen overgår nu til Senatet, som skal behandle den i januar. Dermed omdannes Senatet til en retssal med en dommer, der styrer processen.

Politisk cirkus i vente

Det bliver et politisk cirkus og noget af et skue, men i sidste ende også uden umiddelbare konsekvenser. I princippet kan Senatet dømme og afsætte Trump, men det kræver et flertal på 2/3, men da Republikanerne har 53 af de 100 sæder i Senatet, er det udfald højst usandsynligt. Sandsynligheden for, at Senatet afsætter præsident Trump er således uendeligt lille. Jeg tør godt sige, at det ikke sker. Det bliver vælgerne, der afgør Trumps skæbne – ved præsidentvalget tirsdag den 3. november 2020.

Dels kræver det, at samtlige 45 demokrater og to uafhængige stemmer for at afsætte Trump, og derudover skal der overbevises 20 republikanere. Det er stort set utænkeligt, medmindre der kommer noget meget nyt og inkriminerende frem under høringerne. Demokraterne gør det selvfølgelig i håb om at afsætte ham eller svække ham i den kommende valgkamp, men det risikerer at give bagslag. Republikanerne kunne jo som et modtræk finde på at indkalde Demokraternes p.t. foretrukne kandidat Joe Biden for tilsvarende at svække hans kandidatur.

Præsidenter påvirker aktiekurser

Når sagen alligevel har så stor opmærksomhed også for aktører som Formuepleje som kapitalforvalter, er det, fordi det har betydning for udviklingen på finansmarkederne, hvem der sidder i Det Hvide Hus, selv om en afsættelse af præsident Trump til fordel for vicepræsident Mike Pence næppe ville medføre større negative kursreaktioner.

Potentielt har det stor betydning for aktier og renter og de finansielle markeder som helhed, hvem der har magten i Washington. Der skal vi herhjemme nok vænne os til, at bare fordi Trump har en tendens til at være pinlig, er det afgørende for amerikanske præsidentvalg typisk, om økonomien og aktiemarkedet har det godt. Det er i den grad tilfældet i USA, så selv om man synes, at Donald Trump er skadelig for USA og verden, vil et genvalg af ham ikke være nogen dårlig nyhed på de finansielle markeder.

Partifællers opbakning freder præsidenten

Det er kun tredje gang i historien, at en amerikansk præsident bliver stillet for en rigsret, men både historien og det aktuelle eksempel med Trumps rigsretssag viser, at opbakningen i egne rækker er afgørende for rigsretssagens udfald.

Præsidenten er fredet, så længe hans parti står bag ham. Det gælder også i tilfældet Trump, selv om han måske mere end nogen anden præsident gennem tiderne deler vandene. Han er vældigt upopulær blandt sine modstandere og har en af de laveste approval ratings historisk set, hvor han har ligget stabilt lavt omkring 42 procent i hele befolkningen.

Blandt sine egne er han dog en af de mest populære præsidenter nogensinde med en uhørt høj opbakning, og der er formentlig ingen, der vil drage på selvmordsmission og afsætte en præsident fra eget parti. For midtsøgende demokrater, der måske tabte knebent i Trump-vindende valgdistrikter i 2016, kan der også ligge taktiske hensyn i at stemme for Trump for at stå bedre i den kommende valgkamp. Derfor er det næsten sikkert, at han bliver frifundet, og derfor er vi sådan set allerede mere optaget af at kigge frem mod Trumps mulige anden periode i præsidentembedet frem for at overveje et skifte på præsidentposten på grund af rigsretssagen.

På de finansielle markeder tager man gerne en valgperiode mere med Trump, selv om det ikke bliver uden dramatik og ganske givet med endnu flere specielle episoder. Men i et vist omfang har de finansielle markeder lært at leve med, at Trump skriver mærkelige ting på Twitter og udviser en impulsiv og uforudsigelig form for diplomati, som påvirker udenrigspolitikken.

Trump kan sagtens genvinde embedet

Konklusionen er på den baggrund, at Donald Trump – rigsretssag eller ej – har gode muligheder for at fortsætte efter valget den 3. november. Siddende præsidenter har det med at vinde – ikke mindst når amerikansk økonomi er tæt på topform som nu.

Dermed er det mest hans splittende personlighed, der er til hinder for en valgsejr, men det gjaldt allerede i 2016, hvor han nøje udvalgte sig de valgdistrikter, der kunne sikre ham den endelige valgsejr over Hillary Clinton. Så selv om han som den kun femte præsident i historien fik færrest stemmer på nationalt plan af de to kandidater, kunne han i sidste ende trække sig sejrrigt ud.

Det kan sagtens ske igen. Antager vi, at Trump får sin anden valgperiode, er det nærliggende at spekulere over, om han vil fortsætte sin Make Amerika Great Again-agenda, eller – som mange håber – slå ind på en Make America Normal Again-retning. Jeg hælder mest til det første: At vi får en Donald Trump på steroider, hvor han giver den endnu mere fuld skrald på handelskrig og opskruet retorik over for andre statsoverhoveder og egen centralbank, fordi han er mindre begrænset, når han ikke en gang til skal genvælges.

Dermed har vi det bedste og værste til gode endnu fra Trumps side. Pointen er, at det sådan set kan være godt nyt for udviklingen på de finansielle markeder.

FAKTABOKS – OM IMPEACHMENT

  • Rigsretssagen imod Donald Trump er den kun tredje imod en siddende præsident i USA’s historie.
  • Den første var Abraham Lincolns afløser Andrew Johnson i 1868, og han endte med at gå fri trods et flertal på 35-19 imod sig, da der manglede at tippe en stemme over for at få det nødvendige flertal på 2/3. Sagen fik dog den betydning, at han sad som lame duck i resten af sin embedstid og ikke havde noget at skulle have sagt.
  • Næste præsident under impeachment var Bill Clinton i 1998-1999, som ligeledes gik fri, da han havde et flertal bag sig og opbakning fra sit parti, ligesom enkelte republikanere valgte ikke at kende ham skyldig. Nu er det så Trumps tur, og også han står til at gå fri, da opbakningen til at trække tæppet væk under ham, er ikke til stede.
  • Mange husker sikkert også, at Richard Nixon måtte gå af i 1974 efter Watergate-skandalen. Men det skete uden en rigsretssag, som blev overflødig, idet han selv valgte at trække stikket, da opbakningen fra det republikanske parti forsvandt. På det tidspunkt var der udsigt til, at kun 15 medlemmer i Senatet ville stemme i hans favør i en rigsretssag – langt fra de nødvendige 34 stemmer.

Kronikken er også bragt på Borsen.dk den 23. december.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>