Kommentar: Opsvinget der ikke vil dø

Der er blevet talt rigtig meget om recession i 2019. Recessionsfrygten var berettiget i starten af året, men her på tærsklen til 2020 tyder meget på, at flere af usikkerhedsfaktorerne er på retur. Der er nu gode forudsætninger for, at det globale opsving kan fortsætte ind i 2020 – og måske endnu længere.

2019 nærmer sig sin afslutning, og vi kan se tilbage på et år med usædvanligt høje aktieafkast. Det lå ikke i kortene oven på den yderst dramatiske afslutning på 2018. Særligt december 2018 var præget af voldsom turbulens, da en tydelig vækstopbremsning var i gang i den globale økonomi, og centralbankerne samtidig var i færd med at hæve renterne og ”normalisere” pengepolitikken.

Det var en dårlig cocktail på et tidspunkt, hvor frygten for et hårdt Brexit og eskalerende handelskrig mellem USA og Kina skabte geopolitisk uro og usikkerhed om global økonomi. Der var en reel risiko for, at det 10 år lange økonomiske opsving omsider var ved at nå sin afslutning.

Alle de dårligdomme lagt sammen resulterede i, at de ellers nydelige 2018-afkast blev sat til i 4. kvartal og i særdeleshed i julemåneden december. De mere end solide 2019-afkast skal også ses i det lys, at 2018 sluttede så brat af med faldende aktiekurser og samlet endte med negative afkast.

Mange af de risikofaktorer, der fyldte godt op i bekymringerne ved indgangen til 2019, er blevet reduceret eller ligefrem elimineret. Her mod slutningen af 2019 er det som om, at de gode nyheder for de finansielle markeder har stået lidt i kø. Det har betydet, at vi alene i 4. kvartal har set globale aktier stige 7,3 procent, mens de 10-årige europæiske renter er steget fra -0,6 procent til -0,3 procent i samme tidsrum.

Store dele af 2019 er ellers blevet brugt på at diskutere, om en større økonomisk nedtur var umiddelbart forestående, men for tredje gang i dette økonomiske opsving, der begyndte i marts 2009, kan vi konstatere, at en truende vækstafmatning ikke har udviklet sig til en decideret recession med negativ vækst i en længere periode. Samme risikobillede så vi også i 2012, i begyndelsen af 2016 og altså igen her i midten af 2019, men alle gangene er nedturen blevet afværget.

Afgørende U-vending
Det afgørende skifte skete omkring årsskiftet 2019, da centralbankerne foretog en regulær U-vending i deres retorik omkring fremtidige renteforhøjelser. De samme centralbanker, der i december forhøjede renterne og varslede flere renteforhøjelser i 2020, signalerede nu, at man nok snarere ville begynde at sænke renterne i 2020. Uden den U-vending fra centralbankerne havde vi med sikkerhed ikke haft et aktieafkast på over 25 procent, som globale aktier har givet i år.

De lave, ja endda negative, renter har ligeledes haft enorm betydning for det aktieafkast, der er blevet skabt i 2019. Det gør, at der reelt ikke er noget alternativ til at investere i aktier, hvis man vil have et positivt afkast. Fænomenet har endda fået sit eget navn: TINA – There is No Alternative. Men negative renter er og bliver ikke noget sundhedstegn, og det skal man tage alvorligt. Det gør centralbankerne, og også blandt investorer og økonomer vurderes negative renter at udgøre den største risiko for den finansielle stabilitet.

Forbliver de meget negative, kan det blive en trussel for det finansielle system. Rent konkret skaber det også en mangel på statsobligationer, når vi har nogle meget stærke aktører som eksempelvis Den Europæiske Centralbank, der opkøber en stor del af de udstedte obligationer.

Heldigvis er renterne i takt med de mildere vinde, jeg har været inde på, begyndt at stige. Ingen centralbank ønsker formentlig at teste den nedre grænse for, hvor negative renter kan blive. Frygten er, at pengene risikerer at blive trukket ud af banksystemet, hvis der er for store omkostninger forbundet med at få opbevaret sine penge på grund af de negative renter.

Renterne forbliver ret sikkert lave i lang tid frem, men for alles skyld er det bedst, hvis de lange renter igen bliver positive. Det forventer jeg vil ske i løbet af 2020.

Handelskrig på retur
En anden ting, der har ført til et stemningsskift i markedet er, at vi også har set en de-eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina. En eskalering af handelskrigen mellem verdens to største økonomier er formentlig den største trussel for det fortsatte globale økonomiske opsving.

Derfor er det en rigtig god nyhed, at der tilsyneladende er en delaftale på vej, som vil forhindre, at konflikten bliver eskaleret yderligere. Det er en af hovedårsagerne til, at vi sandsynligvis får endnu et år med mere økonomisk opsving – måske endda med en mindre acceleration af den økonomiske vækst.

P.t. er der mange forventninger knyttet til, at USA og Kina finder hinanden i handelskrigen. En stor forkromet handelsaftale, der løser alle uenigheder er usandsynlig, men en delaftale, hvor parterne tager første skridt, synes inden for rækkevidde – og vil sandsynligvis blive offentliggjort i midten af december.

Der er dog fortsat risici, og det kan pludselig gå den gale vej, hvis for eksempel kineserne insisterer på, at en første delaftale skal indeholde en fuldstændig tilbagerulning af alle toldforhøjelser. Et sådant krav vil de amerikanske forhandlere vanskeligt kunne acceptere, da det vil forringe deres forhandlingsmuligheder i en fremtidig delaftale to. Det vil samtidig kunne åbne for kritik af præsident Trump fra demokratisk side i den forestående valgkamp, og den flanke skal han lukke af. Donald Trump har brug for en første delaftale, inden valgkampen for alvor går i gang, men han er bange for at give sin modstandere – om det så er Demokraterne eller kineserne – for gode kort på hånden.

Derfor er der stadigvæk en lille risiko for, at den første delaftale falder på gulvet eller bliver udskudt.

Brexit-spøgelser blegner
I Europa har meget af 2019 handlet om Brexit – altså Storbritanniens udtræden fra EU. Der har været talt op og ned ad stolpe om risikoen for et hårdt Brexit, men det ser ud til at lande blødt i stedet, så Storbritannien fra 31. januar 2020 formelt træder ud af EU, men i en overgangsperiode fortsat er fuldgyldigt medlem af det indre marked.

At briterne træder ud af EU, er i min optik en ulykke for EU og en mindre katastrofe for Storbritannien, men når det nu skal ske, er det væsentligt, at det sker med og ikke uden en aftale. Dog kan man sige, at udtrædelsesvilkårene, som man har brugt tre år siden afstemningen i juni 2016 på at diskutere, er de lette at blive enige om. Når først den formelle skilsmisse har fundet sted, formentlig den 31. januar 2020, skal man i en overgangsperiode blive enige om, hvordan man skal leve med hinanden fremover. Det er den svære del, og vi har derfor ikke hørt det sidste til Brexit.

Årets begivenhed 2020
Vi har med sikkerhed heller ikke hørt det sidste til en vis herre ved navn Donald Trump og da slet ikke i 2020, hvor han som bekendt skal forsøge at opnå genvalg. Tirsdag den 3. november skal amerikanerne vælge mellem, om Trump skal have four more years, eller om han skal erstattes af en kandidat fra Demokraterne, som vi først kender navnet på efter primærvalgene, der begynder til februar. Det bliver uden tvivl årets største politiske begivenhed, hvor udfaldet også rummer potentiale til at påvirke de finansielle markeder i både positiv og negativ retning. Kort fortalt vil et genvalg af Trump eller et valg af en moderat demokrat som Joe Biden, Pete Buttigieg eller Michael Bloomberg være positivt for investorernes reaktion. Til gengæld vil en valgsejr til meget venstreorienterede demokrater som Bernie Sanders eller Elizabeth Warren få en mere lunken modtagelse og med stor sandsynlighed medføre ret markante kursfald i de finansielle markeder.

Kigger man ned i substansen og lidt ud over persongalleriet i Det Hvide Hus’ ovale værelse, bliver det også særdeles interessant at se, om vi får et rent republikansk eller demokratisk flertal i de to kamre, eller om Kongressen bliver delt som i dag, hvor vi har en republikansk præsident og republikansk flertal i Senatet og demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus.

Risikoen for en delt kongres, hvor Senatet og Repræsentanternes Hus altså har hver sit flertal, ser p.t. ud til at være til stede, og det kan gøre det sværere at regere.

Men alene det faktum, at det er valgår i USA, giver en vis tryghed for, at de finansielle markeder vil udvikle sig positivt – i hvert fald frem til vi kender resultatet. Hvad der sker derefter, er mere mudret. Vil Trump genoptage en handelskrig for fuld skrue, hvis han bliver genvalgt, vil det eksempelvis være en stor risikofaktor.

Gode udsigter for 2020
Alt i alt står vi lige nu på tærsklen til et nyt år, hvor der mest ånder ro og fordragelighed – ikke mindst sammenlignet med december for et år siden.

Det kan derfor være svært at få armene ned lige nu: Pengepolitikken er lempelig, handelskrigen er løjet af, amerikansk økonomi er i storform med et meget stærkt jobmarked og foreløbig uden lønpres af betydning, Brexit ser ud til at lande blødt, og vi har valgår i USA, hvor de politiske magthavere vil gøre alt for at holde hjulene kørende.

Fornyet tro på væksten i verdensøkonomien skaber endvidere forudsætninger for, at virksomhedernes omsætning igen kommer op i gear efter et år med begrænset omsætningsvækst. Her skal vi holde øje med, om virksomhederne så formår at få den stigende omsætning til at slå igennem på indtjeningen, der har ligget fladt i 2019. Det bliver et afgørende punkt at holde øje med, eller om den forventede vækst i stedet omsider vil skabe det lønpres, som har været ventet i lang tid, og som potentielt kan presse virksomhedernes indtjening.

Det efterlader os med nogle forventninger til et år, hvor der er gode muligheder for, at aktiekursstigninger kan fortsætte, men der er også fortsat usikkerhed og risici, hvis eksempelvis handelskrigen ikke udvikler sig så forsonligt som forventet med nye delaftaler.

Tingene ser godt ud, men det vil uanset hvad kræve mange positive overraskelser, hvis investeringsåret 2020 skal blive lige så godt som 2019.

Kommentaren er bragt i dagbladet Børsen den 13. december.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>