I Formuepleje kan vi give dig det samlede overblik over din risiko

Noget af det første, nye kunder støder på i Formuepleje, er vores formueanalyse. Den giver det samlede overblik over samtlige af dine investeringer og kan fastslå din samlede risiko. Dermed er den et rigtig godt udgangspunkt for den efterfølgende snak, hvor vi i fællesskab skal lægge os fast på, hvad der er den rigtige løsning for dig.

I Formuepleje kan vi godt lide at sige, at vi ikke er som alle andre. Det er vi nemlig ikke. På det menneskelige plan kan vi godt lide de nære kunderelationer, og på
det rådgivningsmæssige plan har vi et værktøj, der også skiller sig ud: Formueanalysen, som vi har udviklet og bruger til at skabe det store forkromede overblik over kunders samlede investeringer.

På den måde kan vi ramme den helt rigtige risiko- profil og endda skabe større muligheder for at opnå et bedre afkast.

Typisk ved du som kunde måske godt, hvad du har valgt af risiko i din pensionsordning og muligvis også i dine frie midler, men det samlede overblik er vanskeligere at give. Det får man ingen steder, heller ikke nede i banken.

Her kommer Formueplejes formueanalyse ind i billedet. Det samlede overblik over dine investeringer med din samlede risiko kan du få hos os. Det er noget, vi tilbyder vores kunder første gang, vi snakker med dem. Meget bedre udgangspunkt for en investeringssnak får man ikke.

Det gælder, uanset hvilken risikoprofil du har, at det kan være en god ide at kigge på tværs over alle dine investeringer for at finde ud af, hvilken risikoprofil du har,
hvilken du ønsker – og også hvilken risikoprofil, der er den optimale i din situation.

Svært at vurdere samlet risiko ved flere investeringer

Man kan ikke bare antage, at to investeringer, der begge har høj risiko, lagt sammen har høj risiko. Det kan sagtens ende med at være en investering i middel risiko, når man lægger dem sammen.

Det er vores formueanalyse i stand til at tage højde for, og det er noget, man som privatperson ikke har en jordisk chance for at regne ud. Med udgangspunkt i det har jeg taget et tænkt eksempel med på, hvordan en formueanalyse kunne se ud i virkeligheden:

Mit eksempel handler om en investor, der er i begyndelsen af 50’erne, og som driver selvstændig virksomhed. Investoren leger selv lidt med nogle individuelle danske aktier med sine frie midler og har desuden et par investeringsforeninger med forskellige udenlandske aktier. Investoren syntes, at det var sjovt med aktierne engang, men tiden tillader det ikke længere, og erkendelsen er også, at det er svært at slå markedet.

Selskabsmidler og ratepension passes af banken via en række investeringsforeninger, men han er ikke imponeret over resultaterne. På den baggrund og efter anbefaling fra en god ven er han kommet til Formuepleje for at få et forslag til, at vi overtager styringen af hele porteføljen. Den samlede formue udgør 14,3 millioner kroner.

Overblik over investeringssammensætning før og efter Formueanalyse

Formueanalyse viser vejen

Her er Formueanalysen noget af det første, vi bringer i spil, fordi den giver både os og investoren det samlede overblik. Og i det tænkte eksempel hæver vi det forventede afkast fra 5 procent til 9,8 procent.

Godt nok stiger de daglige udsving målt ved standardafvigelsen en anelse, men til gengæld sænkes worst casescenariet betragteligt fra 17,8 procent til 10,8 procent. Derved sænkes den samlede risikovurdering fra ”over middel” til ”middel”. Alt sammen ved at lægge en mere velovervejet plan.

Det fremgår ikke af Formueanalysen, men jeg optimerer også på skattemiljøerne ved at lægge den højeste risiko ind i pensionsmiljøet, hvor afkastbeskatningen er
lavest, og jeg sænker risikoen betragteligt i de frie midler, hvor man finder den højeste afkastbeskatning. Sådan kan vi godt lide at anlægge det, og det er et spørgsmål om optimering.

Midlerne i selskabet skal formentlig anvendes i portioner på kort, mellem og langt sigt, hvorfor jeg fordeler investeringerne på Optimum, Safe og Penta, der er vores investeringsløsninger i henholdsvis lav, middel og høj risiko.

Det er ingen snuptagsløsning og ingen fiksfakserier, men grundig planlægning, og det øger mulighederne for at få et godt afkast.

Find en plan og hold dig til den

En af de største fejl, som privatinvestorer ofte begår, er nemlig, at de ikke lægger en ordentlig plan. Så investerer de lidt på må og få, og pludselig står de på et tidspunkt med noget, der ligner en portefølje. Men i virkeligheden er det en sum af tilfældigheder, og budskabet herfra er, at man er nødt til at have en plan, og man bør holde sig til den, så længe den holder sig inden for den retning, der er udstukket.

Man skal sådan set holde sig til planen, både når markederne falder, som de gjorde i 4. kvartal 2018, og når de stiger som i januar og februar. Hvis du har lagt en plan og først skal bruge pengene om tre, fem eller flere år, så nytter det hverken at sælge i panik eller for at hjemtage gevinsten, når tabet er genvundet. I første kvartal 2019 har vi fået en del henvendelser fra folk, der vil sælge og tage gevinsten, selv om det ikke er lang tid siden, at de satte sig ned og lavede en plan om at holde investeringen i tre-fem år endnu.

Der er det vores opgave som rådgivere at stille vores ekspertise til rådighed. Vi gør naturligvis loyalt, som kunden beder om og har det bedst med, men vi forholder os også retten til at gøre opmærksom på, hvis det strider imod den retning, der er blevet lagt. I min egen rådgivning vil jeg altid fortælle åbent og ærligt, hvad jeg mener, men naturligvis også acceptere kundens beslutning. Har du en investeringshorisont på 10-12 år, men kun tør løbe den laveste risiko, vil jeg fortælle, at det lyder som en dårlig ide, fordi det vil betyde, at du går glip af en masse afkast. Tommelfingerreglen er, at man godt kan tage middel til høj risiko, hvis man først skal bruge pengene om fem år eller længere ude i fremtiden.

Udfaldsrum for afkast

Risikovillighed bliver sat under lup

Hvis vi skal have et godt og langvarigt samarbejde, skulle vi gerne kunne sidde over for hinanden om 10 år og sige, at det gik da vist meget godt frem for at bryde op om seks måneder, fordi vi talte forbi hinanden.

Omvendt skal man respektere, at mange ikke vil lade pengesager gå ud over deres nattesøvn. I princippet burde alle Formuepleje-kunder vælge Penta, hvis deres investeringshorisont er længere end fem år. Men det skal alle ikke, når det kommer til stykket. Et er et princip på papiret, men hvis man ikke kan tåle de udsving, der kan komme, skal
man gardere sig med noget, der har mindre risiko.

Derfor er et af mine første spørgsmål til en ny kunde typisk, om vedkommende kan leve med, at deres investering kan falde 15 procent. Og jeg nøjes ikke med at spørge én gang, men indgående igen og igen. Svarer kunden ja, vil jeg vide, om han eller hun har prøvet det før, eller om det er noget, de tror. Der er det vores opgave at trykprøve kundens risikovillighed og finde ud af, om det virkelig er rigtigt, at kundens investeringshorisont er trefem år og ikke afhængig af det fald, der er fra tirsdag til onsdag. At ligge med både for høj og lav risiko er nemlig i udgangspunktet forkert.

For mit eget vedkommende har jeg tidligere været for forsigtig i min pension. Det er jo også en risiko at løbe. Risiko handler altså om mere end, hvor meget man kan tabe. Hvad hvis jeg kunne have fået mere ud af min investering, end jeg gør nu? Det er også en slags risiko.

Det, vi kan tilbyde med Formueanalysen, er, at vi kan ramme det samme afkast, som kunden får i dag med en
lavere risiko – eller samme risiko som i dag og opnå et højere afkast. Det skyldes de gode egenskaber i vores gearede fonde. Der er et væld af muligheder, når vi først går i gang med at vise, hvad Formueanalysen kan.

Spørgsmålet, der skal besvares, er, hvad risiko betyder for dig. Risiko betyder nemlig ét for dig og noget andet for mig, og sådan svinger det også fra kunde til kunde.

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 02//2019. Download artiklen som PDF.