Generationsskifte handler om både følelser, jura og penge

Generationsskifte handler om at give mest muligt videre med mindst mulig udløsning af afgift- og skattebetalinger. Men der kan hurtigt komme følelser i klemme ved overdragelsen til næste generation. Derfor kan det være en god ide at få hjælp til at lægge følelserne til side og med den rigtige rådgivning sikre sig, at man får truffet de rette beslutninger.

Det er hjerteblod, når man skal give stafetten videre til næste generation. Uanset om man skal overdrage en virksomhed, almindelig arv i form af penge eller værdipapirer, ejendomme eller materielle ting med eller uden affektionsværdi, kan det ende som en kompliceret affære, hvis man ikke får taget ordentligt hånd om tingene.

I sidste ende kan det komme til at koste dyrt, hvis man undlader at tage fat på problematikken. Gør man ingenting, men blot venter på livets sidste dag, står skattefar som bekendt parat med en boafgift på 15 procent, der skal betales ved kasse et, når man arver. Det er en udgift, man med god forberedelse, planlægning og rådgivning kan minimere, hvis man sikrer sig i tide.

Har man 10 millioner kroner at give videre til næste gren på stamtræet, risikerer det altså at koste næsten 1,5 millioner kroner (15 procent minus bundgrænsen på 295.300 kroner – ved uskiftet bo er der dobbelt bundgrænse) i boafgift til statskassen, hvis man ikke får sikret overdragelsen i tide.

Det er en god forretning for statskassen, der i 2018 hentede næsten 5 milliarder kroner fra arveafgiften – eller knap 0,5 procent af statens samlede provenu fra skatter og afgifter.

Følelser i klemme risikerer at spærre for fornuften

Optimalt set får man sikret generationsskiftet i tide til glæde for alle involverede, men al erfaring viser, at der ofte kommer følelser i klemme. Vi kender alle styrken af blodets bånd, og det ser man ofte spille en stor rolle som en følelsesmæssig faktor, der tilsidesætter fornuften i generationsskifter.

Den ældre generation, der sidder på selskab, ejendomme eller formue, har typisk svært ved at give slip og give tøjlerne videre til næste led. Det er hverken mærkeligt eller uforståeligt, men meget menneskeligt. Derimod er det ikke nødvendigvis klogt, hvis man gerne vil have, at familien beholder mest muligt af de dyrebare værdier, der er opbygget over årene.

Lettest går det mellem ægtefæller. Her er der ikke så meget at rafle om, for mellem ægtefolk gælder reglerne om succession. Det vil sige, at den, der overtager værdierne, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling og hverken erhverver eller overdrager beskattes, før modtageren på et tidspunkt sælger aktiverne.

Skepsis og tvivl stopper de fornuftige beslutninger

Anderledes forholder det sig, så snart næste generation skal involveres. Måske er den ældre generation bange for, at den opbyggede formue ødsles bort, hvis den overdrages til ”de uansvarlige unge,” eller måske mener man slet ikke, at afkommet har behov for at få adgang til så mange penge.

Den slags følelser og manglende tillid til fremtidige generationer omkring forvaltningen af formuen er typisk en stopper for al god planlægning og eksekvering af et ordentligt generationsskifte. Desværre, fordi det indebærer en risiko for, at man så aldrig får det gjort. Det kommer selvfølgelig statskassen til gavn, men arvingerne går glip af en større sum penge og flere værdier, end de ellers kunne have fået.

Men jeg hører ofte holdningen om, at de yngre generationer ikke har behovet eller vil bruge pengene ufornuftigt, og så falder ideen om at give videre til næste generation til jorden. Men her skal man gøre sig klart, at det dybere formål med et godt generationsskifte jo er at give mest muligt videre.

Og her skal man huske, at der er forskellige muligheder for båndlæggelse og særeje, så man har en nogenlunde vished for, at tingene ikke kører helt af sporet.

Få formalia på plads

Uanset hvilken model man ønsker, er det en god ide at være tidligt ude og sørge for, at alle formalia er på plads, inden det er for sent.

Generationsskifte er nemlig ikke nogen helt let opgave, men en der kræver både tid, planlægning og en god portion rådgivning fra revisor og/eller advokat.

Det er vigtigt at understrege, at generationsskifte dybest set er for alle, men jo mere formuerne og værdierne udgør, desto mere kompleks en øvelse er vi ude i. Hvor stor kredsen af arvinger er, kan gøre tingene lidt vanskeligere at håndtere. Jo mere kompleks en øvelse man skal ud i, jo mere behov er der for god rådgivning, og jo mere tid tager det.

En samlet formue kan som bekendt bestå af mange elementer: Frie midler, pensionsformue, ejendomme, personlige virksomheder og selskaber. Antallet af disse elementer kan naturligvis også komplicere tingene.

Generationsskifte

VIRKSOMHEDSEJERE SKAL TYPISK PÅ NÆSTEN SAMME TID OVERDRAGE NOGET AF LEDERSKABET I VIRKSOMHEDEN OG SAMTIDIG MÅSKE DELE AF EJERSKABET

 

Virksomhedsejere rammes dobbelt på følelserne

Særligt for virksomhedsejere kan der opstå nogle svære situationer. De skal typisk på næsten samme tid overdrage noget af lederskabet i virksomheden og samtidig måske dele af ejerskabet.

Det skaber ofte en pludselig følelse af ikke at være i kontrol eller i mindre kontrol i den virksomhed, som ejeren i mange tilfælde betragter som sit eget barn. Her opstår der hurtigt en naturlig frygt for, at arvtagerne ikke varetager ledelsen eller ejerskabet af virksomheden på samme måde, som man selv ville have gjort. Det kræver en ret unik evne til at give slip på det, man har brugt størstedelen af sit liv og karriere på at bygge op.

Af de grunde bliver generationsskifte af selskaber ofte en kompliceret affære. Der er mange muligheder i spil, det kan være svært at vælge den rigtige løsning, og sandsynligheden for at begå fodfejl er stor. Derfor anbefaler vi altid, at man søger bistand hos sine rådgivere, fordi den rigtige løsning ofte kan være dynamisk og ikke statisk.

Videregivelse af ejerskabet kan ske på mange måder, men den løsning jeg har oplevet oftest, er den såkaldte A- og B-aktiemodel, der i al sin enkelhed består af, at fremtidige overskud i driften videregives til næste generation – altså en slags glidende generationsskifte.

 

KONKLUSION

Kom i gang med generationsskiftet i tide

Konklusionen på at foretage et succesfuldt generationsskifte kan koges ned til: Læg en plan, sikr strukturen, sørg for eksekveringen – og læg følelserne til side i hele processen. Man skal bare huske, at det er lettere sagt end gjort. Og derfor skal det ske i god tid.

I virkeligheden ville det være ønskeligt, hvis de mennesker, der har sparet formuerne og værdierne op gennem et langt og slidsomt arbejdsliv, også ville ende med at bruge dem frem for at lade sig tynge af dem. Men det er faktisk langt sværere, end det lyder at sætte sit forbrug og levestandard i vejret for at nå i mål med det. Så når du frem til, at regnestykket viser, at der er langt flere værdier, end du selv kan nå at bruge, så er der to muligheder: Enten gør man noget, ellers gør man ikke.

Vælger man den sidste løsning, kan man være sikker på, at statskassen nok skal kræve sit. Men få nu hjælp til at få det gjort. Spørg eventuelt os, hvis du går og tumler med det og har brug for sparring om det prekære emne, men ellers tag din advokat og revisor med på råd.

 

Skulle artiklen have konkret relevans for dig, bistår vi i Formuepleje gerne med dialogen og sparringen om det, der er svært at snakke om i forbindelse med generationsskifte, så du og din familie kan træffe de mest optimale beslutninger på et oplyst grundlag.

 

FAKTA OM BOAFGIFT

  • Boafgift er navnet på det, der tidligere hed arveafgift.
  • Afgiften afhænger af, hvor meget afdøde efterlader sig og til hvem. Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift.
  • Nærmeste familie skal betale 15 procent boafgift af den del af arven, der udgør mere end 295.300 kroner (2019-tal).
  • Alle andre modtagere end nærmeste familie skal betale yderligere 25 procent i afgift. De 15 procent fratrækkes dog arvebeløbet, før de 25 procent beregnes – dvs. en samlet afgift på 36,25 procent.
  • Den danske statskasse tjente i 2018 knap 5 milliarder kroner på afgiften fra arv. Det svarer til 0,5 procent af statens samlede skatte- og afgiftsprovenu.

 

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 03//2019. Download artiklen som PDF her.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>